22.3.12

Af: Kim Middelhede
Bogmærk eller del
 

Østrig: Kirchleitn – et ferieresort i Kärnten

Det er måske ikke lige ordet resort, der er det allermest sælgende ord for et feriested. Mange har den opfattelse, at det er et konceptstyret ferietilbud i enten Tyrkiet, Nordafrika eller lignende, med all inklusive og et liv omkring en swimmingpool. Men når det handler om Kirchleitn, er den beskrivelse langt fra passende. Kirchleitn er lige modsat.

Kirchleitn-resortet en tidlig morgen ved solopgang

Kirchleitn-resortet en tidlig morgen ved solopgang


Jeg havde da også mine betænkeligheder, da jeg bookede et ophold for min familie og jeg på det nyrenoverede firestjernede ferieresort, Kirchleitn Kleinwild i landsbyen St. Oswald nær Bad Kleinkirchheim, i østrigske Kärnten. Lever det nu op til beskrivelsen på nettet, er det blot som de her sydlandske ”rodebutikker,” vi alle har hørt en masse negativt om, og vil vi overhovedet kunne lide, at være der. Jeg kan dog kun sige, at vi blev positivt overrasket, da vi tjekkede ind på Kirchleitn Kleinwild. Her er virkelig tale om noget helt usædvanligt. Værelserne, eller lejlighederne som det rettelig er, er alle placeret i små huse rundt om hinanden inde på et resort-område, hvor biler ikke må køre. Et kæmpe plus for børnefamilierne. Træet, som alle boligerne nydeligt er opført i, er 600 år gammelt(!) og de er alle bygget i den hyggelige gamle stil, der om noget kendertegner mange af husene, i den østrigske del af Alperne. Stedet er opført af en af de store internationale rejsekoncerner, men som så ofte før med den slags selskaber, har det knebet med vedligeholdelsen. Det lokale ægtepar, Margit og Wolfgang Schneweiss, kontaktede koncernen, og spurgte ad om de var klar til at sælge, og efter nogle måneders forhandlinger, købte ægteparret Kirchleitn af koncernen. Resortet var nu på lokale hænder. Man gik straks i gang med en omfattende renovering, og Kirchleitn Kleinwild, stod i sommeren 2011 klar – helt nyrenoveret.

Idyllen er i højsædet i Kirchleitns smukke restaurant

Idyllen er i højsædet i Kirchleitns smukke restaurant


Det lokale islæt er i højsædet

- Vi er stolte af at være lokale, siger den 43-årige Wolfgang Schneeweiss, da jeg en tidlig morgen løber en morgentur med ham i bjergene i St. Oswald.
– Vi vil gerne vise omverden, at vi kan selv, her i St. Oswald. Hver eneste fredag er det for eksempel de lokale bønder der står for madlavningen og serveringen, mens næsten al det faste personale har fri. Bønderne og deres koner bringer simpelthen deres hjemmelavede mad med ind i vores køkken, og så tilbereder de maden for gæsterne, som var det til familien derhjemme, siger Wolfgang Schneeweiss, lettere forpustet op ad en bakke.

Han fortæller desuden, at hvis gæsten ikke er med på den happening, så kan man – ganske gratis – spise på et af de øvrige spisesteder i St. Oswald.
– Først var bønderne lidt skeptiske. De troede ikke, at vores gæster brød sig om den lokale mad, men en enkelt ”prøveaften” overbeviste dem om, at vi havde fat i noget helt rigtigt, siger direktøren, og tilføjer, at gæsterne er meget begejstret for den lokale mad. Alle gæster er i øvrigt velkomne på Wolfgangs løbeture. Det er blot at sige til i receptionen, dagen inden.

Det er ikke usædvanligt, at køerne i Nationalpark Nochalm pludselig står ude på vejen – og så må man som bilist pænt vente

Det er ikke usædvanligt, at køerne i Nationalpark Nochalm pludselig står ude på vejen – og så må man som bilist pænt vente


Vandreture i Nationalpark Nochalm

Det dufter af frisk natur i St. Oswald. Wolfgang Schneeweiss’ motto er da også: ”Vi er lige midt i naturen, så hvor skulle det ellers dufte af natur?” Og vi er netop på ferie for at komme ud i naturen. Vi er en aktiv familie bestående af to voksne i 30’erne, og vores to børn, Hjalte på tre år, og Freja, der er seks år gammel. Vi er taget op i Nationalpark Nochalm, der ligger et kvarters kørsel fra Kirchleitn. Vi er glade for vandreture og i det hele taget den friske luft, og det kan man så afgjort få rigeligt af her i nationalparken. Her vrimler med indbydende familievenlige vandreruter, og storslået natur. Det var dog lige ved, tilbage i slutningen af 1990’erne, at Nochalm var blevet omdannet til et skiområde af en driftig entreprenør. Manden købte store stykker jord af lokale bønder, og fortalte omverden, at området skulle være det nye skiparadis. Planerne krævede dog en folkeafstemning, og den viste klart, at disse planer bestemt ikke faldt i god jord. Hele 90 procent af beboerne i området stemte nej. Entreprenørens maskiner måtte derfor finde arbejde andetsteds.  

Wolitzenhütte set på afstand. Værtsparret laver fortrinligt mad – helt uden moderne hjælpemidler

Wolitzenhütte set på afstand. Værtsparret laver fortrinligt mad – helt uden moderne hjælpemidler


Wolitzenhütte – som for 100 år siden

Vi aftaler, at vi spiser frokost når vi næste gang møder en hytte der tilbyder mad, og efter 15 minutter får ungerne øje på Wolitzenhütte. Værten står i døråbningen og byder velkommen med en sådan accent, at vi et øjeblik er i tvivl om, hvor vi egentlig er henne i verden. Min kone bliver enig med sig selv om, at de nok lige kan tilberede en suppe til os, og så er det ellers hurtigt videre for os. Sådan bliver det dog ikke. Det er lidt småkoldt her i 2000 meters højde denne dag, så vi vil gerne sidde indendørs. Vi bliver, meget atypisk, ført ind gennem hyttens køkken, hvor værtens kone er i fuld gang med at kokkerere over åben ild. Værten fortæller os, at al maden her tilberedes uden brug af elektriske hjælpemidler. Faktisk er her ingen strøm.

Drikkevarer bliver nedkølet i et kar med smeltevand fra bjerget, og de madvarer, der har bedst af at komme på køl, er gravet ned i nogle beholdere bag hytten.
Man kan roligt regne med, at alt her er lavet fra bunden af, og vi bestiller en Frigga til os alle. En Frigga er noget der mest af alt minder om en omelet med skinke og ost.
– Det er sådan noget vi bjergfolk spiser når vi har knoklet i bjergene en hel dag, siger værten, og mener bestemt ikke, at vi vil fortryde vores valg. Nu er jeg ret vild med østrigsk øl, så jeg bestiller en øl til maden, og får den serveres kold ”direkte” fra smeltevandet. Efter små 20 minutter er vores Frigga klar, og vi kan blot konstatere, at det er ventetiden værd. I guder hvor kan hun lave mad, den aldrende Hausfrau. Friggaen lægger en god bund i vore maver, men ikke så meget, at vi ikke også kan spise en dessert. Solen er begyndt at skinne, så vi går udenfor og sætter os ved et bord. En Kaiserschmarrn (der er i ”familie” med pandekager og æbleskiver, red.) går man som oftest aldrig fejl af, men det skal siges, at der er stor forskel på, om den er forproduceret, eller om den, som tilfældet er her, er lavet fra bunden af. Også den tager omkring 20 minutter at tilberede, og imens ungerne leger i et legeområde, slapper mor og far af, inden den lækre Kaiserschmarrn bliver serveret. Alt bliver spist til sidste krumme, og vi er nu klar til at begive os ud på endnu en af de mange vandreruter i Nationalpark Nochalm.

Et besøg i Thermal Römerbad kan varmt anbefales efter en vandretur i bjergene

Et besøg i Thermal Römerbad kan varmt anbefales efter en vandretur i bjergene


Thermal Römerbad – lækker svømmehal med spa

Vi vandrer en del i denne uge vi er i St. Oswald. Faktisk er det imponerende hvor gode ungerne er til at vandre. Selvfølgelig må vi af og til have pauser, og Hjalte er da også nogle gange oppe på fars skuldre, men Freja klarer alle ruterne på egne ben. Der er ikke noget at sige til, at de to sidst på ugen har brug for at restituere, så vi besøger den lokale svømmehal, Thermal Römerbad i Bad Kleinkirchheim, og får restitueret musklerne. Her er både indendørs bassiner og en udendørs swimmingpool men indefra kan svømme direkte ud i. – Kom Freja, vi skal rutsje, siger Hjalte og tager storesøster i hånden, hvorefter de i rask trav begiver sig hen til svømmehallens rutsjebane. Her underholder de mere eller mindre sig selv, og vi voksne kigger på hinanden og aftaler, at vi vist godt på skift kan smutte ind i stedets spa- og saunaområde. Her er ingen adgang for børn under 16 år, så her er en helt anden ro. Det er skønt. Og hvor er det livsbekræftende, efter nogle hårde dage på Nockalms vandreruter, men en tur i sauna og dampbad, så musklerne kan få nye kræfter.

  Glemt kodeord?
RejseAvisen.dk
Seneste nyt