Isabella

1.1.16

Af: Anne-Vibeke Isaksen Fotograf: Rasmus Schønning
Bogmærk eller del
 

Trysil - perfekt vintercamping for hele familien

Vi har altid tradition for en vintercampingtur mod nord og en mod syd. Vi har begge været i Trysil før, men stedet er i en rivende udvikling og det gør, at man altid kan komme tilbage. Der er rigeligt til en uges ferie.

Klik for større billede


Vores to børn, Mie på 1½ år og Mathias på 4 år

Vores to børn, Mie på 1½ år og Mathias på 4 år, er vant til sne. Så snart muligheden byder sig, er vi ude i den, men i fjeldene er sneen af en eller anden grund bare bedre. Hver morgen vågner de små poder og kan næste ikke vente til vi kommer i tøjet og ud i sneen. Trysil er for børn. Selvfølgelig også for voksne, men børnene kommer i første række og det mærker de. Stedet er helt specielt.

Smotterne, der er Trysils maskotter, tager børn i alle aldre med på eventyr i pisterne og skoven. Man kan besøge deres hytte, smage deres varme saft, tegne, lege og blive medlem af deres klub. Smotterne er helt specielle, fordi f.eks. har spejlvendte fødder, så storetåen sidder yderst. Drikker en special mælk, som de vokser af, men de dør aldrig. Når de bliver 100 år vokser de ned af igen. De går uden sko, fordi de har snepels mellem tærerne. De elsker børn og Mathias er fuldstændig vilde med dem. Herligt.

Klik for større billede


Campingplads med vokseværk

Campingpladsen i Trysil er propfyldt og vi får en af de sidste pladser, hvor vi får campingvognen stillet op. Det er en smuk plads med udsigt til fjeldene på den anden side af dalen og pisterne lige i ”baghaven”. Udenfor vognen er der sne i læssevis, så når vi ikke er på bakkerne, kan børnene lege udenfor, mens vi andre nyder den varme vintersol, foran vognen i en stol. Det er jo ferie. Vi er 100 % selforsynende, når strømmen er slået til, men pladsens faciliteter er også i orden, så det er rent luksus. Vi nyder dog at have alt i campingvognen.

Det er ingen årsag at vintercampere.

Klik for større billede


Vigtigt fortelt

Forteltet er efter min mening vigtig at have med på de lidt længere vinterture. For det første er der en varmesluse så varmen ikke forsvinder hver gang døren åbnes. Det er også et godt opbevaringssted for ski og skitøj, dertager utrolig meget af pladsen inde i vognen. Så slipper man også for kondens. Kondens kan være et problem i visse campingvogne, men det oplever vi ikke i denne Kabe. En hurtig udluftning om morgenen, når vi vågner, er alt hvad der kræves de dage, hvor der er høj luftfugtighed.

Når solen skinner behøves det ikke. Vi lægger også Bolon forteltstæppe i forteltet. Det er behageligt og giver et bedre underlag end sne, der smelter om dagen og smelter til igen om natten.

Klik for større billede


Dus med sneen

Når børn er med på vintercamping og for små til at stå slalom hele dagen, er der mange andre aktiviteter i Trysil og det gør stedet helt ideelt til familier med nybegynder, små børn og ikke skiløbere. For det første er der et omfattende netværk af langrendspister. Langrend er helt anderledes end slalom. Mere som en gåtur i sneen, men kræver ikke de store kvalifikationer. Det er perfekt til børn og nybegynder, fordi det træner balancen mere end noget andet. Mathias går på sine egne ski, mens Mie er med i pulken. Hun falder i søvn efter få minutter. For det andet er der mulighed for ture med hest og slæde.

Det er simpelthen så hyggeligt og en fantastisk måde at komme tæt på den smukke natur med. Alle aktiviteter, som ikke handler om slalom, er med til at gøre børnene dus med sneen og det er den første spæde start til skiløb. Og så er det i øvrigt ikke noget problem at få dem til at sove om aftenen.

Klik for større billede


Faktaboks

Vi kørte i en Kabe Safir King Size GLE.

Alle informationer om skiområder – herunder priser, skiskole, liftkort, aktiviteter og campingpladserfinder du på hjemmesiden om Trysil

Alt udstyr til de omtalte aktiviteter kan lejes.
Vi boede på Trysil Fjell Camping som har egen hjemmeside.

Klik for større billede


Husk

Det er meget farligt at stå slalom med børn i bærestol. Mange steder er det af gode grunde også forbudt.
Ekstra tøj til børnene. Det bliver hurtigt vådt når temperaturen nærmer sig nul grader.
Solcreme og solbriller.
Rigeligt at drikke – helst vand eller varm saft.
Kælk
Kamera


Artiklen er skrevet i samarbejde med internetmagasinet CampingDanmark.

Primo Tours
Subaru
Torre La Sal
Tamarit Parc Resort
RejseAvisen.dk
Seneste nyt