Riis Rejser

1.1.16

Af: Rasmus Schønning Fotograf: PR
Bogmærk eller del
 

Nabolandet Norge - spækket med naturoplevelser

Folk rejser hele og halve døgn i fly for at opleve den spektakulære natur i lande som New Zealand, Australien og Canada, men faktisk skal man ikke rejse længere end et par timer mod nord for at finde oplevelser i verdensklasse.

Geirangerfjorden

Geirangerfjorden
Fotograf: Terje Rakke/Nordic Life


Store kontraster lige om hjørnet

Budskabet er klart: Hvorfor rejse væk, når oplevelserne findes lige i nærheden.

Flere har allerede fået øjnene op for Norges fortræffeligheder. I to år i træk har National Geographic kåret de norske fjorde som verdens mest uberørte rejsemål. Det er ikke uden grund, for landskabet i Vestnorge er noget helt særligt. Her er lange, dybe fjorde med vandfald, som vælter ned over de grønne bjergsider, stejle fjelde som rejser sig i op til 1800 meters højde, og grønne sætere med små gårde og spændende vandreture.

To rigtigt gode eksempler er Nærøyfjorden og Geirangerfjorden, som begge blev optaget på Unescos Verdensarvliste i 2006 – en gedigen blåstempling af, at naturen her er noget helt særligt.
Samtidig er Norge den perfekte destination for en kør-selv ferie. Her venter nye landskaber bag hvert sving, overnatningsmulighederne er utallige, og her er oplevelser for alle aldre.

Lofoten

Lofoten
Fotograf: Terje Rakke/Nordic Life


Perfekt for børnefamilier

At Norge er et godt land for ferier med børn har mange for længst fundet ud af, især om vinteren, når sneen forvandler fjeldsiderne til kilometervis af underholdende og udfordrende skipister. Men om sommeren er Norge en mindst lige så oplagt destination for børnefamilierne.

”SommerNorge tilbyder børnefamilierne en bred vifte af aktiviteter. Man kan cykle eller vandre, opleve fjeldene fra ryggen af den norske hesterace nordbaggeren, tage på familierafting ned ad brusende elve, sejle i lejede kanoer eller fange sine egne fisk,” forklarer Per Sponholtz.

Skal der være andet end natur på programmet i ferien, kan turen gå til Kardemommeby i Kristianssand, som kommer til live om sommeren ved hjælp af skuespillere. Her kan hele familien møde de tre røvere Kasper, Jesper og Jonatan, tante Sofie og alle de andre personer fra Torbjørn Egners populære historie om ”Folk og Røvere i Kardemommeby.”

Telemarkskanalen

Telemarkskanalen
Fotograf: Vidar Askeland


Eventyr indenfor rækkevidde

Nærmest uanset hvor i Danmark man bor, er Norge indenfor rækkevidde. Flyv direkte fra København, Billund, Århus eller Aalborg eller benyt en af de mange færgeruter fra Hirtshals, Frederikshavn, Hanstholm eller København og tag bilen med.

Pak også gerne teltet og benyt allemandsretten til spændende campingoplevelser. Desuden er der masser af andre overnatningsmuligheder i form af hoteller i alle prisklasser, hytter, ferielejligheder, vandrehjem eller Bed & Breakfasts.

Kun fantasien og økonomien sætter grænserne.

For yderligere information om SommerNorges mange muligheder på Visitnorway.

Se også...
Torre La Sal
Campingferie 650,-
Outwell
Tamarit Parc Resort
RejseAvisen.dk
Seneste nyt