Isabella

1.1.16

Af: Anne-Vibeke Isaksen Fotograf: Rasmus Schønning
Bogmærk eller del
 

Millstättersee - campingferie blandt glade østrigere

Der er en helt speciel stemning på campingpladsen Brünner am See. Jeg tror det har noget at gøre med, at danskere og østrigere går rigtig godt i spænd sammen. Vi sidder ved runde borde og der er netop dækket op til det helt store frokostbord – det såkaldte ”Brettjause”, som bl.a. består af mange forskellige slags pølser og skinker, der er røget, speget, lufttørret og saltede. Alt hvad hjertet begærer, serveret med hjemmebagt landbrød, oste, smør og surt.

Klik for større billede


Østrigerne sætter stor pris på at spise

Vi er netop kommet tilbage efter en lang vandretur i bjergene og den friske luft og gode motion sætter gang i appetitten. Men nu er det sådan med mad i Østrig, at der for det første er rigelig af den, den er nærende, og sidst men ikke mindst, østrigerne sætter stor pris på at spise den. Så allerede der har vi noget til fælles og det gør, at der er så hyggeligt rundt ved bordene.

Det er campingpladsen, der flere gange om ugen byder til bords, og det er en god måde at få prøvet de forskellige specialiteter på. Så snart børnene har spist deres del, er det i fuld galop hen på legepladsen sammen med andre børn – uanset nationalitet.

Klik for større billede


Kärnten ligger geografisk godt placeret

Lige på den anden side af Alperne med de samme vejrforhold som det nordlige Italien. Det vil sige langt færre regnvejrsdage sammenlignet med det øvrige Østrig. Kulturelt set er Kärnten som Østrig sydligste delstat også interessant, fordi det grænser op til både Italien og Slovenien. Søen Millstätter, der er 12 km lang og 2 km bred, er et sandt eldorado for vandglade.

Det siges, at vandet er så rent, at det kan drikkes. Beviset derpå kunne være, at borgmesteren fra Millstatt hvert år drikker et glas vand fra søen, ligesom for at markere at sæsonen nu kan begynde.

Klik for større billede


Milkakøerne

Hele ugen går med at udforske den omkringliggende natur. Det bliver til lange vandreture i bjergene. Ture som går forbi de små gårde, hvor mange af dem serverer lidt at drikke og måske smagsprøver på deres mælkeprodukter så som hjemmelavede oste eller rigtig god hjemmebag. Gårdene er med til at give området en hel speciel stemning. ”Milkakøerne” græsser på de gulblomstrede enge med de store klokker om halsen. Fuglene synger og hunde og høns løber frit omkring.

Bondemanden står og hviler sig på høtyven. Man får næsten fornemmelsen af at være sendt 50-75 år tilbage i tiden og tid er der nok af og det er skønt, når man er på ferie.

Klik for større billede


Hjemme på campingpladsen

Hjemme på campingpladsen, møder jeg en del danskere. Vi snakker med et par fra Tølløse, som har deres søn Peter på 17 år med. De har besøgt området tidligere og Peter er kun taget med forældrene igen, fordi der er så mange forskellige aktiviteter for unge. Han keder sig ikke.

I campingpladsens køkken møder jeg to meget unge campister, der har fået opvaskertjansen, men det er de tilsyneladende ikke så utilfredse med, for det er pludselig sjov og anderledes, fordi de er på camping. Vi får en lang snak om hvor længe de har været af sted, og hvem de har leget med i ugens løb. Herligt.

Klik for større billede


Fakta

Når du kører i bjergene med campingvogn skal du især være opmærksom på, at dine bremser ikke brænder sig fast ved nedkørsel. En gylden tommelfingerregel er, at du skal køre ned i samme gear som du kører op. Således at du bremser med motoren i stedet for bilen bremser.

For at køre på østrigske motorveje skal du have en såkaldt vignet. Den kan købes ved grænsen eller hos FDM.

Outwell
Torre La Sal
Campingferie 650,-
Tamarit Parc Resort
RejseAvisen.dk
Seneste nyt