Riis Rejser

22.9.16

Af: Thomas Sørensen Fotograf: Østrigs Turistbureau
Bogmærk eller del
 

Aktiv efterårsferie i Salzburgerland

Der er et overflod af efterårsaktiviteter og især vandring og cykling i de smukke omgivelser er populære.
Østrig har så meget at byde på, og ifølge østrigere selv er efteråret det bedste tidspunkt for vandreferien. Men også cykelture langs floderne eller på mere krævende cykelruter i bjergene er en god efterårsaktivitet....

Klik for større billede
Fotograf: Saalbach-Hinterglemm


Malermesterens natur - farvepragt i Salzburgerland

På Pinzgaus blide bjergskråninger i Salzburgerland skaber ”Malermester Efterår” glæde med sine pensler og farver. Mellem fuglekvidder og rislende bække, mellem skovlysninger og idylliske sætere åbner der sig en verden af naturoplevelser, der får store og små til at forstumme. Malermesterens fortryllende natur åbner sig i særdeleshed, når man følges med en stedkendt og erfaren guide - hvad enten man vandrer, kører mountainbike, bestiger bjergtinder eller dypper sig i en badesø.

I september og oktober, når efterårs-farverne dominerer naturen, er det højsæson for vandre- og cykelferier i Østrig. Man finder nemt gode tilbud på hotelophold - blandt andre steder på familien Eggers hotel i Saalbach, hvor man kan bo en uge med helpension for ca. 3.000 kroner. Hos Hotel Egger betyder helpension virkelig helpension. Morgenmaden med bio-prdukter er omfangsrig. Der er varm frokost-snackbuffet. Eftermiddagskaffe, -te eller -kakao med masser af kage. En brønd af limonade står klar frem til kl. 17. Børnene kan få saft og is døgnet rundt. Og så er der lige en gourmetmiddag med kulinariske overraskelser - inden aftenkaffen.
For at få det hele fordøjet er det næsten livsnødvendigt at deltage i en del af hotellets omfattende motions- og aktivitetsprogram, fx stavgang eller vandgymnastik.

Find mere information på hotel Eggers hjemmeside.

Klik for større billede
Fotograf: Donaureisen


På to hjul langs Donau

Donau er Europas næstlængste flod, og her midt i Europa flyder den mellem Kobling og Kaiserau gennem et 22 km langt område næsten uden bebyggelse – her er der ikke en eneste officiel vej. På cykel oplever man konstant noget specielt. Det kræver ingen særlig styrke og udholdenhed at cykle på Donauradweg, der er flad og fri for trafik.
Oprindeligt var det en træksti, hvor heste gik og trak skibene mod strømmen, ligesom på Gudenåen mellem Randers og Silkeborg.

Cykelferier langs Donau er sat i system. Man kan parkere sin bil, transportere sig ved egen kraft og overlade bagagetransporten til hotelværten, der bringer kufferter og tasker til næste overnatningssted. Man behøver end ikke medbringe egen cykel.

Starter man i Passau, kan man være i Wien i løbet af en uge - efter 310 kilometer i smukt terræn. Og efter at have set på hovedstaden, kan turen tilbage til Passau passende gøres til søs. Man genser noget af den smukke natur. Der er afgang fra Wien hver onsdag og lørdag og ankomst næste dag kl. 13. Alternativt kan man tage bussen til Passau på fire timer.
Donau Touristik er den største cykelferiearrangør i Østrig. Selskabet har 3.800 udlejningscykler, 14 busser og et skib til at hente og bringe turister og deres bagage.

Nærmere information findes på hjemmesiden Donau reisen.

Outwell
Subaru
Torre La Sal
Tamarit Parc Resort
RejseAvisen.dk
Seneste nyt