Royal Caribbean

4.12.16

Af: Thomas Sørensen Fotograf: Thomas Sørensen
Bogmærk eller del
 

Vinterfejldet omkring Gjendesheim (2/2), Norge

Vidunderligt som højtrykket har stabiliseret sig over Jotunheimen. Igen i dag er det helt skyfrit og fortsat -21 grader, men det holder os bestemt ikke inde. De fleste gæster tager med på dagens skitur mod Besseggen.

På vej mod Besseggen

På vej mod Besseggen


Frokost på Besseggen

Beseggen er en smal afsats mellem den højtliggende sø, Bessvatnet, og søen Gjende flere hundrede meter nedenfor og er et af de helt store tilløbsstykker om sommeren, hvor flere tusinde mennesker vandrer denne traditionsrige tur.

Men om vinteren kan ruten ikke gås - ikke med ski, men måske med snesko, hvis man har tid nok! Vi skal i dag forsøge at komme op på kanten af Beseggen og følger den høje rute mod Bessheim, men bliver oppe i fjeldet og går efter kvistningen mod Glitterheim.

Neden for Besshöi

Neden for Besshöi


Over Bessvatnets is

Oppe ved kanten af Bessvatnet har vi for første gang direkte udsyn med det mægtige fjeld Besshøe, der rejser sig 2,258 meter over havet.

Foran os ligger ca. seks km hen over isen, som heldigvis er fint dækket med sne, så vi har godt fæste, da vi glider videre.

Vi forsøger at holde os i solen, hvor det er muligt, da det tydeligt kan mærkes, så snart vi kommer ind i skyggen, som Veslfjellet kaster langt ud på søen.

Udsigt til Gjende fra Besseggen

Udsigt til Gjende fra Besseggen


På kanten mellem to søer

Så er vi der, ved Bandet, og går lidt op på kanten, hvorfra udsigten er enestående udover Gjende. Vore guider advarer os klogelig om ikke at gå for langt ud til kanten, da der kan være udhæng, som kan brase sammen under vores vægt. Og så er der ingen vej tilbage!

Efter at have taget de første billeder, stiller vi skiene og finder nogle sten et lille stykke oppe ad Besseggen, hvor vi kan nyde vor frokost og samtidigt se langt ind over søen og de bagvedliggende fjelde.

Frokost på Besseggen

Frokost på Besseggen


Betagende udsigt

Vi har svært ved at løsrive os fra det betagende udsyn, men vi skal samme vej tilbage og må påregne mindst tre timer til det.

Solen er nu gledet så langt mod sydvest, at fjeldet skygger store dele af søen, så det er koldt at glide tilbage.

Vi skal ned ad østsiden på Veslfjellet og det er ikke lige let for alle. Nogle nyder muligheden for at lave store telemarksving. Andre tager det mere forsigtigt og plover det bedste de har lært. Enkelte er fornuftige nok til at tage skiene af og gå ned ad den glatte fjeldside.

Alle kommer godt ned og vi fortsætter hjem ad den høje rute vi lagde på vejen ud og når Gjendesheim, da tusmørket begynder at sænke sig over Jotunheimen.

På østsiden af Nordre Brurskardknappen

På østsiden af Nordre Brurskardknappen


Brurskardknappen i solskin

Det er helt mildt i dag, kun -14 og den guidede tur går langs Sjodalsvatnet helt ud til den anden ende af søen og giver virkelig mulighed for at få løbet sig igennem på 28 km. Nogle følger med på denne tur. Andre samler kræfter efter turen til Besseggen i går og løber lidt i nærområdet.

Os der ikke fik Brurskardknappen i solskin har chancen i dag, og det benytter vi os af.

Det tager ca. en time at komme op på østsiden af Nordre Brurskardknappen og min teori om at kunne se længere ind mod Jotunheimens store fjelde længere oppe ad fjeldet, gør at vi går et stykke op - og væk fra løjpen.

Oppe på kanten af Knappen kan jeg imidlertid ikke se meget mere end ved at blive i sadlen mellem Nordre- og Søndre Brurskardknappen.

Men udsigten mod Knudshøe, Gjendehøe og det bagvedliggende Besshøe er meget flot i det fine vejr.

Stilhed i fjeldet

Stilhed i fjeldet


Alene med stilheden

Vi glider ned og følger løjpen fra forleden. Ved den lille fiskerhytte på kanten af søen, Brurskardtjønne, spiser vi frokost, medens vi lader solens stråler varme vores ansigter.

Vi fortsætter langs Søndre Brurskardsknappen og har fin udsigt ned mod Heimdalen inden vi glider ned langs Langberget. Men vi glider ikke direkte ned på landevejen, men bliver oppe på fjeldsiden, så vi kan glide nedad på et langt stykke inden vi rammer landevejen.

Et sted har vind og vejr blotgjort en stor sten med masser af forskellige lav og mosser. Et passende sted at drikke en kop te og endnu en gang nyde udsigten - og stilheden - inden den sidste etape hjemefter.

Iskrystaller på Gjende

Iskrystaller på Gjende


Rundt om Gjendeshøe

Vi skal påbegynde vor hjemrejse i eftermiddag, så i dag er der ikke arrangeret nogen guidet tur.

Vi tager derfor på en mindre tur - mod uret omkring Gjendeshøe. Ude på søen er det som at gå i en have. Tusinder af ”frostblomster” dannet af iskrystaller reflekterer sollyset og skaber en helt speciel stemning, da vi krydser rundt ude på Gjende.

Et sted går et sneskospor, som andre gæster tidligere har sat, op ad fjeldet og det følger vi et stykke.

Ved Nedre Leirunden

Ved Nedre Leirunden


Når man ikke læser kortet ordentligt

”Lad os gå op og nyde udsigten fra toppen”, foreslår jeg og fortsætter opad, men sporet går imidlertid stejlt op et sted og vi må bøje af.
Jeg går lidt foran. Fjeldsiden, der for det meste ligger i skyggen, er iset og glat med mange sten ragende ud af sneen.

Vi får kæmpet os op over en fjeldkant på den vestlige side af fjeldets sadel og til min fortrydelse kan jeg nu se, at vi ikke kan komme videre den vej.

På sydsiden af fjeldryggen falder fjeldet brat. Jeg har simpelthen ikke læst kortet godt nok og vi må vende om og gå samme vej ned ad fjeldryggen. Surt, men nødvendigt.

Vi må endnu længere ned mod søen for at komme rundt om fjeldryggen, da der ligger mange sten og vi ender med at komme ned ved Leirungsholet og kan her komme over sadlen og ned i skoven ved Nedre Leirunden.

Hytten på Gjendeoset som Jo boede i

Hytten på Gjendeoset som Jo boede i


Jo Gjende

Hen over isen og ind i solen og slappe af med lidt frokost og lidt at drikke på en sten. Vi fortsætter rundt på østsiden af Gjendeshøe på den tidligere kendte løjpe og fremme ved Gjendeoset går vi hen til den gamle hytte fra 1842 som Jo Gjende boede i.

Jos egentlige navn var Tjøstolsson Kleppe og han blev født på gården Sygard Kleppe i 1794. Faderen Tjøstol faldt i elven og druknede, da Jo var kun 3 år gammel, og ikke længe efter døde også moderen. En værge tog sig af ham indtil han i 1803 flyttede til gården Heringstad i Heidalen, hvor hans tante og hendes familie boede.

Manden til tanten døde, da Jo var 13 år og han blev snart hendes fortrolige på gården, da han nu var den ældste mand.

Allerede fra ungdommen begyndte Jo at skille sig ud og holdt sig meget for sig selv. Han var kendt for sit temperament og blev også efterhånden kendt som en fritænker, som hadede kirken og præstevældet som pesten.

Han fik tidlig smag for jagt, som skulle blive hans livsstil resten af livet. Allerede i 1812, 18 år gammel, nedlagde han sin første ren og efterhånden blev det til mere og mere jagt for Jo. Til at begynde med var han mest sammen med andre jægere fra bygden.

Ved Gjendeosen traf han i 1824 Jakob Snerle, som skulle blive hans måske bedste ven resten af livet.

En periode på ca. 3 år arbejdede Jo som fåreavler. Han købte får i bygderne, fodrede dem op på de frodige enge i Leirungsdalen og drog ned til Christiania (Oslo) med dem, en tur på et par uger. I løbet af disse år lagde Jo penge til side, som han levede af senere, for jagten kastede aldrig det helt store af sig. For det første solgte Jo det meste af det han skød til spotpris, og omkostningerne til kugler, krudt og våben var næsten lige så store som det, han tjente.

En vejrbidt dør

En vejrbidt dør


Jos hytte ved Gjende

I en alder af 42 brød han op fra Heringstad. Først boede han et par forskellige steder før han flyttede til den nyopsatte hytte ved Gjende i 1842.

De næste 8 år boede Jo her både sommer og vinter og kom kun ned til bygden, når han behøvede et eller andet.

Tilnavnet ”Gjende” fik han, fordi han ustandseligt rodede over den ca. 20 km lange indsø.

Vennen Jakob Snerle sørgede for at Jo i 1850 købte sin egen gård til alderdommen. Brurusten hed gården, hvor Jo boede til sin død i 1884.

Udover omkring 600 rensdyr (heraf 500 tyre), en mængde ryper og andet vildt skød han også fire- fem bjørne i løbet af sit liv.

Kilde: Jotunpersonligheter

Primo Tours
Torre La Sal
Campingferie 650,-
Outwell
Subaru
RejseAvisen.dk
Seneste nyt