Riis Rejser

16.1.16

Af: Thomas Sørensen Fotograf: Thomas Sørensen
Bogmærk eller del
 

Sognefjorden i en nøddeskal (1/2), Norge

To hurtigtgående katamaranfærger fra Fjord1 glider ud af havnen og lægger snart Bergen bag sig på sin vej mod Sognefjorden, hvor vi over et par dage skal opleve den ægte norske sjæl gennem storslået natur og vestlandets kultur.

Hurtigbåd fra Fjord1

Hurtigbåd fra Fjord1


Fra Bergen med Fjord Pass i lommen

Rundturen ”Sognefjorden i en nøddeskal” kan bestilles hos Fjord Tours og er blot en af de mange arrangerede rundture på Vestlandet, som denne turoperatør tilbyder for at opleve det norske land  ”i en nøddeskal”.

Turen kan gennemføres fra Bergen gennem Sognefjorden til Flåm og via Myrdal tilbage til Bergen på en enkelt dag, men det kan ikke anbefales. Læg et par overnatninger ind undervejs og kom ned i tempo. Du vil helt sikkert møde den ægte norske sjæl.

Med rabatkortet Fjordpass opnår du betydelige rabatter på hotelovernatninger undervejs.

Ikke så snart vi er ude i åbent vand, sætter kaptajnen fuld skrue på båden, der i høj fart skærer sig gennem vandet. De næste par timer følges bådene ad og sejler indenskærs mellem fastlandet og de vestlige skærgårdsøer, der ligger som en beskyttende vold ud mod Atlanterhavet (som på disse breddegrader også kaldes Nordsøen).

Farten sættes dog betydeligt ned i smallere sunde og så er det til at holde ud at være uden for på dækket.

Båden er kun for passagerer - ingen biler, ingen cykler - og er indrettet i to etager med behagelige siddepladser, de fleste med et godt udsyn ud af vinduet. Nederste dæk har kiosk, hvor der også kan købes lidt at spise eller drikke undervejs. Øverst kan man gå ud på agterdækket og betragte landskabet i frisk luft, mens båden glider forbi sommerhuse, små fiskerlejer, små øer og holme.

Udsigt til dramatiske fjelde med evig sne i Sognefjorden

Udsigt til dramatiske fjelde med evig sne i Sognefjorden


Sognefjorden

Efter et par timer stryger vi ind i Sognefjorden - en af verdens længste fjorde, 205 km lang. Sognefjorden skærer sig halvvejs gennem Norge mod Sverige, så i længst inde i fjorden står man midt i Norge!

Under os er der ca. 1.300 meter ned til det dybeste sted på fjorden og efterhånden bliver fjeldene større og større, stejlere og mere vilde.

Ved nogle af de små byer undervejs ligger båden til, men det tager under et minut at få landgangen ned, passagererne af og afsted igen. Vi er virkelig på en hurtigbåd.

Fjorden er ganske bred det meste af vejen og udsigten til alle sider er betagende. Snart ser vi de første snedækkede fjeldtoppe, grønne lier, skovklædte fjelde, brusende vandfald og små idylliske bondehuse presset ind mellem fjeldsiderne.

Ved havnen i Fjærland

Ved havnen i Fjærland


Fjærlandsfjorden

I Balestrand forlader vi katamaranen for at komme med en af de bilfærger, som sejler lokalt mellem byerne længst inde i Sognefjorden.

Nu går alting noget roligere, og i et adstadigt tempo sejler vi ind i en nordgående sidefjord, Fjærlandsfjorden, mens vi fra soldækket får det første blik af det europæiske fastlands største gletscher - Jostedalsbreen.

Bøyabræen smelter

Bøyabræen smelter


Fjærland

I den lille bygd Fjærland inderst i fjorden - mest kendt som "Bogbyen" med butikker fyldt med bøger - venter en turistbus for at køre os de fem minutter frem til Norsk Bræmuseum. Her kan vi se en film i bredformat om Jostedalsbreen og kan efterfølgende gå på opdagelse i det interessante gletschermuseum og få alt at vide om isens tilblivelse og forsvinden.

Efter besøget fortsætter busturen til Bøyabreen, der er en gletschertunge fra Jostedalsbreen, som glider så langt ned mod offentlig vej, at det er muligt at ”komme tæt på”.

Også her er meget af gletscheren smeltet bort p.g.a. den globale opvarmning. Det ses tydeligt, da bussen parkerer på en morænevold - en bunke jord, sten og grus, som gletscheren i sin tid skubbede foran sig - og vi spadserer nogle hundrede meter frem til en sø, der ligger neden for klipperne, hvor ”de sørgelige” rester af Bøyabreen kæmper sin dødskamp.

Højt oppe på selve bræen ses blåisen - is, der under tidernes store pres nu er skubbet frem i lyset og senere vil smelte eller styrte ned på grund af trykket bagfra.

Netop dette år har den store snemængde (otte meter sne) som Jostedalsbreen har fået, bidraget til at udbygge og vedligeholde gletscheren.

Det historiske Kviknes Hotel, Balestrand

Det historiske Kviknes Hotel, Balestrand


Kvikne's Hotel i Balestrand

Efter besøget sejler vi tilbage til Balestrand, hvor vi indlogeres på det legendariske hotel Kvikne’s Hotel, der drives af familien Kvikne. Det er Sigurd Kvikne, der viser rundt og fortæller om hotellets interessante historie.

Allerede i begyndelsen af 1800-tallet var turismen begyndt i Sognefjorden. Det var først de engelske rigmænd, der kom for at gå på hjortejagt i fjeldskovene, men senere kom andre turister til området. Ikke mindst kunstnere - både norske og udenlandske malere - fandt det helt specielle lys omkring Balestrand interessant.

Balestrand ligger netop hvor Sognefjorden ”knækker” og er bredest, omgivet af høje fjelde, der nærmest danner en hesteskobue i naturen. Disse grønklædte fjelde med evig sne på toppen og den åbne grøn-blå fjord med den blå himmel gør lyset i Balestrand helt specielt.

- Min oldefar, Ole Kvikne, købte allerede i 1877 købmandsgården med tilhørende gæstgiveri for at drive det videre. Stedets gæstgiveri, der havde plads til fire gæster, havde dog allerede mange år på bagen og var startet i 1752, fortæller Sigurd.

- Men Ole havde større planer og da hans bror Knut, der år forinden var emigreret til Amerika nu havde tjent store penge og ville hjem og investere, kunne brødrene gå i kompagniskab og realisere udbygningsplanerne. Ole tog sig af hotellets drift, mens Knut, der naturligvis kunne tale amerikansk, tog sig af gæsterne på guidede ture og i øvrigt vedligeholdt hotellet - han var håndværker.

- I løbet af 1880’erne blev gæstgiveriet udbygget og der blev etableret fast rutefart på Sognefjorden. En gang om ugen lagde båden til ved Balestrand – og det var jo godt, så blev gæsterne jo mindst en uge! smiler Sigurd.

- Der blev bygget til og udvidet. Der var gang i forretningen. Og i 1890 måtte der en helt ny bygning til. Turiststrømmen blev større end forudset og nybygningen var allerede efter tre år blevet for lille og blev senere revet ned for at give plads til det nye.
I 1894 indviede man så første del af det nuværende hotel (østgavlen) og i 1912 stod hotellet - det gamle hotel i schweizerstil, som vi ser det i dag - færdigt. Dengang var det landets største træhotel med 200 sengepladser.

- Arbejde tog hårdt på Ole, der døde i 1913 af et hjertetilfælde. I 1914 døde så Knut og Oles søn Theodor tog over. Men også han døde meget tidligt, så broderen Sigurd måtte træde til i 1916. Han døde også pludseligt i 1935 og nu sad konen Marta alene tilbage med ansvaret for fire børn og et af Norges største hoteller. Men hun var en sej kvinde og hun tog udfordringen op og klarede opgaven gennem krigen og Marta blev en legende på Kvikne’s og blev på forskellig vis hædret for sin indsats efter krigen.

- Herefter var det sønnen Per, min far, der tog over og behovet for flere sengepladser blev stadigt større og større. I 1960’erne - hvor schweizer-stilen var gået af mode - blev et betonbyggeri bag den gamle hotelbygning så tilføjet. Dengang var det ubetinget en succes. Ingen ville bo i den gamle bygning længere, fortsætter Sigurd, der som søn af Per nu er 4. generation på Kvikne’s, og fører os ind i Musiksalen.

Interiør på Kviknes Hotel

Interiør på Kviknes Hotel


Konger og kejsere

Her løfter Sigurd sædet på en af dragehovedstolene og beretter historien om dengang de kongelige også besøgte Balestrand.

- Kom de kongelige, kom endnu flere for at se, hvor de kongelige havde været. Den tyske Kejser Wilhelm II, der flere gange havde holdt ferie i Sognefjorden med en del af sin flåde (stort skulle det være), var grebet af nationalromantikken og elskede stedet, fik i 1914 meddelelse om skuddet i Sarajevo, mens han var på besøg hos kunstmaleren Hans Dahl og sad i netop denne stol.

Men en særlig stolthed læser Sigurd, hvad der bl.a. står skrevet under sædet: ”Kejser Wilhelm sad i denne stol den 25.juli 1914 om eftermiddagen kl. 5 til 5½ da krigen kom. Ultimatummet udløb kl. 6.”

To dage efter var kejseren ude af Sognefjorden på vej hjem til Tyskland. Verdenshistoriens vingesus går gennem Kvikne’s Hotel i Balestrand.

I 2002 skrev forfatteren Hans Martin Underdal en bog om Kvikne’s Hotel - Eventyrslottet ved Sognefjorden - der beretter om denne enestående og højst bevaringsværdige norske kulturarv.

Sigurd slutter sin rundvisning på hotellet med at byde os velkomne til den store buffet. I lyse lokaler med direkte udsigt til Sognefjorden og de omkringliggende fjelde vælger vi kolde og varme økologiske anretninger fra buffeten.

Kaffen indtages i Musiksalen eller i et af de andre lokalers bløde lænestole.

Hus i schweitzer-stil med spir, kviste og karnapper

Hus i schweitzer-stil med spir, kviste og karnapper


Omkring i Balestrand

Efter en god middag har jeg brug for at få rørt mig lidt, så jeg spadserer ud ad landevejen langs kysten. Forbi vikingegravene og campingpladsen og efter ca. 20 min. er jeg fremme ved nogle af de klassiske kunstnerboliger opført i schweizer-stil, pyntet med dragehoveder efter den norske vikingetradition. Herude ligger flere af disse bevaringsværdige og meget pittoreske huse.

Byen er let overskuelig med et par souvenirbutikker, en købmand, et par hoteller en campingplads etc. Alt i kort afstand fra hinanden. Har man tid og mod på lidt længere vandreture, er der i Balestrand flere muligheder i fjeldene på markerede ruter, der går fra korte lette ture på ca. 1 time til længere og mere krævende ture på op til 10 timer.

Sct. Olavs Kirke i Balestrand

Sct. Olavs Kirke i Balestrand


Kunstneren Bjørg Bjøberg i sin

Kunstneren Bjørg Bjøberg i sin "Himmelklokke"


Den Engelske Kirke

Den såkaldt Engelske Kirke ligger højt lidt ude ad strandvejen og er viet til St. Olav, helgenkongen, der faldt i slaget ved Stiklestad i 1030. Kirken blev bygget i 1897 af Knut Kvikne som et løfte til sin engelskfødte hustru Margaret Sofie, der aldrig rigtigt fandt sig til rette i den norske kirke og døde af tuberkulose som kun 44-årig efter blot 4 års ægteskab med Knut.

Kirken er opført i træ i en stil inspireret af de gamle norske stavkirker.

Over det enkle alter ses de ni helgenvinduer i glasmosaik og er et fint eksempel på engelsk glaskunst i 1800-tallet. En folder i kirken fortæller om de ni helgener, hvoraf de tre er norske nationalhelgener.

Læg også turen forbi Det Gyldne Hus nede på havnen. Her holder kunstnerparret Bjørk Bjøberg og Arthur Adamson til med deres atelier og galleri med malerier, skulpturer og grafik.

Får du mulighed for det, så gå med op i husets ”Himmelklokke”. Alene turen op gennem dette spændende hus er ”alle pengene værd”.

Outwell
Torre La Sal
Subaru
Tamarit Parc Resort
Campingferie 650,-
RejseAvisen.dk
Seneste nyt