Dayz Resorts

1.1.16

Af: Anne-Vibeke Isaksen Fotograf: Rasmus Schønning
Bogmærk eller del
 

Vintercamping i norske Hafjell - det perfekte begyndersted for hele familien

Dig og din familie er klar til første campingtur på såkaldt ”rigtig” vintercamping. Altså en tur med solide frostgrader og masser af sne. Køreturen er ofte det der bekymrer mange, men det behøver den slet ikke.

Pause fra skisjov med pandekage hygge i campingvognen

Pause fra skisjov med pandekage hygge i campingvognen


Nem adgang til pladsen

Du skal først og fremmest finde en destination, der er let at komme til. Det er Hafjell i Norge. Vælger man færgen fra enten Frederikshavn eller København, sørger denne for over halvdelen af rejsen, og dermed en meget bekvem måde at rejse på.

Fra Oslo er der ca. 3½ timers kørsel til Hafjell. Det foregår på E6, der er Norges hovedfærdselsåre og derfor 99 % af vinteren ryddet for sne.

Du kan selvfølgelig stadigvæk være uheldig at komme lige midt i en snestorm, men så er det bare at finde en rasteplads og vente til vejene er fine igen. Resten af tiden er E6 let at køre på – også om vinteren.

Hafjell er for hele familien

Hafjell er for hele familien


Herlige Hafjell

Siden Hafjell var en del af OL destinationen i 1994 er stedet blevet udviklet. I dag er det et særdeles godt skisportssted, der dog også har meget andet at tilbyde end skiløb.

Børnefamilier er i den grad velkomne, og der tænkes hele tiden i aktiviteter, der er tilpasset denne målgruppe.

Ikke langt fra Hafjell ligger også forlystelsesparken Hunderfossen, der er åben med en særudstilling hele vintersæsonen. Den er en blanding af romantik og mystiske norske troldehistorier.

Har man action i blodet kan man få sin lyst styret i en bobslæde. Banen, der blev bygget i forbindelse med OL i Lillehammer 1994, er også åben for turister.  

PlusCamp Rustberg Camping

PlusCamp Rustberg Camping


Idyllisk campingplads

Campingpladsen der ligger ved siden af skisportsstedet, er for fastliggere, så man kan ikke bo lige ved siden af pisterne. Der er til gengæld flere andre campingpladser at vælge i mellem.

Pluscamp Rustberg Camping ligger få hundrede meter fra selve hovedvejen og er derfor utrolig let at køre til. Hvis man har problemer med de sidste hundrede meter op til campingpladsen, så kør ind til side og hent lejrchefen, der gratis kører din campingvogn på plads uden problemer.

På den måde slipper du selv for alle bekymringer om at komme på plads.

Fra campingpladsen kan man se afstandene til de mest besøgte steder

Fra campingpladsen kan man se afstandene til de mest besøgte steder


Opvarmede faciliteter

Campingpladsen har små men fine og opvarmede faciliteter. Hovedvejen hører man næsten ikke. Man bor midt i en mindre skov og med en flot udsigt ud over Lågen elven.

Campingpladsen ligger ti minutters kørsel fra selve skisportsområdet, hvilket er en ulempe, fordi man skal bruge bilen hver dag og man kan ikke ”lige” smutte ned i campingvognen.

Vi har det lunt og rart i vores Adria Adiva 513 LT, selvom der er minus grader udenfor

Vi har det lunt og rart i vores Adria Adiva 513 LT, selvom der er minus grader udenfor


Campingferie 650,-
Torre La Sal
Subaru
Outwell
RejseAvisen.dk
Seneste nyt