Norge: Sommertur med fem slædehunde

Dette års ferie bliver anderledes end vores tidligere sommerferier, da vi nu er oppe på at have fem slædehunde. Og det er hunde der elsker at trække og er ikke super-flinke til at gå pænt i snor.

Klik for større billede

Så at drage på flere dages fjeldtur med telt og med alle hundene er næsten umuligt om sommeren. Det må bare nydes dobbelt så meget om vinteren.

Men når man drages mod fjeldet hele året rundt, må man finde en anden mulighed for at kombinere sommerfjeld og hunde. Lige så smukt fjeldet er i sin hvide uskyldige og stille vinterdragt, ligeså fascinerende er sommerfjeldet - med alle fuglene, barskheden i klippernes farver, det rindende vand og de korte træer.

Klik for større billede

Hytten

Vi er så heldige at have nogle gode venner i Norge, som vi kan låne hytte af hele året rundt, da de ikke bruger den så ofte og meget gerne vil låne den ud. Så igen går turen til Østerdalen i Norge, hvor vi skal have ca. fjorten dages afslapning på fjeldet.
Hytten ligger på en sæter, hvor der vel er ca. 50 hytter, alle uden rindende vand og el. Der er faktisk etableret rindende vand om sommeren, men ikke inde i huset. Her oppe i knapt 800moh. er der ikke langt op til trægrænsen, hvor vi har en fantastisk udsigt over en masse fjeldtoppe - med og uden sne.
Om vinteren kan bilen ikke komme helt op i nærheden af huset, så vi må gå mange turer med hundene. Det tager ca. 20 minutter opad på ski.
Men om sommeren er det meget nemmere, hvor bilen kan køre næsten op til huset.

En enkelt ting er dog ikke som det plejer. I år er knot- (stikfluer) og myggebestanden eksploderet, så det er en plage.

Klik for større billede

En fyldt bil

Med os har vi Hilde, Xenia's tidligere norske skoleveninde, og hendes far der tager med de første par dage. Derudover er bilen pakket med de fem siberian huskies, en cykel, kløvsække (rygsække til hundene), vandrestøvler, gummistøvler, foder og en masse ekstra halm.

En del af maden har vi med hjemmefra, da det er billigere at tømme sit køkkenskab og fryser end at handle alt ind i Norge.

Nogen ting kan man dog kun finde i Norge, så handle må vi jo, for hvem kan undvære det norske (salte) sætersmør, spekeskinke og nugatti på brødet?

Klik for større billede

Alle ting får vi brug for. Den ekstra halm er reserve, hvis den halm der er i hundeburene i bilen, bliver for våd. Og det er faktisk ikke bare blå himmel og solskin. Alligevel er det ikke meget ekstra halm vi bruger.

Til gengæld får vi så rigeligt brug for de lange bløde gummistøvler, da det er nem fodbeklædning, når hundene skal "fragtes" mellem bilen og deres stake-out ved hytten.

Gummistøvlerne er til gengæld ikke værd at vandre i, når man er vant til læderstøvlernes gode støtte og ofte går med en hund, der trækker godt i kroppen.

Klik for større billede

Kommandotræning

Fordelen ved at vejret ikke er helt stabilt, betyder til gengæld at jeg kan træne hundene på de fine grusveje. Her får de øvet kommandoer. ”Ji ” betyder til højre og ”haw” til venstre. Derudover er stå/stop en god kommando, specielt hvis man vil løbe på ski med hunde spændt foran sig til vinter. Sidstnævnte har jeg aldrig været god nok til at lærer hundene, så ofte er det blevet et: "ståååååååååå" - hvorefter jeg kaster mig ned i sneen og hundene stopper, fordi de mærker en større modstand!

De to nye hunde har jeg jo kun testet på sne i påsken, så det var en god måde at lære dem mine kommandoer på, samt at lære dem at gå i lead - altså forrest.

Klik for større billede

Jeg kører maksimalt med to hunde foran min cykel, da jeg ellers ikke har fuld kontrol. Flere hunde er dumt for både min og hundenes sikkerhed. Og da jeg ikke selv trimmer så meget på denne måde, har jeg faktisk flere gange handsker på, da de 6-8 grader ikke føltes særligt varmt efter en time på cykel uden brug af benene!

Klik for større billede

Oppe på fjeldet

Næsten alle dage er vi på fjeldture. Op hvor vi kan skue langt, langt væk. Nogle dage går vi lange ture alle tre med en hund, som bærer kløvsæk. Andre dage går jeg alene, dog altid med en hund og aldrig flere, da jeg så ikke kan holde dem nedad bakke. Det er meget hårdt at gå nedad med en hund der trækker.

Ofte er det hundene Xenia og Rosita, der er med på højfjeldet, da de kan løbe løse (det kan de jo faktisk alle!) og kommer tilbage på kommando. De andre hunde får kun ture nede på sæteren og ind i dalen langs elven.

Klik for større billede

Regnbuer - men også knot

Det er en tidlig ferie vi holder i år, og vejret er ustabilt. Så vi får set de smukkeste regnbuer flere gange.

Ulempen ved det vekslende vejr er, at der bliver klækket knot i tusindvis og de er trælse at slås med både for os tobenede og de firbenede.

Klik for større billede

Mødet med ryperne

Vi vandrer både på stier og udenfor. En dag er vi oppe for at gå på tur mellem tre toppe. Vi er kommet op på den første og er på vej mod den næste.
Tøserne har fået lidt konkurrence ind i turen. Det gælder om at komme først. Hilde fræser derudaf. Xenia følger efter og jeg går bare i mit eget tempo. Lige pludselig løber Xenia helt vildt stærkt nedad fjeldet og jeg når lige at tænke, at bare hun dog ikke falder og brækker benet. Da opdager jeg, at hun bliver jagtet af to store fjeldryper. Jeg er ved at omkomme af grin, selvom jeg jo godt kan se, det nok ikke er sjovt.

Et godt stykke nede er jagten forbi og hun bliver stift stående til jeg kommer og ”redder” hende. Hun er rædselsslagen. Hun stod lige pludselig på et sted, hvor det piblede rundt med rype-kyllinger og i det næste øjeblik var hun blevet jagtet af to lavtflyvende hvæsende ryper.......Hun løb for livet!!!!

Klik for større billede

Tilbage til civilisationen

En enkelt dag er det slet ikke hundedag.
Da kører vi de cirka 100 km til Lillehammer, heraf de 80 km på grusvej, hvor hundene bliver bumlet rundt, hvilket sikkert er træls for dem.
I Lillehammer er vi i badeland for ungerne trænger til et bad, da de ikke er gode til etagevask. Derudover er det shoppedag, så vi går og kikker på butikker. Dejlig by, hvor alle butikkerne ligger ude og langs en gågade, i modsætning til alle de store indkøbscentre.

Det regner helt vildt, da vi kører via Birkenbeinervejen, mellem Østerdalen og Lillehammer. Vi kan intet se, men kan bare fornemme at vi længe kører på højfjeldet og at udsigten sikkert er fantastisk.