Primo Tours

3.1.16

Af: Thomas Sørensen Fotograf: Thomas Sørensen
Bogmærk eller del
 

Vandreferie rundt om Hardangerjøkulen, Norge

Bilen parkeres ved Halne Fjellstova syd for Hardangerjøkulen og vandreturen går mod Kjeldebu, videre til Rembedalseter, over Finse, mod Krækka og tilbage til Halne. En rundtur i fantastisk natur som kun kan foretages til fods ...

Høngebro over elven ved Kjeldebu

Høngebro over elven ved Kjeldebu


Første stop Kjeldebu

Efter ca. 3 km på stien mod Krækka drejes fra mod Kjeldebu.

Selv om det har regnet lidt kan vi springe fra sten til sten over bækken ved Kjeldedalen.

Lidt før hytten passeres elven på en hængebro.

Der balanceres på de glatte sten i den rivende elv

Der balanceres på de glatte sten i den rivende elv


Mod Rembedalseter

Vi kommer gennem et moseområde, hvor min fod synker dybt i mudderet, så jeg falder på maven! Jeg får trukket mig op på en lille tue og slipper for flere problemer. Men det gør min hustru ikke. Selv om hun ikke vejer så meget, er det dog nok til at hun synker i, så hun får sok. Er der noget som mosebryg i sokkerne?

Der er ikke andet for end at vride sokkerne og så se at komme videre. Op til Storaberget er stigningen temmelig stejl - ca. 160 meter op på en afstand af under 500 meter!

Oppe på højfjeldet i 1.100 moh. går det jævnt, men nattens meget regn har fået elvene til at svulme op. Når vi skal over elven går jeg først over med min rygsæk, henter så den næste rygsæk og hjælper min hustru over til sidst.

Elven er passeret

Elven er passeret


Helleelvi og andre mindre elve vades

Da vi når Helleelvi tager vi sko og sokker af og vader gennem det iskolde vand for at komme over på den anden side.
Vi må vade flere elve.

Regnen tager til og uvejret med slud og hagl kommer nærmere og gør bestemt ikke turen lettere.

Da vi skal ned fra højfjeldet kan vi se hytten ca. 2 km nede foran os. Men nedturen er uhyggelig farlig, da det lige har regnet med lidt hagl og slud. Det nøgne fjeld er meget glat og vi må klatre fra sten til sten.

Samtidig kan jeg mærke, at jeg ikke har fået væske nok, så koncentrationen skal virkelig skærpes, da vi går nedad.

Brætunge og brusende vandløb ved Rembedalseter

Brætunge og brusende vandløb ved Rembedalseter


En ikke helt ufarlig rute - i vådt føre

Så kommer der endnu en forhindring. En sprække over et dybt vandfald, som vi skal springe over. Igen tager jeg tilløb og kommer først over. Så tilbage efter den anden rygsæk. Og så kommer viven.

Det tager mere end en time at komme de ca. 500 meter ned. Vi kommer tæt på en brætunge, der glider ned mod os oppe fra Hardangerjøkulen.

Ualmindeligt trætte falder vi til ro i hytten, hvor der (heldigvis) er tre andre gæster, som allerede har fyret op, og som er ved at tørre deres tøj, telte etc.

De er flinke og hjælper os med at hente vand, da de kan se, at vi er endog meget trætte efter de ca. 11 timer i dårligt vejr på fjeldet.

Den stejle tur ned til hytten kan bestemt ikke anbefales til uerfarne vandrer, og i dårligt vejr bør man holde sig langt væk fra denne del af ruten.

På fjeldet mod Finse

På fjeldet mod Finse


Mod Finse

Vejret er perfekt - det var godt at blive udhvilet i en lun køje. Rembedalseter ligger rigtigt flot og vi burde have brugt en dag her til at se nærmere på gletscheren, men oplevelsen fra i går har mærket os og vi vil bare væk!

Umiddelbart efter hytten, er der en brat stigning op til ca. 1.400 moh. Her oppe er der milevidt udsyn.

Isen fra Hardangerjøkulen har vi hele tiden på højre hånd og efterhånden som solen varmer os igennem, glemmes trætheden fra i går.

Her er en del sne, vi skal passere, men ellers er turen let gået. Fremme kan vi se Bergenbanen, der går som en sølvstreg gennem landskabet.

Vi har nu begge fået vabler på fødderne. Var det de våde sokker fra i går? Og humper den sidste km hen ad Rallervejen til Turisthytten ved Finse.

Der ligger fortsat sne på Rallervejen

Der ligger fortsat sne på Rallervejen


På cykel ad Rallervejen

Vi kan godt mærke at fødderne har brug for en hviledag, så vablerne kan blive plejet. Men sidde stille kan vi jo ikke, så vi lejer et par cykler og begiver os ud ad Rallervejen.

Denne gamle vej blev anlagt, da man skulle bygge Bergenbanen, som blev taget i brug i 1909. De arbejdere der byggede jernbanen blev kaldt rallere, deraf navnet.

På vor cykeltur passerer vi vejens højeste punkt 1.340 moh., men må gennem en del sne.

10 km fremme går vi ind på Fagernuthytten og får vafler og chokolade, medens bestyreren af den gamle vogterbolig fortæller om banens tilblivelse og om rallerne.

Bestyreren er lidt af en eneboer. Når han ikke selv gider lave mad, cykler han de 10 km til Finse for at spise og så cykler han hjem igen i bælg ravende mørke.

Er det nødvendigt at nævne, at der ingen biler kører på Rallervejen?

Lejr ved Larsbue

Lejr ved Larsbue


Mod Krækka

Vejret er igen fint og udsigten over mod Hardangerjøkulen med Blåisen er flot.

Turen går gennem nogle stenede områder, hvor vi må springe fra sten til sten. Men det går fint. Her er også en del sne vi skal passere.

Ved Larsbue begynder det at regne, så vi vurderer at det nok er bedst at slå lejr her.

Næste morgen vågner vi i silende regn. Teltet bliver pakket sammen og efter lidt morgenmad trasker vi ad de dyngvåde stier videre mod Krækka.

Efter en kop varm chokolade på hytten er vi klar til at vandre de sidste fire km hen til bilen, og vores tur rundt om Hardangerjøkulen er slut.

Selv om vi på denne vandretur har haft nogle dage med regn, husker vi på, at blot een dag med sol langt opvejer to til tre dage med regn!

Outwell
Campingferie 650,-
Subaru
Tamarit Parc Resort
RejseAvisen.dk
Seneste nyt