Dayz Resorts

1.1.16

Af: Anne-Vibeke Isaksen Fotograf: RejseAvisen.dk
Bogmærk eller del
 

Fed familie-skiferie under 12 timer fra Danmark

Stå tidligt op og vær på ski næste dag. Det er opskriften på kør-selv-skiferie til Mayrhofen i Østrig, der både består af en hyggelig bjergby, et suverænt skiområde for hele familien og adgang til en imponerende gletsjer. Vi tog afsted med Nortlander Skitours.

Det tager ikke lang tid at komme frem til Mayrhofen - 1100 km. fra den dansk/tyske grænse.

Det tager ikke lang tid at komme frem til Mayrhofen - 1100 km. fra den dansk/tyske grænse.


Tæt på Danmark

1100 km fra den dansk/tyske grænse, ligger hyggelige Mayrhofen, og hvis du kører hjemmefra tidligt om morgenen, kan du både nå at hente udlejningsski, liftkort, hilse på den lokale skiguide og slutte dagen af med schnitzel og en kold øl.

Penkenbahn bringer dig op til pisterne i de smukke bjerge.

Penkenbahn bringer dig op til pisterne i de smukke bjerge.


Fyldt med østrigsk charme

Skisportsstedet Mayrhofen, der ligger sydøst for Tyrols hovedstad Innsbruck, har godt 5.000 indbygger og er fyldt med østrigsk charme.

Om vinteren er det de sneklædte bjerge, der trækker og efter ca. ½ time med liften Penkenbahn, kommer du op i terrænet, der byder på skiløb på alle niveauer.

Så er det ud på pisterne.

Så er det ud på pisterne.


Alle pister kommer ned på et sted

Du ankommer til et stort plateau – ja nærmest et torv, hvor der er skiskole og restauranter, og det er også stedet hvor du kan prøve at paraglide med mere.

Det er her fra skistedet pulserende hjerte, at du kan fortsætte op i bjergene og boltre dig på pisterne.

Det kan være godt med et hvil, på en af de mange restauranter.

Det kan være godt med et hvil, på en af de mange restauranter.


Her er utrolig smukt

Her er utrolig smukt og på solrige dage er alle ude og nyde det gode vejr. Der er suveræn stemning på spisestederne og der leges i den grad i sneen.

Der er mange stolelifte, hvilket er helt perfekt for nybegyndere og mindre børn, der på den måde kan hvile benene, mens de transporteres op i højderne igen.

Energi skal der til! Og så smager det jo heller ikke helt værst.

Energi skal der til! Og så smager det jo heller ikke helt værst.


Kort vej til Rastkogel og Eggalm

Hytterne med spisesteder og små cafeer ligger også godt fordelt, når der skal holdes en tiltrængt pause.

Har du ikke fået nok skiløb i Mayerhofen er der flere skisportssteder i nabobyerne f.eks Rastkogel og Eggalm. Der er heller ikke langt til gletsjeren Hintertux, der byder på skiløb i over 3.000 meters højde.

I Mayrhofen oplever du i den grad den østrigske stemning og gæstfrihed, når den er aller bedst.

Et bjergtagende måltid. Mums!

Et bjergtagende måltid. Mums!


I hovedgadens butikker kan du få alt hvad du har behov for på skiferien.

I hovedgadens butikker kan du få alt hvad du har behov for på skiferien.


En hyggelig by

Mayrhofen er en hyggelig by, der har én dominerende hovedgade, hvor de fleste butikker ligger.

Her er både butikker med skiudstyr, udlejning, tøjbutikker, mindre supermarkeder, cafeer og restauranter.

Byen er så hyggelig, at der selv hvis du ikke står på ski, eller kun står på ski nogle timer, er meget at komme efter.

Ved ankomsten til Mayrhofen, stod guiden klar med liftkort  - og ski og skistøvler var klar til afhentning. Nemt og lige til.

Ved ankomsten til Mayrhofen, stod guiden klar med liftkort - og ski og skistøvler var klar til afhentning. Nemt og lige til.


Spar penge med rejsebureau

Du kan sagtens finde en skiferie i Mayrhofen på nettet, men det sted vi boede, var dyrere på deres egen hjemmeside end gennem skibureauet.

Hertil kommer at bureauets guide på stedet, stod klar med liftkort, samt skistøvler og ski var klar til afhentning.

I løbet af ugen brugte vi ikke guiden så meget, men tog den første dag med på pistevisning, for at lære området at kende.

Tamarit Parc Resort
Outwell
Torre La Sal
Subaru
Campingferie 650,-
RejseAvisen.dk
Seneste nyt