7.4.10

Af: Thomas Sørensen Fotograf: RejseAvisen.dk
Bogmærk eller del
 

Norge: Vinterlys i Arktis med Hurtigruten

Sneklædte fjelde med stejle lier. Tusmørkeblåt midt på dagen. Frostgrader i et ishotel. Rensdyr og same-joik. Vidunderlige slædehunde. Lækre kongekrabber. Polarhavets gyngende dybhavsblåt. Iskold dukkert. Blid, vuggende søvn. Arktisk natur og kultur.
Dette er blot noget af det, jeg kan opleve på et par dages vinterrejse med Hurtigruten under temaet ”Hunting the Light”.

Hurtigrutens skib MS Trollfjord

Hurtigrutens skib MS Trollfjord


Jeg er taget med morgenflyet fra København via Oslo til Kirkenes i det nordøstlige Norge. Kirkenes ligger kun 14 km fra den russiske grænse og så langt østpå end det meste af Finland og følger man længdegraden sydover er vi så langt østover som Istanbul i Tyrkiet og Cairo i Egypten!
Kirkenes blev et vigtigt udskibningssted for jernmalm, da man i 1905 fandt store forekomster, men også fiskeriet spiller en stor rolle.
Hurtigrutens skibe, der starter i Bergen, er 6 dage om at sejle op til Kirkenes, hvor skibene vender og bruger så 5 dage på at sejle tilbage. Men man behøver ingenlunde at bruge så mange dage. Man kan stå på og af undervejs - så en forlænget weekend i Arktis kan anbefales.
I Kirkenes tilbydes turister forskellige aktiviteter enten før, under eller efter turen med Hurtigruten.

Kirkenes Ishotel

Kirkenes Ishotel


Kirkenes Ishotel

Lidt uden for byen finder jeg Kirkenes Ishotel, der er åbent mens det er frost - fra ca. 20. december til 1. maj - så forsvinder det, det smelter simpelthen. Hotellet bygges i princippet ved at man puster en stor ballon op og dækker den til med tonsvis af sne. Luften lukkes ud og hotellets skal står klar. Så går indretningsarkitekterne i gang med at skære i isen, fræse og polere, ligesom der indlægges lys i forskellige farver indtil alt står klart og ser smukt ud. Indendørstemperaturen er konstant - 4 grader, dag og nat, uanset vejret uden for.
I en nærliggende bygning findes toiletfaciliteter, bad og fælles badstue, og i en anden bygning en hyggelig restaurant med åben ild i midten, hvor man selv kan grille sine serverede pølser under middagen.

Før vi kravler i de iskolde senge, bliver de, der aldrig før har sovet i en sovepose instrueret - og der er mærkværdigt nok folk 50+, der aldrig har prøvet en sovepose tidligere - og er lidt spændte på det!

Det er en kold, men uforglemmelig oplevelse at sove i et ishotel. Men nede i den lånte lune sovepose, der i øvrigt forsynes med en lagenpose, er der lunt og godt. Frisk og kold luft i lungerne er bare sundt. Husk at tage så lidt tøj på som muligt, så holder man bedre varmen, og når morgenen oprinder, så stik dit undertøj og skjorte/bluse og sokker ned i varmen mellem benene, så det er lunt at tage på, når du står op.

Med hundeslæde ved Gabbas Kennel

Med hundeslæde ved Gabbas Kennel


Gabbas kennel

I hundegården står omkring 70 alaskan husky og er ivrige efter at komme ud at trække, og vejret er fortræffeligt til en eftermiddagstur med slædehundene. Snart står hundene spændt for slæderne og vi placeres to gæster på hver slæde, én i selve slæden og én bag på, der styrer. Hundene skal naturligvis vide hvem, der skal kommandere dem, så derfor hilser jeg på disse herlige dyr, der altid er så taknemmelige for at man vil kæle lidt med dem. Nogle kan se lidt bistre ud, men udseendet snyder. De er kærlige dyr.

Så rykker det og slæden skyder frem over sneen, og straks vi er kommet i gang stopper hundene deres ivrige gøen. Lydløst glider vi gennem sneen og farten kan jeg regulere ved at stå på bremsemåtten eller fodbremsen, der borer sig ned i sneen, når man træder på den. Når vi stopper sættes sneankeret fast i sneen, så løber hundene ingen steder, når jeg forlader slæden.

Har man én gang prøvet at glide hen over den kridhvide puddersne i en knirkende hundeslæde, må man simpelthen prøve det igen.

Josef synger en joik om vinden for os

Josef synger en joik om vinden for os


Gabba Rensdyrpark

Ishotellet ligger ved Gabba Rensdyrpark, men park er nu så meget sagt. I en indhegning går 4 - 5 rensdyr rundt, som man kan besøge og eventuelt fodre.

Midt i indhegningen er rejst en lavvo - et sametelt - og her tager samen Josef imod os. Under en kop varm saft, med lidt stærkt i for de der ønsker det, berettes om de ca. 40.000 samer som lever i Norge. Kun omkring 4.000 er fortsat beskæftiget med rendrift, hvor renflokkene drives mellem sommer og vinterstederne. Andre er kystsamer og lever af fiskeri. Og en stor del arbejder ved jordbrug, jagt og fiskeri i elvene og enkelte ved servicevirksomheder - akkurat som andre nordmænd.

Josef beretter om dragten han har på, om kniven og messingens betydning, om mærkning af ren og rendriften, f.eks. at ost ikke normalt fremstilles længere, da en malkning af en ren kun giver ca. 4 dl mælk. Men godt var det at lade en klat rensmør smelte i kaffen, smiler han.

Josef afslutter besøget med at fortælle om samernes specielle sang joiken, der er mere end blot en melodi. Sangen kan omhandle alt muligt og mange er personlige. Josef synger en joik for os om vinden.

Grænsen til Ruskand

Grænsen til Ruskand


Den russiske grænse

Et af målene for mange - specielt amerikanske og tyske turister - er at se grænsen til Rusland. Vi lægger også vejen forbi og det er mærkeligt at se et vejskilt i Norge med russisk tekst for Murmansk!
Vi gør holdt ved Pasvik-elven, der siden 1826 har dannet den naturlige grænse til Rusland.
Ved selve grænseovergangen er der nu ikke meget at se, men ønsket om besøget er ofte historisk betinget.

Krabbesafari i Jarfjorden

Krabbesafari i Jarfjorden


Kongekrabbesafari

Ved Jarfjorden holder Arctic Adventure Resort til, der drives af Lars Petter Øie. Han er om nogen specialist i de såkaldte kongekrabber - eller Kamchatka-krabben - som den også kaldes.
Krabben, der stammer fra Beringhavet, blev sat ud ved Murmansk i 1960’erne for at fiskerne i Polarhavet kunne få mere at fiske. Men som altid, når mennesket blander sig i naturen, går det galt. Kongekrabben formerede sig voldsomt og begyndte at vandre sydover - ned langs Norges vestkyst - og er set så langt mod syd som ved Trondheim. Denne invasive art spiser muslinger og beskadiger fiskernes net og meningerne om kongekrabben er delte. De fleste kan dog blive enige om, at den er en delikatesse.

Forsynet med overlevelsesdragter sætter vi i en RIB-båd ud i Jarfjorden og ved et sted ud for et fuglefjeld springer en frømand i det iskolde vand for at lede efter krabberne. Imens ser vi nærmere på naturen omkring os. Fuglefjeldet er allerede indtaget af mågerne - ca. en måned tidligere end normalt fortælles det (klimaforandring?) - omend ikke alle mågerne endnu er blevet enige om hvilken redeplads der tilhører hvem.

Klik for større billede


Spørgsmålene om krabberne kommer, mens vi venter:
- Hvorfor dykker han lige her ved fuglefjeldet?
- Fuglefjeldet fortsætter endnu 40 meter ned i dybet og krabberne, der har været her i fjorden siden 74, lever nede på ca. 15 meters dybde, så chancen for at finde krabber her er gode.

- Hvor store kan de blive?
- Ude i Barentshavet kan de veje op til 15 kg og have et spænd mellem forbenene på 1,7 meter!

- Har de naturlige fjender?
- Havkat kan med dens kraftige tænder spise kongekrabben. Ellers har de ingen udover vi mennesker, som godt kan lide at spise dem.

Så dukker vores frømand op et stykke fra os med favnen fuld at kongekrabber. Vi får dem og ham ombord og bliver foreviget med et af ”uhyrene” inden turen går tilbage på land.

Friskkogte kongekrabber

Friskkogte kongekrabber


Et herligt måltid

Mens krabberne tilberedes - de koges 20 minutter i havvand og ikke andet - viser Lars Petter Øie en dias-serie og beretter om kongekrabben og viser en film om stjernekokken Gordon Ramsey, kendt fra TV, der har været her og selv fanget og tilberedt lækkerierne.

Nu er det blevet vores tur og efter en kort instruktion i at åbne de kogte krabber kan vi gå i gang. Og jo, helt friskkogte kongekrabber er uimodståeligt gode.

Skiftende lys på hav, fjeld og skyer

Skiftende lys på hav, fjeld og skyer


Med MS Trollfjord fra Kirkenes til Vardø

Præcis kl. 12.45 glider Hurtigrutens flotte skib MS Trollfjord ud fra havnen i Kirkenes og begynder sin 5-dages rejse tilbage mod Bergen. MS Trollfjord er bygget i 2002 og har 661 senge fordelt på 304 kahytter og plads til 822 passagerer. Et fuldt moderne krydstogtsskib med restaurant, cafeteria, bar og aftenunderholdning. En elevator midt i skibets store, åbne hall bringer hurtigt passagerer op og ned mellem skibets 9 etager.

Mens vi sejler ud i Varangerfjorden kan vi nyde eftermiddagssolen fra skibets snedækkede soldæk på 9. etage. Hele tiden har vi landkending med sneklædte fjelde, og på vores vej mod Vardø - Norges østligste by - driver snefyldte skyer indover os.
Lyset ændres konstant.

En dukkert i det iskolde polarhav

En dukkert i det iskolde polarhav


Iskold dukkert i Vardø

Efter ca. 3 timer anløber vi Vardø, hvor de modigste vikinger får mulighed for at prøve kræfter med Ishavet. I havnen ligger et lille bassin og efter omklædning til badetøj går man ned i bassinets iskolde vand og får sig en - dukkert!
De fleste kom dog hurtigt op igen, men frisk gjort!

Vardøhus Fæstning

Vardøhus Fæstning


Vardø Fæstning

I den time Trollfjord ligger ved havnen kan jeg nå at spadsere over til Vardø Fæstning. Solen er næsten gået ned og en stiv vind pisker gennem gaderne, så det bliver kun et kort besøg på dette 8-kantede fæstningsværk bygget i perioden 1734 - 38.
Bortset fra enkelte skud i 1940, da Norge blev besat af tyske tropper, har fæstningen aldrig været i krig, og det enkelte skud der kan høres hvert år, er, når solen efter mørketiden igen står over horisonten omkring den 21. januar.

Et glimt af nordlys

Et glimt af nordlys


Jagten på lyset

Da skibet fortsætter ud i Barentshavet er det blevet mørkt. Fjeldene forsvinder ud af syne og det er tid til afslapning i baren eller måske en tur i jacuzzien på det åbne dæk efterfulgt af en tur i saunaen.
I restauranten serveres der middag i modsætning til frokostbuffeten, der naturligvis også byder på kongekrabber, midt på dagen.
Og netop som vi nyder det sidste af desserten, meddeler kaptajnen over højttaleren, at der er nordlys. Aldrig har jeg set en restaurant blive tømt så hurtigt for mennesker. Nu kan dessert være dessert. Ned i kahytten for at få varmt på og kameraet tændt. Ja, nogle vover sig sågar ud på det iskolde dæk, hvor vinden er stærk, uden overtøj.
Og der - over vores hoveder - glimter aurora borealis i grønne og gule bølgende farver. Snart er det foran skibet, snart bag - som om nordlyset flytter sig. Denne aften er det ikke noget vedvarende nordlys, men viser sig sporadisk.
Mange af gæsterne er udstyret med varm hue, luffer og fotostativ og for nogen lykkes det at få rigtigt gode billeder. Med det håndholdte apparat er det næsten umuligt. Så næste gang skal jeg huske stativ!

Hammerfest Kirke

Hammerfest Kirke


Hammerfest

Jeg har sovet som et barn hele natten - vugget i søvn af skibets monotone bevægelser - mens Trollfjord har flyttet sig nord om Norges kyster. Et varmt bad i kahytten og op på dækket for at se hvad hænder. Vi har lige ligget ved Honningsvåg på Magerøya - øen på hvis nordside Nordkapp ligger - og sejler tidligt om morgenen sydover mod Hammerfest.
I skibets restaurant serveres der en morgenbuffet som nordmændene plejer – her mangler intet.

Hammerfest siges at være verdens nordligst beliggende by. Vi er da også rigtigt langt nordpå og følger man breddegraden jorden rundt vil man se, at vi er på højde med det nordlige Sibirien, Alaskas nordligste punkt, nord for de nordligste øer i Canada og midt på Grønland!

MS Trollfjord ligger i Hammerfest i 1,5 time og jeg spadserer op i byen, ser kirken, hvis specielle arkitektur leder tanken hen på de stativer hvorpå man tørre fisk. Glasmosaikken i kirkens gavl er rigtig flot.
Et kort besøg i Genrejsningsmuseet bør man heller ikke snyde sig for. Her kan man se hvorledes byen rejse sig efter at 2/3 af Hammerfest var smadret af tyskerne under anden verdenskrig.

Jeg når også at kigge indenfor i Arktisk Kultursenter, men springer udstillingen over, da jeg meget nødigt vil stå på kajen og se MS Trollfjord glide videre sydover!

Lige ved kajen ligger Isbjørnklubben, hvor jeg stikker hoved indenfor. Der er gratis adgang og her kan man lære lidt om den arktiske natur og kultur.

Betagende fjelde

Betagende fjelde


Mod Tromsø

Netop på denne strækning er der udsigt til fjelde på begge sider af skibet, da det bevæger sig gennem Sørøyrsund. De sneklædte fjeldes stejle lier fortsætter næsten lodret ned i det iskolde dyb, mens sol og skygge skiftevis fejrer hen over dem. Når solen skinner kastes lyset stærkt tilbage, hvorimod de skyggeklædte fjeldsider fremstår i en skumringsblå farvetone. Hverken ord eller billeder retfærdiggør oplevelsen af at stå på dækket og beskue sceneriet, mens vi glider forbi i det dybblå Polarhav. Det skal opleves.

Frokost, soldæk, panoramasalon, en god bog, eftermiddagskaffe, en ”morfar”, middag, nordlys igen afløst af snebyger, da vi ved midnatstid glider ind mod Tromsø.

Ishavskatedralens fantastiske glasmosaik

Ishavskatedralens fantastiske glasmosaik


Midnatskoncert

Jeg checker ud fra MS Trollfjord. Skibsrejsen efter lyset er slut for denne gang, men eventyret langtfra forbi.
I en forrygende snestorm køres vi i busser frem til Ishavskatedralen, hvor vi overværer en stemningsfuld midnatskoncert. Kirken er pyntet med levende lys og fra orglet bruser de første melodier ledsaget af trompet. Senere rykker solisterne ned ved alteret foran os under mandssang. Klaver, trompet og mandsstemme spiller skiftevis og tilsammen og det klinger fint i det store kirkerum.

Efter koncerten indlogeres jeg på Clarion Hotel i Tromsø – et dejligt fredfyldt hotel – så jeg er klar til næste dags oplevelser.

På hundeslædetur med Tromsø Villmarkssenter

På hundeslædetur med Tromsø Villmarkssenter


Hundene ved Tromsø Villmarkssenter

Det er 3. gang jeg er her - og hundene er fantastiske. De kan se nok så glubske og ulveagtige ud – men de er alle søde og veldresserede og langt de fleste af de ca. 100 hunde er glade for at man hilser på dem. Enkelte er lidt nervøse og lad dem være.
Her kører man normalt ikke slæden selv, men sidder to i hver slæde, der styres af en af vildmarkscentrets assistenter. Har man ikke prøver en hundeslædetur tidligere, så er muligheden for det her. Hundene lægger kræfter i og trækker os gennem et landskab dækket af gårsdagens nysne. Fra slæden har man udsigt til fjord og fjeld og på den lille times rundtur får man oplevet hvad hundene kan.
Det er dog en ulempe, at vi er så mange slæder afsted på én gang og at der køres alt for tæt. Det bevirker utallige stop undervejs, når hundene trækker op i slæden foran.
Før eller efter turen bør man nyde de mange alaskan husky og de enkelte siberian husky som vildmarkscentret har. Og glem ikke at se hvalpene - også de er uimodståelige.

Arrangementet slutter med frokost i lavvo’en bestående af en traditionel samisk ret - kogt ren med grøntsager - inden jeg kører til lufthavnen for at tage SAS-flyet via Oslo tilbage til København.

Utroligt hvad man kan opleve på 4 dage i Arktis!

Hundene er herlige dyr

Hundene er herlige dyr


Yderligere oplysninger om denne rejse med Hurtigruten i Norge

Sted: Kirkenes - Hammerfest - Tromsø med Hurtigruten i Nordnorge

Årstid: Denne rejse blev gennemført i marts måned

Guide: Turen går til Norge samt Rejsen rundt i Norge, Politikens Forlag

Teknisk rejsearrangør: Hurtigruten

Se også...

Tv-klip: Anne-Vibeke Rejser - Krydstogt Norge, Nordlys

07-09-2009

  Glemt kodeord?
RejseAvisen.dk
Seneste nyt