Subaru

12.1.16

Af: Thomas Sørensen Fotograf: Thomas Sørensen
Bogmærk eller del
 

Sognefjellsveien, en national turistvej i Norge

En af Norges populære nationale turistveje løber over Sognefjellet og kan køres fra fjord i vest til fjeld i øst eller omvendt. I alle tilfælde vil du opleve varierede naturscenerier gennem det ypperste af norsk natur. Kunstudsmykkede rastepladser med enestående udsigt skal hjælpe den rejsende til at nyde og bruge naturen.

Sognefjellsveien - en national turistrute

Sognefjellsveien - en national turistrute


Norske turistveje

Norge har flere nationale turistveje, hvor kravet til ruterne er usædvanlige oplevelser, rutens skønhed og afveksling. Det er planen, at der er etableret i alt 18 nationale turistveje senest i 2016.

Vi kører over Sognefjellsvejen og starter i nationalparkbyen Lom midt inde i landet og slutter ved Sognefjorden - verdens næstlængste fjord, der fra Nordsøen (Atlanterhavet) skærer sig ca. 210 km. ind i landet.

Undervejs op gennem Bøverdalen følger vi elven Bøvra og har mulighed for at dreje fra undervejs. F.eks. mod Spilerstulen, fjeldhytten, der giver den nordligste indgang til Jotunheimen Nationalparks mange vidunderlige vandreruter.

Over Styggebreen mod Galdhøpiggen

Over Styggebreen mod Galdhøpiggen


Afstikker til Juvashytta og Galdhøpiggen

Kører du direkte gennem Bøverdalen går du glip af afstikkeren til Norges højeste fjeld Galdhøpiggen, 2.469moh.

En bomvej fører op til Norges højest beliggende offentlige bilvej 1.840 moh. ved Juvasshytta kun ca. 600 højdemeter under Galdhøpiggen.

Her finder du også Galdhøpiggens sommerskisenter, med 1.500 meter piste til slalom, telemark og snowboard.

Meld dig til en guidet tur til toppen af Galdhøpiggen, da det ikke kan anbefales at vandre alene over Styggebreen.

Her skal en erfaren guide tage dig med i tov, så du ikke falder ned i en af de lumske gletscherspalter, der kan være op til 30 meter dybe. Alle med en normal fysik kan klare turen.

(Se mere om bestigning af Galdhøpiggen her)

På højfjeldet

På højfjeldet


Gennem Bøverdalen

I den smukke Bøverdal passeres frugtbart gammelt landbrugsland, hvor bondegårdene ligger spredt. Siden tidernes morgen har der været færdsel over Sognefjellet fra fjord til indland.

Med salt og sild på ryggen har man kæmpet sig til fods over fjeldmassivet. Og tilbage gik det med skind, smør og tjære. Der blev bygget store varder langs ruten, så man kunne finde vej i al slags vejr.

Senere skete transporten med hestevogn og ”skysstasjoner” (landevejskroer) skød op langs ruten, hvor de rejsende og hestene kunne få hvile.

Vi passerer en tidligere skysstasjon Røisheim, der har flere fredede bygninger fra 1500- og 1700-tallet. Stedet har en lang tradition med at tage vare på de eventyrlystne rejsende - hvad enten de skal på fjeldture eller søger stedets gode atmosfære og berømte gourmetmad.

Vejen over Sognefjellet blev først åbnet for bilkørsel i 1938, men fjeldovergangen er fortsat vinterspærret pga. sne. Fra 1. maj bliver den ryddet og det er en fin oplevelse at køre på den nyryddede vej med op til 10 meter sne i vejkanten.
Hele turistvejen er 108 km lang.

Galdhøpiggen flot indrammet

Galdhøpiggen flot indrammet


Over højfjeldet og ned til fjorden

Sognefjelsveien slynger sig frem over højfjeldet. Ved Fantesteinen, 1.434 meter over havet passerer vejen den højeste fjeldovergang i Nordeuropa.

Længere oppe ad hovedvej 55, inde i Leirdalen, hvor landskabet bliver mere kuperet og vildt med udsigt til mange af Jotunheims fjeldtoppe, hvoraf 27 er de højeste i Norge.

Der er flere steder  der er velegnede udgangspunkter for vandreture i fjeldterrænet; Jotunheimen Fjellstue, Krossbu, Sognefjellshytta, Turtagrø - for blot at nævne et par stykker.

Fra f.eks. Turtagrø er der guidede vandreture bl.a. til Fannaråken, 2.868moh. hvor Den Norsk Turistforening har en betjent hytte.

Gennem en tilhugget granitblok er der i klart vejr udsigt til Galdhøpiggen, men også Hurrungane med Skagastølstinden, Fannaråken og andre fjeldtoppe kan ses.

Så går det nedad og snart er der udsigt til dybe frodige dale og brusende vandfald og det første glimt af Lustrafjorden - den inderste af Sognefjordens mange fjordarme.

Her i den inderste del af fjorden er vandet tyrkisblåt pga. det smeltede brævand med segmenter fra fjeldet, der fosser ud i fjorden.

Tæt på Nigardsbreen i Jostedalen

Tæt på Nigardsbreen i Jostedalen


Afstikker til Jostedalen

I Gaupne kan man foretage en afstikker ind i den aldeles smukke Jostedalen, hvor man kan besøge Breheimsenteret og komme helt tæt på Nigardsbreen, hvor det er muligt at komme med på brævandring.

Nigardsbreen er en gletschertunge som løber ned fra Jostedalsbreen - den største gletscher på Europas fastland.

Tørvis Hotell i Marifjøra

Tørvis Hotell i Marifjøra


Tørvis Hotel ved Gaupnefjorden

I bygden Marifjøra finder man Tørvis Bre-, Ski- og Fjordhotell, der ligger helt ned til Gaupnefjorden - en lille sidefjord til Lustrafjorden, der igen er en sidefjord til Sognefjorden.

Som hotellets navn antyder, satser man her på familier med lyst til aktiviteter med vandring i fjeldet eller på bræen, skiløb samt oplevelser på fjorden, enten på skib, i båd for at fiske eller i kajakker, som hotellet stiller til rådighed.

Man kan naturligvis også bare nyde freden og omgivelserne, samt den gode mad og vin, som hotellets køkkenchef sammensætter.

Tørvis Hotel ligger med sin store hvide træfacade lige ud til fjorden.


Værelserne er pæne og ligger lidt tilbagetrukne i en nyere fløj nænsomt bygget mellem hovedbygningen og den bagvedliggende fjeldside. Alle værelser har udsigt til fjorden.

Ved Svarthiller Stølen

Ved Svarthiller Stølen


Oplev Molden, med udsigt over fjordene

En af de klassiske vandreture er turen til Molden, 1.116moh.

Fra P-pladsen under Molden følger vi den markerede rute op på fjeldsiden, hvor de modne røde og rigtigt søde hindbær stopper den videre fremdrift.

Da de største og fineste bær er fortæret, er næste stop midt i en ”mark” af blåbær. Efter en stund med bøjede rygge fortsætter vi op gennem skoven - nu med blå tunger.

På et plateau ved en tidligere sæter - Svarthiller Stølen - er vi ca. midtvejs oppe på fjeldet og har en fin udsigt ud over Lustrafjorden - selv i det skytunge vejr.

Vi har talt lidt om hvad naturen kan bidrage med af bær og andre frugter og samtalen kommer naturligvis ind på multebær.

Jeg spejder efter multebærrets våde vækstområde og finder først en plante uden bær. Det lykkes dog til sidst at finde et modent gult multebær. Multebær er røde før de er modne og skal ikke plukkes!

Nu vi er ved det med at spise frugter, finder jeg en Karl Johan (rørsvamp) og deler den med gruppen, der er overraskede over den gode smag af nødder.

Det bliver til endnu en frisk svamp, inden vi hviler os og spiser lidt af vores medbragte madpakke i den lille klippehule lige over Svarthiller Stølen, hvor vi laver bål, så vi kan få varmen i det rå vejr.

Med fornyede kræfter går vi det sidste stykke op til toppen, 1.116 moh. hvor en mandshøj varde markerer, at målet er nået.

Desværre er udsigten fra kammen af fjeldet mod Gaupnefjorden og Lystrafjorden i dag hæmmet af de regntunge skyer og vi kan kun forestille os, hvor enestående udsigten måtte være i solskinsvejr.

Bådudflugt til Feigumfossen

Bådudflugt til Feigumfossen


Bådtur på Lustrafjorden til Feigumfossen

Tørvis Hotel samarbejder med andre hoteller i området og arrangerer bådudflugter til bl.a. Feigumfossen samt Urnes stavkirke fra 1100-tallet.  

Selv om vejret bestemt ikke er til at juble over i dag, tager vi med på en bådtur til Feigumsfossen, der med sit frie fald på 218 meter er det næst højeste i Norge, kun overgået af Vettisfossen med et frit fald på 280 meter.

Torre La Sal
Subaru
Outwell
Tamarit Parc Resort
RejseAvisen.dk
Seneste nyt