La Quercia

22.1.16

Af: Thomas Sørensen Fotograf: Thomas Sørensen
Bogmærk eller del
 

Vinterferie på Filefjell i Norge (2/3)

Vi har hørt at nedkørslen fra Sulebu og ned forbi Gamlestoga til Otrövatnet er ret så stejl og væmmelig, hvorimod løjpen Rød 1 giver et meget langt og behageligt glid ned fra fjeldet.
Vi beslutter derfor at tage turen op ad løjpen Rød 2 direkte mod Sulebu Turisthytte.

Udsigt over Otrövatnet

Udsigt over Otrövatnet


Omkring Sulebu Turisthytte (Rød 2)

Fra alpincentret følger vi den blå løjpe rundt om søen. Nu har vi heldigvis kort med, for skiltningen er ikke for god. Da vi når frem til Gamlestoga kan vi se, at vi skal op til venstre – men der er ingen skiltning.

Løjpen snor sig op ad fjeldet og snart er vi højt over søen.

Hurrangane i Jotunheimen

Hurrangane i Jotunheimen


Udsigt til Hurrungane

Udsynet til fjeldene i Jotunheimen bliver flottere og flottere efterhånden som vi kommer højere op på fjeldsiden.

Vi kan nu se toppene ovre i Hurrungane, der står som spidse syle direkte op i luften.

Udsigt til Suletind, 1.780moh.

Udsigt til Suletind, 1.780moh.


Sulebu Turisthytte

Det tager ca. 1,5 time at komme op til Sulebu Turisthytte, 1.327 moh. – en af Den Norske Turistforenings selvbetjente hytter. Her har vi et flot udsyn mod Suletind 1.780 moh.

På bænken bag hytten nyder vi en kop varm te, medens solens stråler får lov til rigtigt at varme os igennem.

Nu følger vi løjpen (Rød 1) jævnt nedad mod skicentret. På ruten møder vi de første mennesker på vej ud til Sulebu - den anden vej rundt.

Hele formiddagen har vi haft for os selv!

Ned fra Børrenosi

Ned fra Børrenosi


Rundt om Børrenosi

Ved skilt går vi mod uret rundt om Børrenosi - toppen af skicentret -  og kommer op forbi toppen på skihejsen.

Herfra går et stejlt og glat glid ned ad fjeldet, inden vi igen støder på anden løjpe. Igen er skiltningen og mærkningen lidt mangelfuld og vi er ved at glide forbi det sted, hvor vi skal ned fra fjeldet.

Det sidste stykke er som lovet et meget behageligt glid ned til søen og herfra går det igen jævnt hjemad ad blå løjpe.

Nyt sneskred ved Bjørdalsnosi

Nyt sneskred ved Bjørdalsnosi


Skyggen fra Galden (Sort 2)

Vi har en ide om at kunne få et flot udsyn ud over Tyin-søen og fjeldene på den anden side, hvis vi går op i fjeldet ved Galden.

Det er samme vej som forleden, men vi drejer fra til højre ved løjpeskiltet.

Ovre på Bjørndalsnosi kan vi se, at der er sket et nyt sneskred. Det er altså ikke helt ufarligt at bevæge sig uden for løjpenettet her!

Udsigt ved Galden

Udsigt ved Galden


Udsigt over Galdtjern

Nu går det jævnt opad langs den mærkede – men ikke opkørte – løjpe og efter godt en time står vi på kanten ned til søen Galdtjern. Her går løjpen næsten 100 meter ned og med tanken om at vi skal samme vej tilbage, orker vi ikke at glide derned.

I stedet går vi lidt væk fra den markerede løjpe og kravler op på en lille fjeldtop i håbet om derfra at kunne se ud over Tyin. Men Galden er med sine 1.419m. stor og spærrer for ethvert udsyn.

Højdekurverne på løjpekortet er vanskelige at læse, men vi beslutter alligevel at forsøge at komme lidt højere op. Det kunne jo være, at vi kunne se noget deroppe.

Vi stiller skiene og begiver os afsted på gåben med støtte af skistavene.

Vi stiger vel omkring 50 meter og når op på endnu en top. På den anden side af denne top går det ned til en lille sø og bag søen rejser fjeldet sig igen - endnu højere!

Det bliver ikke i dag vi kommer til at se Tyin, konstaterer vi og efter at have spist lidt frokost går vi tilbage til de parkerede ski nedenfor bakken.

Alene i fjeldet på ruten mod Galden

Alene i fjeldet på ruten mod Galden


Jævnt glid

Vi har nu et jævnt og dejligt glid ned ad fjeldet. Et enkelt sted er der dog lidt udhæng, som vi skal være særligt opmærksomme på, men vi følger løjpepindene og så er der ingen problemer.

Tilbage ved Björdalstjern lægger vi sporet længere nede ved selve Björdalselven, der løber ned i Tyrin-krysset.

Her får vi et bedre glid end ved at blive oppe på selve løjpen. Vi drejer dog fra, da vi skal ned omkring en fjeld-udløber for ikke at komme for langt ned i skoven og følger løjpen det sidste stykke ned til landevejen.

Så er der mad....

Så er der mad....


På madholdet

På disse fællesture er et af højdepunkterne at være med på madholdet. Tænk et få lov til at lave med til 56 personer!

Vi er fem samt en meget flittig madkoordinator, der skal stå for madlavningen i aften - og sørge for morgenmaden i morgen.

Nogle hurtige instruktioner fra madkoordinatoren og vi er alle i gang. Medens én tager sig af karrysuppen (turens bedste suppe) går jeg igang med at snitte grøntsager – gulerødder, porrer, løj og hvidkål, som jeg efter 1,5 time er færdige med!

Så kan jeg kaste mig over kartoflerne, som to andre allerede er godt i gang med, da vi skal have kartoffelmos.

I medens er oksekødet svitset og grøntsagerne kan komme i til alle tiders jægergryde. Jo, vi får god mad på disse ture – og vi bestemmer selv kvaliteten.

Når alle er kommet til bords, er det ret så hyggeligt at starte aftenen med en lille fællessang – og der findes et ret så omfattende repertoire i Ruby Rejsers sangbog.

Den største fornøjelse ved at være på madholdet er dog at modtage ros for den dejlige mad der serveres. Og at der ikke ”lyves” kan vi jo konstatere ved, at der fyldes på tallerkenerne flere gange.  

Outwell
Campingferie 650,-
Torre La Sal
Tamarit Parc Resort
RejseAvisen.dk
Seneste nyt