Subaru

23.1.13

Af: Lasse Løndahl Henriksen Fotograf: Jesperhus Feriepark
Bogmærk eller del
 

PRESSE: Ny Tv-serie: Palmer og Papegøjer i Jesperhus med Martin og Ketil

Jesperhus Feriepark er i fuld gang med at omdanne sin zoo. Følg med i hele processen, i ny programserie på dk4.

Martin og Ketil er med til hele ombygningsprocessen i Jungle Zoo hos Jesperhus Feriepark. Følg dem på dk4.

Martin og Ketil er med til hele ombygningsprocessen i Jungle Zoo hos Jesperhus Feriepark. Følg dem på dk4.


Forvandlet zoologisk have

Når Jesperhus til foråret slår dørene op til den nye sæson bliver det med en helt ny og anderledes zoologisk have inde i den gamle blomsterpark.

I en lang årrække har Jesperhus haft en stor junglezoo blandt sine største attraktioner, men til den kommende sæson bliver zoo fuldstændig forvandlet.

Fremover vil zoo bestå af færre arter, men dyrene vil til gengæld være helt ufarlige og ikke være i bur. Dermed får gæsterne en helt anderles ”vip-oplevelse” helt tæt på dyrene i et helt og aldeles bure-frit zoo.

Principperne bag den nye zoo er blevet til i et samarbejde med Jesperhus’ ambassadører, tv-duoen Martin og Ketil, der også lægger navn til den nye zoo.

Og i den kommende tid kan man komme helt tæt på forandringsprocessen. I fem programmer på dk4 følger man på nærmeste hold, hvordan den nye zoo tager form.

Programserien har titlen ”Palmer og Papegøjer i Jesperhus”, og de er hver på 10 minutter.

- Det er en helt ny måde at lave zoo på i Danmark. Vi arbejder med intelligente dyr, som vi giver plads på en måde, så de kan blive stimuleret og underholdt, som de gør det i naturen. De skal have lov til at være vilde dyr og have den adfærd, der er naturlig for dem. Det vil vi blandt andet bruge i shows, hvor vi viser deres intelligens. Det er ikke cirkus. Det er zoologisk lødigt, fastslår den ene halvdel af Martin og Ketil, Martin Keller.

Følg ombygningen på dk4

- På dk4 fortæller vi gerne om de ting, der sker i Danmark. Vi sætter en ære i at vise danskproducerede programmer og når det så oven i købet kan kombineres med, at det handler om en af landets mest anerkendte attraktioner, så synes vi det er godt og interessant tv. Og så er dk4 jo kendt for at inspirere danskerne til at komme ud at rejse og opleve, siger Anne-Vibeke Isaksen, der sammen med Martin og Ketil også er vært på programserien Campingpatruljen, der ligeledes sendes på dk4.

I programserien vil seerne komme med bag kulisserne i det store projekt. Både med hensyn til den fysiske ombygning af zoo og med hensyn til træning af dyrene i de frie omgivelser.

Programmet har premiere onsdag den 23. januar kl. 16.45 på DK4.

Subaru
Outwell
Torre La Sal
Campingferie 650,-
RejseAvisen.dk
Seneste nyt