| Om RejseAvisen | Net tv | Rejseblog | Nyhedsmail | Det Sker | Shop | Foto | Link |
Der er ikke en lyd i kabinen, medens den hurtigt tager os op i højderne. Trykket på ørerne udlignes ved et gab. Fra Mittelstation, 2,178 moh. går vi over i næste kabine og er inden for få minutter oppe ved Gaislachkogl, 3.058moh.
Gaislachkogl
I et fantastisk flot vejr går vi ud på en kæmpe platform for at nyde udsigten. Platformen hænger som en stor tallerken ud fra siden af bjerget kun støttet af et par enkelte tynde ben.
Langsomt er solens varme ved at få de omkringliggende skyer til at gå i opløsning, og et efter et blotlægges bjergene foran os.
Fra platformen kan vi se ned i skyen, hvor solen reflekteres i tusindvis af iskrystaller, der danser som diamanter i luften under os.
Gaislachkogl platformen udgør én af toppene i BIG3 og her mødes vi med den tidligere worldcupvinder Günter Mader, der skal være vor skiguide hele dagen. Alle i gruppen er dog ikke lige erfarne ud i det alpine og vi deles op i mindre grupper, hver med sin skilærer.
Selv gør jeg mig ingen forhåbninger om at kunne følge med en tidligere worldcupvinder, men ser derimod frem til at få rettet lidt på min skistil gennem lidt ”privatundervisning”.
Vi er to, der tilknyttes Alios Gstrein – bedre kendt som Luigi.
Men inden vi starter vor tur ned af bjerget, skal vi lige smage lidt udsøgt fra restauranten, der ligger her på toppen. Vi er kun et mindre selskab, men faktisk kan restauranten diske op med mad til helt store grupper. Så kan man sidde på platformen, nyde lidt godt og slappe af med den flotte udsigt, inden det igen går løs på pisterne.
Med skilærer
Og så går det nedad. De hurtigste med Günter Mader er forsvundet inden jeg har fået skiene spændt på!
Vi tager det helt roligt på den røde piste. Visse steder synes den nok så stejl – med det påstås, at den ”kun” er rød. Grønne pister er de letteste – og dem er der ingen af her i Sölden. De blå pister, som er lidt sværere, findes der flere af – specielt oppe på gletscherne og i området ved Giggijoch. De røde pister er der flest af – og kan være lidt af en udfordring for en mindre rutineret ”alpinist” som jeg. Og så er der de sorte – de meget svære pister. Dem er der også temmelig mange af – og dem skal jeg i alle tilfælde undgå. Faktisk befinder jeg mig bedst på de blå pister, hvor jeg både kan få fart på og samtidig have kontrol med bentøjet.
Luigi fører an – og hvor ser det let ud. Langsomt foretager han parallelsving, retter sig op lige før svinget og går ned i knæene og læner sig fremad og udad – væk fra bjergsiden.
Selv om han ligger 30 meter foran os, kan vi tydeligt høre hans kommandoer.
- Jamen det går jo helt godt, siger han, Dit problem er, at du er for ret i ryggen, når du svinger. Prøv at læne dig frem.
På forunderlig vis lykkedes det at komme ned til en 6-stole-lift Langegg, der igen tager os op i højderne mod Rokteglhütte, 2.662moh. En blå piste – det er lige mig – og vi kommer til endnu en kabine, der fører os over dalen til Rettenbach, 2.684 moh.
Hannibal
På dette plateau, med bjergene lagt som i en hestesko omkring sig, danner det en naturlige ramme for en af de største events i Østrig - Hannibal gletscherschauspiel. Ernst Lorenzi, der er en af mændene bag dette gigantiske projekt, fortæller, at op mod 8000 tilskuere overværer dette sceneri, der både har musik, dans, skuespil, lyd og lys som alt sammen går op i en højere enhed. Flere hundrede skuespillere, dansere, musikere, scenefolk og statister medvirker. Fra de højeste tinder kommer de med lysende fakler. På en opbygget ispyramide agerer skuespillere og dansere, og alt sammen skal illuminerer Hannibal og hans krigere samt elefanterne der kommer over Alperne.
15.april 2005 er sidste gang denne event finder sted, men Ernst har allerede planer for næste års gletscherschauspiel – som han dog endnu ikke vil afsløre.
Schwartze Schneid
Vi skal nu videre med næste kabine via Rettenbachjoch og over gletscheren op til Schwartze Schneid. Ude af kabinen stiller vi skiene ved foden af endnu en lille bakke, for der er ca. 50 højdemeter op til toppen - det næste trin i BIG3 – og de tages uden ski på. Et glat spor fører rundt om toppen og efter ca. 15 minutter er vi oppe – forpustede for luften er jo tynd – på områdets højeste platform 3.370 moh.
Den naturlige platform giver et 360 graders frit vue rundt i alpeverdenen bl.a. med udsyn til Østrigs næsthøjeste bjerg Wildspitze, 3.774moh. Men i dag er det lidt diset i horisonten, så bjerget er vanskeligt at se.
Tiefenbachkogl
Tilbage og ned gennem en skitunnel, der fører os fra Rettenbach-gletscheren til Tiefenbach-gletscheren. Herfra her kommer vi op på den tredje BIG3 platform 3.309moh.
En gigantisk vippe gør det muligt et få luft under fødderne. Sikkert ikke noget for folk med højdeskræk!
Langt under os har vi endnu en gletscher med mange gletscherspalter.
Sneskum
Herfra har vi det bedste glid ned af Tiefenbach-gletscheren.
Jeg taler med Luigi om at det kunne være skægt, hvis jeg kunne lave et billede i modlys, hvor han kommer susende ned samtidig med at han sprøjter sneskum ud til siderne i hvert sving. Og den er han med på.
Jeg glider lidt i forvejen og giver signal til, at han kan komme. Og det gør han. Kameraet kan dårligt følge med.
I sidste sving drejer han ind lige foran mig og dynger mig til med en gevaldig snebunke, så jeg bliver våd over det hele!
Før var vi venner, nu er vi gode venner – og jeg blev lidt klogere! Heldigvis skete der intet med kameraet og bagefter kan vi bare grine af det.
Snowboarder på afveje
Offpiste er dejligt, men kan også være nok så farligt, hvis man ikke har en erfaren guide med, der kender området. Det måtte et par snowboarders sande. De kom oppe fra Tiefenbachkogl og havde en del af gletscheren for sig selv. Desværre så den forreste ikke, at gletscheren pludselig stopper med et brat fald på ca. 20 meter. Han når ikke at standse, men glider ud over gletscherkanten og kvæstes alvorligt idet han rammer pisten 20 meter under sig. Hans kammerat når lige at smide sig, inden det også går galt for ham og han sidder som paralyseret oppe på kanten af gletscheren og tør ikke røre sig.
Heldigvis ramte den uheldige snowboarder ingen skiløbere i sit fald.
Helikopteren kommer og hjælper den tilskadekommende. Redningsmanden hænger i en line ned fra helikopteren og er klar til en hurtig førstehjælpsindsats.
Helikopteren ser vi flere gange i aktion og hver gang koster det 2000Euro (ca. 15.000 dkr) – hvorfor den populært kaldes ”Eurokopteren”.
Grill og kælketur
Hen under aftenen kører vi op til en restaurant ved Gaislachalm. Her gives et genialt koncept: Grillbuffet, kælketur og taxa hjem til hotellet.
Det ser mørkt og ubeboet ud, da vi ankommer, men ned af et par trin og vi er inde i restauranten, hvor der allerede er godt fyldt med mennesker.
Vin og øl kommer på bordet og så er det ellers bare med at komme i gang med madlavningen. Ved buffeten giver kokken dig det kød du vil have, kylling, lammekoteletter, svinekoteletter, pølser etc, hvorefter du sætter dig ved den store gril og selv lægger dit kød til stegning.
Medens kødet færdiggøres kan du vælge alt fra salatbaren – ingen behøver at gå sultne eller trøstige herfra.
Efter nogle timer kommer anden fase af arrangementet. Mod aflevering af 2. del af min bon får jeg udleveret en kælk og til min skræk konstaterer jeg, at kælken hverken har styr og/eller bremser. - Du skal styre med dine fødder og bremse ved at løfte snuden på kælken, så mederne bagerst får fat i underlaget!
Det er noget helt andet end det, jeg tidligere har prøvet i f.eks. Norge, hvor jeg på kælketur udstyres med hjelm, hovedlygte, kælk med styr og bremse.
Nå, jeg må tage udfordringen op. Der er 5 km kælkeløjpe ned til stedet hvor taxaerne venter.
Nu kommer de - russerne og tyskerne fra en anden restaurant. Ingen tvivl om at de alle er i en mere end løftet stemning. Under høje råb og skrigen kaster de sig dumdristigt på kælkene og drøner nedad på en ekstremt iset løjpe. Ingen steder kan fødderne alene bremse kælken og flere af deltagerne glider da også sidelæns ind i – og under – de parkerede biler længere nede.
Nu er de væk i mørket og forsigtigt sætter jeg igang. Men kan slet ikke styre kælken. Nu kommer et fladt stykke, hvor jeg rejser mig og trækker kælken. Her er helt mørkt og eneste lys kommer fra et hus længere nede i dalen.
Efter nogen tid går det igen nedad og forsigtigt sætter jeg af. Gang på gang må jeg hive i kælken for at få den til at stejle. Så kommer et nyt hold kælkende turister bagfra under hujen og råben – og naturligvis kan de hverken styre og bremse med resultat, at en braser ind i mig.
Jeg bliver naturligvis tosset og råber, at de skal holde afstand. Men budskabet glider forbi ud i den frostklare nattehimmel. Jeg bremser og venter til alle er kommet forbi mig og der igen er fri bane.
Nu får jeg mere mod, og ved at holde mig inde i siden, hvor det er muligt, føler jeg at få mere kontrol over det. Nu er der også opsat sporadiske lys ned langs løjpen.
I et venstresving længere nede står en kvinde og råber hysterisk: ”Links, links”. Ud af øjenkrogen kan jeg se, at en af hendes kammerater ligger uden for løjpen og har givetvis ikke kunnet nå at dreje og har derfor taget turen i høj fart ud over rampen og ligger nu forslået på isen. Flere af kammeraterne står omkring og trøster. Gad vide om skituren er forbi for vedkommende i denne omgang?
Alkohol og kælketur på isglat vej – hvad tænker folk på?
Endelig er jeg nede efter 45 nervepirrende minutter og kan aflevere kælken og sætte mig i en lun taxa, der sikkert kører mig til hotellet.
Stort pisteområde
Sölden er blandt – hvis ikke det største alpin-område – i Tyrol. En skibus, der kører gennem byen hvert 10. minut fører dig hurtigt frem til én af de to dalstationer, som bringer dig op i højderne.
Et utal af kabiner og stolelifte fører dig højt op i alpeverdenen, hvor godt præparerede pister venter.
Vi har nu været rundt et par gange og skal hen på eftermiddagen ned gennem Rettenbachtal. Det er ingen piste, men et ”rødt” spor, der lettest fører dig til bunden af dalen. Til at begynde med er sporet fint og bredt, men bliver efterhånden smallere og skaber dermed også lidt tættere trafik. Visse steder ret så iset!
Efter flere timer på pisterne kan jeg mærke trætheden komme snigende og nedturen begynder at gøre ondt. Efter få sving ”syrer” mine lårmuskler til, og jeg skal have et lille hvil – og lige strække ud - inden jeg igen har kræfter til at fortsætte. Og her må jeg give Thomas Uhrskov helt ret, når han siger at ”du får mere ferie for pengene, hvis du er i god form”. Start i god tid inden skiferien med at træne ”lårbasserne” gennem cykling og/eller anden motion, så du får styrket dig. Dybe knæbøjninger og stå i længere tid i ski-stilling til du mærker at mælkesyren har fat i lårene på dig. Det skulle hjælpe. Det er da kedeligt at stå og hænge i skistavenes stropper, medens du ser at alle andre fornøjet glider forbi igen og igen!
Aqua Dome
Und dig selv et ophold på terminalbadet Aqua Dome, der ligger ca. 14 km nord fra Sölden i Längenfeld. Det er en lise for krop og sjæl. Allerede ved indgangen til hotellet fornemmes kvalitet udover det sædvanlige. Hyggelige kroge i smukt afstemte farver og med materialer fra egnen – træ, fliser, klinker. Et møblement, der indbyder til ro og afslapning.
Fra hotellet fører en underjordisk gang mig gennem KOSMOS, hvor elementerne jord, vand, ild, luft med tilhørende magiske lyde, får en stemning af noget euforisk op i mig.
Her kan jeg vælge at gå til svømmehallen, med adgang til udendørs terminalbad. Vandet er mellem 34-36 grader varmt og føles rigtigt behageligt. Ude under åben himmel damper vandet i det frostklare vejr og jeg begiver mig op til de tre bassiner, der hæver sig som muslingeskaller over badet.
Koldt er det, da jeg træder ud i frosten og en lille snert af at fingrene fryser fast i stigens metal, får mig hurtigt under vandet.
Men Aqua Dome er meget andet end terminalbad. Her findes stort set alt inden for massage og fitness, og der findes specielle rum hvor meditation sættes i højsædet. Lig på en vandseng og lyt til tonerne, der sagte kommer fra et udefinerbart hjørne, se lyset skifte eller luk øjnene og kom i en anden verden.
Restauranten er et kapitel for sig selv. Stor morgen- og frokostbuffet med alt hvad hjertet begærer. Og middagen indeholder bl.a. italiensk inspireret lækkerier – for ikke at nævne de tilhørende vine.
Forkælelse i verdensklasse finder du på Aqua Dome.
Yderligere oplysninger om denne vinterferie i Østrig
Sted: Sölden ligger i Ötztal ca. 40 km syd for Imst
Årstid: Denne tur blev gennemført i februar måned
Guide: Turen gtår til Østrig, Politikens Forlag
| Se også... |
|
|