Norge: Skiture ved Mysuseter

Vi er et par stykker på fællestur

Om Ruby Rejsers fællesrejser

En fællesrejse med Ruby Rejser adskiller sig fra mere traditionelle skiferier, idet man bogstavlig talt er fælles om rigtigt mange oplevelser. Men der er også plads til trække sig tilbage, hvis man behøver det. En vigtig del af fællesrejse-konceptet er, at alle gæster 1 gang i løbet af ugen medvirker ved madlavningen. Det er en god måde at få rystet alle gæsterne sammen på.

Allerede den første aften inddeler Ruby Rejsers madkoordinatorer gæsterne i nogle madhold på 4 til 7 personer, så alle ved hvilken dag i løbet af ugen, de skal i køkkenet. Hjemmefra har Ruby Rejser købt ind til ugens menuer, men selvom alt er skemalagt, er der også plads til at gå på jagt i madforrådet og slippe kreativiteten løs. Typisk mødes madholdet efter dagens skitur omkring kl. 16 og hyggesnakker lidt over et glas rødvin, inden kogeblussende tændes. Alle på madholdet inklusiv en af madkoordinatorerne går til hånde, og lige pludselig står man med en tre-retters menu.

Under middagen sidder vi ved langborde - og her er ingen faste pladser. På den måde lærer man mange nye skiløbere at kende i løbet af ugen. Efter middagen sørger madholdet for opvask og almindelig oprydning, men det går som regel også meget effektivt.
Næste morgen sørger madholdet for morgenmad og plejer at være helt færdige med alle pligter omkring kl. 10 og kan tage på skitur.

Rent skimæssigt er her også mulighed for at fællesrejseture. Nogle turforslag ryger over morgenbordet og før man ved af det, har man en gruppe af ligesindede, som har lyst til at tilbringe dagen i hinanden selskab og nyde de samme fjeldoplevelser. Men naturligvis er det også muligt at tage på tur bare et par stykker eller på egen hånd, men så skal man være rutineret, kunne læse kort og terræn samt kende sin begrænsning. I alle tilfælde bør man huske at meddele, hvor man vil løbe hen og hvornår man forventer at komme tilbage igen.

Lige efter indkvartering på Mysuseter Fjellstue tager jeg med Jens, Linda og Jytte på tur......

Frokost i sneen

Glitterdalen - Furusjøen

Vi starter med at gå op mod højfjeldet ind mod Rondvassbu, og ved Indre Tjønn tager vi løjpen ned mod Glitterdalen. Ruten ned gennem Glitterdalen giver altid et godt glid og er absolut en skøn start på vinterferien.

Halvvejs nede i dalen slår vi os ned på bænkene og spiser vores frokost og nyder solskinsvejret. Senere løber vi videre nedad og ender til sidst ude på Furusjøen. Den store sø ligger mellem fjeldene omkring Mysuseter og Rondablikk på Kvamsfjellet.
Det er for tidligt at tage hjem, og vi har masser af lyst til at fortsætte over Furusjøen mod Rondablikk. På den frosne sø mærker vi den friske vind fra siden, som vi ellers har været læ for inde i dalen.



Cirka en lille kilometer fra Rondablikk Høyfjellshotell drejer vi ad løjpen vestover gennem skov og over mosen (myrra). Vi går op mod vinden, men skoven giver os læ. Snart har vi nået dertil, hvor løjpen deler sig og blandt andet fortsætter op over Vålåsjøberget. Efter en lille eftermiddagspause med te og boller følger vi løjpen mod Furusjøbu. Denne løjpe er også velpræpareret og vi løber side om side gennem skoven med store smil i ansigterne, da vi alle har et herligt glid i skiene. Snart forlader vi Furusjøen og tager de sidste par kilometer direkte tilbage mod Mysuseter Fjellstue.
Alle har haft en god tur og dejlig start på ferien.
Turen er cirka 20 km.

På tur med udsigt til Rondanes vældige fjeldtoppe

Raphamn - Kringsæter

Denne morgen sner det og der hænger mørke skyer over fjeldet. Ved morgenbordet beslutter Linda, Jens og jeg, at dagens skitur skal gå rundt om Kringsæterfjellet og Svinslåberget.

Den første del af turen ligger på en kuperet løjpe på den nordvendte side af fjeldene. Løjpen fra Mysuseter mod Raphamn går mest opad, men undervejs er der mange kortere - og et par længere - nedkørsler, som gør turen varieret og sjov.

Da vi har gået en times tid, klarer det lidt op, så vi har udsigt ind over Rondane med Storronden tordnende i vejret. Det er gensynets glæde og en udsigt, jeg aldrig bliver træt af.

Længere fremme mod Raphamn har vi en fin udsigt ned i Gudbrandsdalen, ca. 600 højdemeter under os. Vi finder en bænk, hvor vi holder formiddagshvil og får en kop varm te.

Efter yderligere nogle kilometer, hvor løjpen snor sig op og ned langs fjeldets ryg, kommer vi til en brat opstigning ved Svarttjørnberget. Det er turens hårdeste stigning, men selvom de fleste vil få pulsen op, kan alle i almindelig form godt klare stigningen - bare man tager det i sit eget tempo.

Vi kommer op over fjeldet til Kringsætrin, hvor vi finder en lille hytte og spiser frokost med en fin udsigt i strålende solskin. Her er meget dyb sne omkring hytten og vi synker godt i. Det skal senere vise sig, at det ikke er sidste gang, at vi løber ind i dyb sne.

Efter frokosten begynder det at sne, men vinden er i ryggen, så snevejret generer os ikke. Vi har alle gode ski, som glider perfekt, så vi kommer hurtigt forbi Smukksjølisætre og op ad ”motorvejen” til Vålåsjøsætrin. Derfra tager vi hjem ad samme løjpe som dagen før, altså over Furusjøbu og Pungen til Mysuseter.
Turen er cirka 25 km.

Hjemme på fjeldstuen samles vi i spisesalen over en kop varm chokolade, mens de øvrige gæster kommer dumpene ind fra deres respektive skiture. En rigtig hyggelig tradition hos Ruby Rejser og en god måde at få rundet dagens udflugter af på.

Uden for løjpen på vej ned mod Glitterdalens begyndelse

Flattfjellet - Glitra - Storhaugen

Næste morgen er det delvis skyet. I forhåbning om at det klarer op i løbet af formiddagen sætter Linda, Jens og jeg kurs mod Illmannhøe. Jeg har tidligere været oppe på Simlepigge (1.721 moh.), som ligger bag Fremre Illmannhøe og herfra stået ansigt til ansigt med Storrondens vældige massiv.

Vi går ad løjpen mod Rondvassbu, men efter et par kilometer på højfjeldet træder vi ud af løjpen og begiver os ind over Flattfjellet i retning mod Illmannshøe. Vi når dog ikke længere langt, da Ronda Massivet bliver indhyllet i skyer, og det giver ingen mening at fortsætte som planlagt.

I stedet glider vi ned til Fremre Gjetarbue og videre ned i slugten ved Glitterdalens begyndelse. Det første stykke nedad går fint og vi nyder de store, flotte udhæng og sneformationer, som vinden har pakket. Vi passerer små partier med åbent vand, og må flere gang over snebroer. Nede i dalen finder vi lidt læ fra den hårde vestenvind og får en hurtig frokost, inden vi fortsætter længere ned i dalen.

Sneen har lagt sig tungt i slugten, og da vi kommer under trægrænsen må vi kæmpe os igennem 50-60 cm. pulversne. Jeg får ”æren” af at trampe sporet, og det føles som om, at jeg må flytte 10-20 kg. sne for hvert skridt, jeg tager. Det går nu fint, men Jens og Linda har svært ved at følge med. De bruger mange kræfter og er begyndt at blive godt trætte. Og med god grund. Selv om Linda går i mit spor, synker hun dybt ned i sneen. Flere gange, hvor jeg vender mig tilbage for at se om alle er med, kan jeg se Linda kæmpe en brav kamp for at komme videre i den dybe sne.

Da vi er cirka 500 meter fra løjpen i Glitterdalen, er Linda og Jens så udmattede af strabadserne, at de mister modet på at fortsætte. Vi vurderer vores muligheder. Hvis vi fortsætter, vil det måske tage op mod en time at kæmpe os frem til løjpen. Hvis vi vender om, kan vi komme op af dalen gennem slugten ved Storhaugen og op på fjeldet, hvor sneen ligger presset hårdt sammen.

Vi vælger at vende om og gå en kilometer tilbage i vores eget spor til slugten, der fører op på fjeldet. Det var en god beslutning. Selv om vinden er lidt hårdere på fjeldet, synes humøret igen at stige hos alle ved udsigten til at komme let hen over Storhaugen og videre tilbage mod Mysuseter.
Turen er cirka 17 km.

Ljosåbue på Randen gav læ for vinden

Krokåtbekken - Randen - Ljosåbue - Peer Gynt

Fra morgenstunden er det overskyet, men ind i mellem kommer der et strejf af sol. Jeg tager alene afsted for at gå en rundtur om Randen til Ljosåbue. Jeg starter turen med at løbe ind mod Rondvassbu, men forlader den ved Satansrivillen, hvor jeg går op over fjeldet i den lille slugt mellem Randen og Vesleranden.

I denne slugt er sneen perfekt og jeg er hurtigt oppe i vandskellet ved Randen, 1.380 moh. Herfra holder jeg mig på højdekurven og går direkte mod Ljosåbue, som er en gammel jagthytte fra 1860, der blev opført af en engelsk lord. Fremme ved hytten smutter jeg indenfor og spiser min frokost i læ for vinden. I hytten er der et komfur og et par brikse, som man kan anvende, hvis man må søge tilflugt i nødstilfælde.

Fra Ljosåbue glider jeg ned til Peer Gynt Hytten, hvor jeg møder Linda og Jens, der er igang med frokosten. Jeg løber derefter ad løjpen tilbage til Mysuseter og er tidligt hjemme, men det gør intet, for hele eftermiddagen sner det, og sigtbarheden er forsvundet, så eftermiddagen går med at hygge inden døre. Turen er cirka 26 kilometer.

Lidt nysne på Troll-løjpen

Spranget - Glitterdalen - Frybrua - Hovdemyra - Furusjøen

Det er fortsat overskyet og snevejr næste morgen. Der er ingen grund til at tage op på højfjeldet, så jeg beslutter mig for at blive nede under trægrænsen. Sammen med Michael og Jens H. løber vi til at starte med op mod Peer Gynt Hytten, men drejer fra ad løjpen mod Spranget, hvorfra vi glider ned til Indre Tjønne for at få den gode nedfart gennem Glitterdalen.

Da vi kommer ud af Glitterdalen, følger vi Troll-løjpen langs Bupallan til vi når Frybue. Vi holder alle et højt tempo samtidig med at der er tid til masser af hyggesnak. Ved elven Frya tager vi løjpen over Hovdemyra og gennem hytteområdet mod Rondablikk. Undervejs låner vi en fin veranda med en bænk, hvor vi klarer frokosten.

Ved Rondablikk fortsætter vi over Furusjøen til vi igen støder på Troll-løjpen, som går mod Mysuseter. Snart er vi hjemme efter en dag i højt tempo og med masser af pjat og spas undervejs. Blandt andet lærte Michael og Jens at lave lappe-vendinger til stor morskab for alle.
Turen er cirka 34 kilometer.

Vejret skifter hurtigt i Rondane

Mod Spranget

Fortsat sne fra morgenstunden og ingen positiv vejrmelding! De seneste dages dårlige vejr gør mig lidt modløs, for jeg er taget til Rondane for at komme op på nogle af de store toppe. Men indtil videre har vejret ikke været med os, og så er der ikke så meget at gøre ved det.
Efter morgenmaden lusker jeg op på mit værelse og finder min bog frem. Der går dog ikke længe før jeg blunder hen.

Ved 11-tiden slår jeg øjnene op. Solen skinner - sådan ind i mellem skyerne. Men hvilken forvandling! Hurtigt springer jeg ud af sengen og kommer i skitøjet. Der er helt stille på fjeldstuen, så jeg formoder, at alle andre er taget af sted, mens jeg var i drømmeland.


Nede i stuen møder jeg dog Lone, Kirsten og Britta, som alle har været på madholdet her til morgen og har taget det roligt efter at have klaret morgenens gerninger.

Sammen tager ind mod Rondvassbu. Men da vi kommer op på højfjeldet viser det sig, at overfladesneen er fugtig og klamper til skiene. Der er absolut intet glid, og vi forsøger at skrabe sne og smøring af. Det er tungt og kejtet at løbe på ski, når sneen klamper, men vi har det rigtigt sjovt, når vi ser hinandens mere eller mindre kreative forsøg på at få sneen væk under skiene. Kirsten tager dog førstepræmien, da hun på broen ved Spranget sætte skien op på gelænderet, mens den stadig er låst fast til foden og ihærdigt forsøger komme af med den klampende sne. Ærgerligt, at jeg ikke fik foreviget dette.

Det tunge og nærmest umulige føre gør, at vi vender om ca. 4 kilometer før vi når Rondvassbu. Der er simpelthen ingen grund til at forsætte. Men vi kan glæde os over, at vi har haft et glimt af Ronda Massivet mellem skyerne.
Da vi kommer hjem, bliver det til mere hygge og lidt efter lidt kommer alle gæster hjem med samme oplevelse af ”et surt” skiføre.
Turen er cirka 13 km.

En hundeslæde på Merraslettin

Peer Gynt - Høvringen - Smuksjøseter

Endnu en dag med tætte skyer og en frisk vind. Efter gårsdagens dårlige skiføre har jeg fjernet al skivoksen fra mine ski og indstillet mig på at skøjte eller stage mig frem hele dagen. Det viser sig nu heller ikke som en dårlig idé. Jeg har nemlig rigtig gode ski og masser af energi efter den korte tur i går.

Turen går ad løjpen mod Peer Gynt Hytten, som jeg når midt på formiddagen. Det er for tidligt at spise frokost, og selv ikke værtens tilbud om varme vafler kan holde på mig. Efter en kort samtale forsætter jeg ad løjpen op til Merraslettin mod Høvringen, hvor sporet er nypræpareret.
På vejen møder jeg et par hundeslæder, der suser imod mig.

Peer Gynt Hytten

Jeg har ikke været på disse kanter i flere år, men det er en tur, jeg kan i blinde. I min barn- og ungdom holdt min familie altid vinterferie på Høvringen, og løjpen mellem Høvringen og Peer Gynt har vi løbet utallige gange på vores ture ind i Rondane Nationalpark. Jeg kender med andre ord hver et sving på løjpen og ved, at det er en løjpe, hvor jeg bare kan give den fuld skrue. Som barn konkurrerede jeg med min bror om hvem, der først kom til Høvringen efter en langtur på højfjeldet!

Det går hu-hej-vilde-dyr ned over Merrasletting. Det tager mig kun en halv time at løbe de 9 kilometer fra Peer Gynt Hytten. Undervejs tager jeg mig dog tid til at genopleve de gamle minder fra mine mange tidligere ture. Jeg kender alle fjeldene bedre end den by, jeg har boet i de sidste 7 år! Det er gensynets glæde og en føles af at være kommet hjem. Samlet har jeg tilbragt over et halvt år af mit liv på Høvringen og i Rondane, hvor jeg har lært skiløbets glæder og de eventuelle farer man også kan møde i fjeldverdenen, og gået på opdagelse i hver en afkrog i denne del af Rondane.

På Høvringen finder jeg læ for vinden ved Haukliseter Højfjeldshotel, mens jeg nyder udsigten ud over den lille, udspredte fjeldby. Efter frokost skøjter jeg ad Troll-løjpen til Smukksjøseter. Det er simpelthen umuligt at gøre andet end at skøjte.

På vejen overhaler jeg et ungt, norsk par, som står og kæmper for at få skismøren af deres ski. Da jeg forlader Smukksjøseter, efter at jeg har holdt en eftermiddagspause, møder jeg parret uden for. De spørger lidt undrende, hvad jeg har smurt mine ski med, siden jeg kan suse sådan afsted, for de har prøvet alt. Ingenting. Absolut ingenting. De har sikkert tænkt ”endnu en mærkelig dansker”, mens jeg løber videre hjemad over Peer Gynt Hytten til Mysuseter.
Turen er cirka 40 kilometer.

Ved Rondvassbu

Rondvassbu

Vinterferiens sidste dag. Vejret er skyet med enkelte solstrejf ind imellem. Jeg har endnu ikke været ved Rondvassbu, så efter morgenmaden stiller jeg skiene i sporet mod Spranget og Rondvassbu. I dag har jeg igen ikke noget skivoks under skiene, men jeg starter med skifæller (skipels) på den første opstigning til fjeldet.

Lyset er flot ind over Rondane og jeg får nogle flotte udsigter. Særligt da jeg kommer ind til Rondvassbu, hvor Svartknutten knejser bag turisthytten og hvor Digerronden står majestætisk som en pyramide i bunden af Rondvassdalen.

På Rondvassbu finder jeg en plads i delvis solskin og spiser min madpakke. Efter en halvtimes tid kommer der lidt sne, så jeg klikker i skiene igen og løber samme vej tilbage, som jeg var kommet fra.
Turen er cirka 22 kilometer.

Vejviser til både ski-,cykel- og vandreture

Vejviser

Sted: Mysuseter i Rondane, Gudbrandsdalen, Østnorge

Årstid: Marts

Kort: Rondane Nord, 1:50.000, Tur Kart, Ugland IT - Udgivet 1999

Teknisk rejsearrangør: Ruby Rejser - www.rubyrejser.dk

Rejsen blev gennemført i samarbejde med Ruby Rejser.