4.2.10

Af: Th. Sørensen Fotograf: Vagabond Tours
Bogmærk eller del
 

Nyt vandrekatalog fra Vagabond Tours

Vagabond Tours, som er en velkendt specialist i vandreture med kørsel af bagage i Europa, lancerer nu sit 2010-katalog. Det omfatter både bureauets populære ”gamle travere” og nogle spændende nye tilbud for aktive og nysgerrige rejsende.

Kataloget 2010/11 fra Vagabond Tours

Kataloget 2010/11 fra Vagabond Tours


I en tid hvor mange rejsebureauer sløjfer deres trykte kataloger, skiller Vagabond Tours sig ud ved at udsende et flottere katalog end nogensinde. 2010-kataloget er en markant fornyelse i forhold til bureauets foregående kataloger og branchen i øvrigt. Det indeholder ikke nogen detaljeret gennemgang af alle bureauets mange ture, men går mere i dybden med nogle udvalgte af dem. Alle detaljerne kan man i stedet finde på bureauets hjemmeside, som i øvrigt også er blevet gevaldigt fornyet til denne sæson.

I kataloget kan man fordybe sig i fængslende rejsefortællinger fra følgende ture:

• Vandring rundt om Mont Blanc
• Vandring i Andalusien
• Pilgrimsvandring – med fokus på ”Vejen mod Rom”
• Vandring ad Øhavsstien
• Vandring i Det skotske Højland

– Vi har aldrig oplevet så stor efterspørgsel på vores katalog, udtaler direktør Hanne Andersen. Det glæder os, at vi har ramt en formidlingsform, som passer vores målgruppe. Ud over dybtgående rejsefortællinger og oversigter med alle turene kan man i kataloget også få tip om, hvad det er praktisk at medbringe på en vandretur, ligesom man kort kan læse om tidligere turdeltageres oplevelser.

Vagabond Tours har i år trykt et dobbelt oplag af kataloget, men når det er væk, trykker bureauet så heller ikke flere. Kataloget kan bestilles på Vagabond Tours hjemmeside - så længe lager haves.

Fra en tur rundt om Mont Blanc

Fra en tur rundt om Mont Blanc
Fotograf: RejseAvisen.dk


Vandrenyheder 2010

England, Cotswold:
Vandreturene i Skotland og Irland er blevet meget populære, og flere har efterspurgt vandreture også i England. I år har Vagabond Tours den glæde at kunne tilbyde en vandretur i det smukke landlige Cotswold, som ligger i det centralt-vestlige England grænsende op til Wales. Cotswold Highlights snor sig gennem et dejligt bølgende landskab af bakker og dale og passerer maleriske byer og spændende kulturhistoriske seværdigheder.

Tre nye Santiago-ture:
Santiago de Compostela (med apostlen Jakobs grav) har siden middelalderen været et af kristendommens tre største valfartsmål. 2010 er et helligt år i Santiago, for da falder Sankt Jakobs dag, den 25. juli, på en søndag (næste gang er i 2021). Det markerer Vagabond Tours med ekstra pilgrimsafgange, så du i 2010 også kan vandre ad nordruten (El Camino del Norte) og ad den portugisiske rute (El Camino Portuguès) til Santiago. Derudover arrangeres en mere ”primitiv” variant af El Camino, hvor du overnatter på herberger.

Frankervejen mod Rom - nu i 2 dele:
Som noget nyt er Frankervejen mod Rom opdelt i to ture på hver 6 dage. På den måde har du mulighed for at tage én del af gangen og eventuelt vende tilbage og vandre den anden del året efter. Ruten byder på ægte italiensk stemning og venlighed, når du vandrer gennem Umbriens smukke kulturlandskab med de karakteristiske middelalderbyer på bakketoppene. Und dig selv at bruge tid i cittaslow-byen Orvieto, hvor vandreturen starter, og i verdensbyen Rom, som du kan besøge efter turen.

Startpakke i Tjekkiet - kom godt i gang med at vandre:
Har du lyst til at vandre med en erfaren turleder, som giver gode råd om vandreteknik og -udstyr, og prøve det hele af i Tjekkiets smukke bjerge? Du kan nu komme på en 5-dages startpakke-tur til Tjekkiet. Efter nogle forfriskende vandredage i bjergene slutter turen med et besøg i den smukke hovedstad Prag. Her venter ”citytrek” og fri tid til cafébesøg, shopping mm. I bjergene bor man på hotel med swimmingpool. Erfarne vandrere, som ønsker at få pudset formen af, er også velkomne på turen.

Toscana-tur med afstikker til Cinque Terre:
Flere deltagere på denne populære fællestur til Toscana (som har base i cittaslowbyen Barga) har foreslået, at inkludere en dagsvandring i Cinque Terre. Det er hermed gjort. Turlederne glæder sig til at føre dig gennem Cinque Terres enestående stejle kystlandskab med maleriske vinterrasser og landsbyer. Og så bliver der også mulighed for at bruge det medbragte badetøj til en svømmetur i det skønne middelhav.

Fra en ridetur i Island

Fra en ridetur i Island
Fotograf: RejseAvisen.dk


Ridenyhed 2010

Rideture i Island:
Har du allerede prøvet det, ved du, hvor herligt det er at ride i en gruppe med en erfaren guide, som fører jer sikkert gennem et nyt og spændende landskab. På den måde kan du koncentrere dig om ridningen og fuldt ud nyde naturen og fællesskabet.
Vagabond Tours kan nu tilbyde tre nye rideture i Island! Vælg enten den populære rute ”Den Gyldne Cirkel” (kort eller lang) eller tag med fåreavlerne op i højlandet for at hente tusindvis af dyr, som man har gjort det gennem århundreder.

Bestil kataloget

Du kan bestille kataloget for 2010 kan på Vagabond Tours hjemmeside (se link herunder).
Vagabond Tours har kontor på Langeland og i København.  

Se også...
RejseAvisen Annoncering