Azamara Cruice

1.1.16

Af: Thomas Sørensen Fotograf: Thomas Sørensen
Bogmærk eller del
 

Vinterferie på Kvamsfjellet (1/2), Norge

"Holdet" er blevet indkvarteret flere forskellige steder, for det er meget populært at komme til et garanteret alpinfrit område - Kvamsfjellet i Gudbrandsdalen.

Rondablikk Høyfjellshotell med udsigt til fjeldene i Rondane

Rondablikk Høyfjellshotell med udsigt til fjeldene i Rondane


Indkvartering

Nogle af gæsterne indkvarteres på Rondaplassen Fjellstue, der ligger ca. 400 meter fra Rondablikk Høyfjellshotell.

Derudover er der gæster på ”Slottet”, som ligger 30 meter fra hotellet og endelig har det været nødvendigt at hyre et halvt dusin værelser på selve hotellet.

Selv holder vi til på ”Slottet” - en pragtfuld storhytte - hvor vi tilbereder og indtager vore måltider på vor fællesrejse, men vi bor på et dejligt værelse på Rondablikk Høyfjellshotell.

Slottet er en storhytte med flere værelser for delt på to etager. I kælderen findes køkken og spisesal samt opholdsstue. I stuen en hyggelig pejsestue samt et mindre køkken, samt toilet- og badeværelser.

Et dejligt sted, hvor der på denne vinterferie samtidig er adgang til de mange faciliteter, der findes på Rondablikk Høyfjellshotell.

Først og fremmest er det størrelsen på Rondablikk Høyfjellshotell, der gør indtryk. Uden at være et højhus, falder det smukt ind i fjeldlandskabet - trods flere etager.

Lige inden for hotellets dør bliver vi modtaget af utallige udstoppede dyr fra den norske natur. På etagen neden under finder vi både svømmehal, spisesal, bar etc. og længere nede opholdsstuer med panoramaudsigt over fjeldene. Derudover findes fitnessrum, billard samt bordtennis.

Udsigt mod Rondane

Udsigt mod Rondane


Et gensyn

Da vi - Allis og jeg - ankommer først på eftermiddagen i egen bil, er vi ikke lang tid om at få skiftet og komme ud på skiene.

De gæster der er rejst med Ruby Rejsers bus kom i morges og er allerede ude på løjpenettet - deriblandt vores yngste søn Mikkel.

Vi tager en lille tur op over fjeldet på en rundløjpe, og da vi når tilbage til en lille sø neden for hotellet, kan vi se, at Mikkel kommer løbende nede fra Furusjøen, vinkende til os. Et dejligt sted at mødes ...

Jeg har været her før, og enkelte af stednavnene - Sukkertoppen, Furusjøen - kan jeg erindre fra dengang i 60’erne, hvor jeg trådte nogle af mine første løjpespor i den norske sne.

Som Københavnerdreng fra Nansensgade Skole var jeg heldig at blive inviteret sammen med 10 andre elever fra det - dengang - ”mørke” kvarter til en uges ophold i Norges friske luft. Det var ”den ukendte giver” tømrermester Kai Rasmussen, der gavmildt sørgede for det hele, og sammen med vor fantastiske gymnastiklærer Knud Vils fik vi lært ikke så lidt om ski og norsk natur.

Mon ikke min interesse for aktiv ferie i naturen blev grundlagt allerede der?

Udsigt på toppen af Geitryggen

Udsigt på toppen af Geitryggen


Geitryggen med Sukkertoppen

Vor første tur på denne skiferie skal gå til Geitryggen, 1.264moh. Efter at have smurt skiene i skistalden - her er faktisk rigtigt gode forhold med strygejern og mulighed for at spænde skiene ordentligt op - løber vi ned bag om campingpladsen ved Bjørkebu og finder sporet op ad fjeldet.

Sporet er imidlertid blevet noget galt efter de mange der har plovet ned ad det, og da det samtidigt går ret så stejlt op, sætter vi skifeller på. Så går det meget nemmere og snart er vi oppe over trægrænsen - oppe i solskinnet.

På det første stykke følger vi løjpepindene, men drejer så fra, da vi vil bestige de forskellige toppe der findes på Geitryggen i rækkefølgen ”mod uret”.

Den første lille top ligger lidt mod sydvest og giver fra kanten af fjeldet et flot udsigt over skoven og dalen mod vest.

Vi fortsætter opad mod sydøst og kommer helt på toppen af Geitryggen. Igen flot udsigt til en ejendommelig fjeldryg mod syd - og fjeldene mod øst.

Fra toppen kan vi vælge at fortsætte længere mod syd - ned ad løjpen mod Tjørnsætrin - eller vi kan vælge at glide ned mod Sukkertoppen, der er en markant fjeldtop på fjeldet. Vi vælger Sukkertoppen og glider jævnt ned mod løjpen igen.

Fra Sukkertoppen kan ”hver mand tage sit spor” for her er fjeldet jævnt og fint at glide ned ad.

Vi har dog ingen intentioner om at skulle ned samme vej, som vi kom op. I stedet lægger Mikkel et passende spor ned gennem skoven uden for løjpenettet. Og her er masser af dyb, uberørt sne.

Den fornemmelse af stille og roligt at glide ned i ny sne, hvor skiene lige synker et par cm. ned i sneen, er helt ubeskriveligt dejligt. Enkelte steder må vi ”sno” os lidt for at komme fri af træer, sten og mindre vandløb, men har man mod på anstrengelserne, er turen ned gennem skoven til Bergemillomsdalen en pragtfuld oplevelse.

Fra dalen følges løjpen over Hovdesætrin ved Hovdepiggen og hjem over Furusjøen.

På løjpen

På løjpen


Raphamn og Mysusæter

I dag er det -7 grader, sol og ind imellem let snefald. Vi følger løjpen mod nordøst mellem Furusjøen og Vålåsjøen til vi rammer tværløjpen mod Vålåsjøsætrin, hvor vi drejer mod Kringsætrin.
Vi følger løjpen rundt om Kringsæterfjellet og kommer op til Rondaslottet Høyfjellshotell i Raphamn.

Herfra går turen videre gennem skovklædt fjeld - op og ned ad små bakker videre mod Mysusæter. Her er flere korte, men stejle opstigninger efterfulgt af lange nedkørsler. Et dejligt terræn.

Allis og Mikkel er lidt foran mig på vej ned ad en af disse bakker – og jeg har set, at en lille gren/rod stikker op af sneen midt på løjpen nede foran mig. Alligevel kommer jeg ikke uden om! I høj fart ned ad bakken får skien fat i grenen/roden og jeg falder lidt uheldigt - lige på hovedet. Naturligt tager jeg fra med armene, men skistavene rammer min venstre skulder ret så uheldigt. Jeg er forslået og det smerter! Fortumlet rejser jeg mig. De andre er langt nede ad bakken foran mig. Jeg ryster sneen af og smider skistavene fra mig. Begge arme får et møllesving – lige for at sikre, at intet er brækket! Det går godt – om end jeg har smerter. Måske er det et ledbånd, der er beskadiget?

Jeg får samling på mig selv, ski/skistave og glider ned til de andre, der nu står og venter. Jeg beretter om, at selv ”en mester kan fejle” og kan se deres medfølelse med mig – om end det også er noget komisk!

Rondane

Rondane


Rondane i eftermiddagens sollys

Vores ide med at glide over Mysusæter og videre hjem gennem Glitterdalen ændres, så vi i stedet afkorter turen og glider gennem Pungdalen forbi det lille alpincenter.

Vi glider direkte ned på Furusjøen og vælger ikke at følge løjpen, men tager i stedet et andet spor, der går tværs over søen.

Men det tager tid at komme over - mest fordi vi bag os har et ubeskriveligt smukt syn af hele Rondane-massivet badet i eftermiddagssolen.

Igen og igen må vi stoppe op og se os tilbage.

Fra Smiukampen i vest, over Randen, med Steet og Storsmeden bagved til Svarthammaren og Rondhalsen. Og på den anden side af Rondvatnet mod øst - Storronden og bagved det største fjeld af dem alle Rondslottet, 2.178moh.

På tur med løjpemaskinen

På tur med løjpemaskinen


Løjpemaskinen

Efter et fald i går kan højfjeldshotellets direktør godt se, at det er fornuftigt at holde fri fra skiene i dag. Helt impulsivt griber han telefonen og får fat i manden med løjpemaskinen, der allerede er ude at præparere sporene.
- Om en time er han tilbage, så kan I tage med ham en tur, siger han, og så holde en pause fra skiene i dag ...

Herligt at få lov til at prøve en sådan maskine. Om end pladsen er lidt trang til to personer på ét sæde, får vi os dog mast  ind i maskinen.

Turen går over Hovdemyra til Troll-løjpen og videre til Glitterdalen - og vi får rig lejlighed til at høre lidt om det at køre løjpemaskine.

I starten af vinteren kan den tonstunge maskine naturligvis ikke komme ud på isen - den ville gå lige igennem. Den første måned køres med snescooter, og efterhånden som sneen presses sammen og frosten gør sit, bliver isen så stærk, at den kan bære den store løjpemaskine.

Men pas på, når man færdes på isen. Den er ikke lige tyk og bæredygtig overalt. Og så kan der være problemer med overfladevand. Vand, der presses op over isen, men som er gemt under sneen. Visse steder på søen kan der stå op til 50 cm. overfladevand under sneen, som ingen her mulighed for at se. Bliv derfor på løjpen, når man skal over isen.

Løjpenettet her på Kvamsfjellet køres op hver eneste dag - og når det fyger, køres flere gange for at holde sporene så rene som muligt. Selv i snevejr er det nødvendigt til at præparere løjpenettet. Putter sneen sig i driver har er det efterfølgende vanskeligt at fjerne den.

Og det er naturligvis dyrt at vedligeholde et så omfattende løjpenet - 450.000 kroner om året. Her betaler kommunen kun en lille del, medens det primært er hotelejere, campingpladsen og sponsorater, der dækker udgifterne.

Mikkel på sporet

Mikkel på sporet


Mikkel på Illmannshø

Vi har planer om en længere tur ind mod Rondane, og medens vi er rundt med løjpemaskinen, er Mikkel taget på tur ind over Illmannshøe for at sondere terrænet. Vi har naturligvis forinden nøje aftalt, hvor Mikkel vil løbe, da en af de 9 fjeldregler siger, at man aldrig skal gå alene på fjeldet.

Vejret er fint - og ikke mindst vejrudsigten har lovet fint vejr hele dagen, så der skulle ikke komme overraskelser.

Over Furusjøen, op gennem Glitterdalen og direkte over mod Flatfjellet. Herfra op mod Fremme Illmannshøe. Her ser man virkeligt Storronden rejse sig.

Fra Illmannshøe glider han ned over sletten ved Mjølrakkhaugan og mellem fjeldtoppene Steindalsbuehøe mod øst og Skjerellfjellet mod vest og ned i Fremre Steinbudalen. Et vidunderligt glid ned i dalen. Herfra kan ses ned mod den norske turisthytte Eldåbue.

Videre øst om Nysæterhøgda og ved Eldåhøgda svinges til højre ned mod Kvamsnysætrin og hjem.

En tur der kræver kendskab til egen formåen og hvor de ca. 47 km kan gøres på ca. otte timer.

Det forudsættes naturligvis at man kan læse kort og kompas samt terrænet.

Campingferie 650,-
Outwell
Subaru
Torre La Sal
RejseAvisen.dk
Seneste nyt