Norge: Tre generationer på skiferie

Desværre så vi ikke solen i den weekend, vi besøgte Vossresort. Men tænk engang hvor smukt det må være, når solen skinner her

Næstefter min kone, så er min mor den i verden der er allersværest at købe gave til. Hver gang man spørger til en ønskeseddel til jul eller fødselsdag, er standardsvaret altid: - Jeg ønsker mig blot nogle søde børnebørn! Fruen, ungerne og jeg er ikke i tvivl om, at det har hun jo, så denne gang blev vi enige om, at julegaven skulle være noget helt anderledes. Hun skulle have en skitur med sin ældste søn og det ældste barnebarn. Altså tre generationer på ski. Der var bare et problem: Farmors skikarriere begrænser sig til to ugers selvlært langrendsski for mere end 30 år siden. Og barnebarnet Freja, har aldrig haft ski under fødderne. Turen skulle således gå til et sted hvor både et barn på seks år og en gråhåret dame på kort tid vil kunne lære at begå sig på de alpine brædder. Valget faldt på Voss i Norge. Stedet der kalder sig Norges bedste skiterræn.

Logistikken skal være i orden

Geografien gør, at vi ikke ser farmor så tit. Farmor er bosiddende på den københavnske vestegn, og vi bor i det sydvestjyske, så der er tre timers kørsels afstand. Vi er derfor nødt til – for at spare tid – at finde flyforbindelse med nogenlunde samme landingstidspunkt i Bergens lufthavn, der er den lufthavn som ligger tættest på Voss. Farmor står på et SAS-fly i København, og Freja og farmand snupper en flyver fra Cimber Sterling i Billund. Begge selskaber har afgange torsdag eftermiddag, og efter en times tid - med 10 minutters mellemrum - lander de to fly i Bergen. Her står vores lejebil klar, og så er det ellers af sted mod Voss. Blot halvanden times kørsel er der mellem Bergen og Voss.

Fleischer’s Hotel har et lækkert poolområde hvor Freja og farmor nød en tur i baljen

Fleischer’s Hotel

Hjemmefra har vi booket et hotelværelse med tre sovepladser, på det hyggelige og charmerende Fleischers Hotel, der ligger i Voss by. Vi ankommer lige til aftensmaden. Denne aften er der en kæmpe fiskebuffet på menuen. Hummer, laks, østers og krabbekløer for ikke at glemme diverse lækkert tilberedte muslinger og en helt ekseptionel skaldyrssalat. Børnene må gerne spise af voksenbuffeten, men her er også en børnebuffet som består af ovnstegte pommes frites, kylling stegt i ovnen og det altid obligatoriske på en børnebuffet: Spaghetti bolognaise.

Fleischer’s Hotel er et gammelt charmerende hæderkronet hotel bygget i træ tilbage i 1864. Det ligner nærmest et slot udefra, og værelserne er nænsomt holdt i den gamle stil. Hotellet blev opført af Fredrik Fleischer og den dag i dag er hotellet drevet af femte generation i Fleischer familien. Her er hyggen i højsædet med taffelmusik under middagen, hvor en pianist sørger for de rigtige strofer til lejligheden. Fleischer’s Hotel har en lækker poolafdeling der foruden en stor swimmingpool huser en spapool, et babybassin og en kønsopdelt sauna.

Freja griner fordi farmor har store problemer med at få skiene på

Freja og farmor på fjeldet

Det er fredag morgen, og vi er på vej ned i hotellets restaurant for at indtage morgenmaden. En kæmpe morgenbuffet venter os. Her er alt hvad hjertet kan begære. Et særligt hit blandt os – og flere andre – er en pandekagepande hvor man selv kan bage pandekager. Dejen er forberedt, så det er bare om at hælde lidt af dejen på panden, og kort tid efter har man den lækreste pandekage, der ville gøre Rasmus Klump misundelig. Godt mætte hopper vi alle i skitøjet, og i bilen sætter vi kurs mod Bavallen hvor Vossresorts bedste begynderområde ligger. Det tager kun ti minutter at køre derud, og så er det ellers bare ind i skiudlejningen efter udstyret. Det flinke personale er yderst hjælpsom med at finde de rigtige skistøvler, ski og hjelme til både Freja og farmor, så efter få minutter er vi alle klar på ski i den lækre nysne på fjeldet. Jeg kunne nok godt lære både Freja og min mor nogle begynderfif, men jeg er af den opfattelse, at det ikke er uden grund, at der er noget der hedder en skilærer, så en sådan en har jeg selvfølgelig arrangeret til dem begge.

Arvid, Freja og farmor er klar til at indtage løjperne

Arvid – den erfarne skilærer

Arvid Iversen, er en efterhånden 66 år gammel mand. Han har 40 års erfaring som skilærer i Vossresort, så det er med andre ord en lærer der oser af erfaring, som de næste par dage skal få både Freja og farmor til at kunne begå sig på de alpine brædder. Han tager dem med over til begynderbakken hvor Freja lynhurtigt lærer teknikken. Det går straks lidt mere trægt med farmor, men efterhånden som hun får rystet nervøsiteten for at falde ud af kroppen, og premierenerverne er faldet til ro, begynder også hun at kunne begå sig på skiene. Arvid roser Freja til skyerne, og det er noget der får den lille dame til at søge flere udfordringer. Arvid og jeg bliver enige om, at vi vil forsøge at tage Freja med længere op på fjeldet, og imens selvtræner farmor på begynderbakken.

Freja på de grønne, blå og røde løjper

Det er imponerende hvor hurtigt Freja har lært de basale teknikker. Hun ”svinger” og bremser som det naturligste i verden, og der er ingen problemer af nogen art det første stykke tid. Pludselig mister hun kontrollen over skiene, og falder. Hun græder lidt, men den rigtige ”motivationspeptalk” fra Arvid og jeg gør, at prinsessen hurtigt er oppe på skiene, og i gang igen. I halvanden time suser vi fra toppen af Hanguren og nedad mod Bavallen og kører både på røde, blå og grønne løjper. Man kan ikke se på Freja, at det er første gang hun er på ski. Med den største selvsikkerhed behersker hun skiene, og jeg tror på det, når Arvid fortæller at tøsen har talent. Da vi er nede igen er farmor stadig i gang på begynderbakken og man kan tydeligt se fremskridt hos hende. Arvid fortæller hende, at hun sagtens vil kunne begå sig på de grønne løjper, der er den letteste kategori for løjper i Norge. Herefter kommer de blå, så de røde og til sidst, de sorte løjper. Hun vil dog vente til næste dag med næste skridt, så vi efterlader ski og støvler, siger farvel til Arvid, og drager hjem til en dukkert i hotellets swimmingpool og noget aftensmad, inden det er op på værelset til en lang nats søvn.

Vossresort har super fine forhold for begyndere

Farmor – nu også i terrænet

Efter morgenmaden lørdag, er vi igen i Bavallen. Farmor har fået blod på tanden, så efter et par øveture på begynderbakken får Arvid farmor med på, at det er en god ide, hvis vi tager et par ”trilleture” som han kalder dem, på de grønne løjper. Freja mener, at farmor er den sejeste i verden, og det er tydeligvis noget der får selvtilliden i top hos min gamle mor. I hvert fald er hun med på spøgen, så vi smutter alle fire med stoleliften ”Bavallen Alpha” op til midten af Hanguren hvor en lækker og nem grøn alpinløjpe tager sin begyndelse. Det går fint for både farmor og Freja. De griner og hygger sig på skiene, og man kan på ingen måde se, at de dagen før for første gang nogensinde, havde alpine ski under fødderne. Det bliver til et par ture frem og tilbage på de grønne løjper og efterhånden er tiden så fremskreden, at Arvid må sige farvel og tak. Det er nu ikke det store problem, for vi hygger os på skiene, og jeg føler at missionen er vellykket. Og vigtigst af alt: Farmor blev oprigtigt glad for den lidt specielle julegave. I bilen på vej tilbage mod Bergen giver hun lidt stof til eftertanke, da hun siger, at det jo aldrig er for sent at blive skiløber.