Dayz Resorts

1.1.16

Af: Anne-Vibeke Isaksen Fotograf: Anne-Vibeke Isaksen
Bogmærk eller del
 

Campingferie i sabotørernes fodspor

Vi lægger til kaj i Oslo om morgenen efter en god nats søvn på Oslobåden fra København. Sejlturen har sparet os for mange timers kørsel op gennem Sverige og det sætter vi pris på, og måske især Mathias, som er et år og hellere vil kravle rundt end sidde i autostol.

På tur i Telemarken

På tur i Telemarken


Tungtvandsproduktionen på Vemork

Rjukan ligger for foden af Europas største højfjeldsplateau Hardangervidda, der også er Norges største nationalpark.

Området er nok mest kendt for sin historie fra 2. Verdenskrig, hvor kampen om det tunge vand blev afgørende for tyskernes udvikling af atombomben.

Vi finder historien på Vemok, der var et af det norske firma Hydros store vandkraftværker.

For at producere tungt vand, der er et af de vigtigste elementer i produktionen af atombomber, skal man kunne udvikle en enorm energi på kort tid. Det kunne vandkraftværket og derfor var det strategisk vigtigt for tyskerne af få fat i.

Selv om tyskerne indtog Vemok og styrede det med hård hånd, lykkedes det den lokale modstandsbevægelse med hjælp fra London at genere tyskerne så meget, at de nedlagde produktionen af tungt vand.

Uniformeret som Telemarkens Helte indtager vi et måltid på fjeldet.

Uniformeret som Telemarkens Helte indtager vi et måltid på fjeldet.


På fjeldet omkring Rjukan

I dag er det muligt at vandre i sabotørernes fodspor og dermed få en fornemmelse af, hvilket terræn de skulle igennem.

Vi går flere af ruterne og det er temmelig strabaserende i det kuperede landskab, og det hele sættes i perspektiv, når vi tænker på, at sabotørerne gik om natten midt om vinteren i bidende frost med minimal oppakning og dermed spartansk madbeholdning og frem for alt uden at kende deres skæbne.

Vi skal trods alt bare nyde og når vi ikke vil vandrer mere, skal vi ned i en dejlig varm campingvogn med mad i køleskabet, bad og toilet, springmadrasser og rindende vand.

Næsten lige meget hvor vi befinder os på fjeldet rundt om Rjukan, har vi udsigt til det imponerende fjeld, Gaustatoppen, der rejser sig som en ensom klippe midt i det hele.

Ud over at det er godt at orientere sig efter, er det fryd for øjet.

Der går afmærkede ruter til toppen og kun den sidste halve time er lidt stejl, så stort set alle kan komme op. I godt vejr kan man se en 1/6 af hele Norge og helt til Oslo og Oslofjorden.

Vemok i Rjukan

Vemok i Rjukan


Campinglivet nydes

Tilbage i campingvognen hygger vi os med de ømme fødder oppe og noget koldt at drikke.

Vi har alt med i vores lille hjem. Mathias sover inde i soveværelset, Rasmus gør grillen klar og aftensmadden skal indtages ude i det fri under skyfri himmel i den friske luft - og bedst af alt, så skal vi nyde stilheden.

Den er ganske enkelt fantastisk.

Campingferie 650,-
Primo Tours
Subaru
Torre La Sal
Tamarit Parc Resort
RejseAvisen.dk
Seneste nyt