Østrig: På slædehundekørsel i Brandnertal

Huskyen hyler lidt som en ulv når den står og venter på at blive spændt for slæden

For de fleste vil det forblive et ønske der aldrig bliver opfyldt. Mange har nemlig en forestilling om, at man enten skal til Grønland, Alaska, Sibirien, eller Lapland for at prøve det. Mange tror desuden fejlagtigt, at det kun er et ønske der kan blive opfyldt hvis man har masser af penge, men sådan forholder det sig slet ikke. Det handler om slædehundekørsel. Noget der er muligt, så tæt på os som i Østrig. Bevares, der er enkelte hjemme i Danmark der hygger sig med slædehunde foran en selvbygget vogn på hjul, men det er jo lidt som at spise bolsjer med papir på – slædehundekørsel foregår altså rigtigst med en slæde i sne. Masser af sne.

Husky-Tony hvor han har det bedst – bag på slæden

Husky-Toni – manden med de 12 sibiriske huskyer

I Brandnertal, ikke langt fra Feldkirch i Vorarlberg i det vestligste Østrig er der en unik mulighed for at prøve kræfter med slædehundekørsel – og man får selv lov til at styre hundespandet, hvis man har mod på dét. Manden bag idéen er den 40-årige Anton Kuttner, eller bare ”Husky-Toni” som han kalder sig selv. Da han var seks år gammel var han alvorligt syg. Han havde fået leukæmi, og i et helt år var han indlagt på hospitalet. Af forældrene fik han en bog fyldt med dyrebilleder, og da han på en af siderne så en sibirisk husky-slædehund, var han ikke i tvivl. Sådan en skulle han bare have. Han fortalte sin mor, at sådan en hund var hans største ønske, og moderen lovede, at når han blev rask, havde mor og far en husky til ham. Moderen holdt sit ord, og sådan startede Husky-Toni. I dag har han 12 huskyer, og de er alle fostret op til slædehundekørsel.

Husky-Tonys to døtre er vokset op med huskyerne. For dem er de alle en del af familien

Alle kan føre et slædehundespand

Fremad, stop, til højre og til venstre. Det er de fire kommandoer hundene kan. Og så er det ligegyldigt om det er Toni, konen, et af hans to børn, eller en vildt fremmed der styrer spandet. Rent instinktivt ved hundene hvem der fører spandet, og så har de lært fra de var ganske små, at sådan er reglerne. Hverken mere eller mindre. Jovist vil hundene lege og prøve grænser af, men blot en af de fire kommandoer fra føreren, og spandet retter ind på linje.

- Det er slet ikke svært at styre et slædehundespand, siger Husky-Toni med en begejstring og entusiasme i stemmen, som var han skolelærer og ved at lære en førsteklasses skoleelev hvordan man staver til ”to.”
– Man står her bagerst på slæden, og så er det ellers bare om at vide hvilken vej du vil, for hundene drejer ikke før du råber enten til venstre eller til højre, forklarer Husky-Toni.

Her er Husky-Toni og huskyerne en tur i Lapland

Oplevelsen er fantastisk

Følelsen af at have et hundespand foran dig, kan ikke beskrives med ord. Det skal opleves. Meget tættere på ansvarsfuld frihed i naturen kommer man ganske enkelt ikke. Hundene hyler ikke, der er ingen gøen, slagsmål eller svinkeærinder, når først, de får lov at komme af sted. Det kan godt være, at man i starten tænker, at man ikke kommer levende hjem igen, for hundene er ret aggressive mens de bliver spændt for, men vildskaben bliver hurtigt til arbejdsomhed når alle hundene er spændt for slæden, så resten af turen er det rene leg.

Det er også muligt at få en guidet tur hvor Husky-Toni styrer spandet og man så sidder i slæden, og det er altså ren hygge. Toni fortæller vidt og bredt om dalens historie, og hvad han ellers tilbyder af spændende oplevelser med sine elskede hunde. Det er for eksempel muligt, at komme på flere dages ekskursioner med Husky-Toni hvis det kunne friste. Desuden tilbyder han hvert år i marts guidede ture i Lapland, men det er en helt anden historie.

Læs mere på www.husky-toni.at, www.brandnertal.at og www.vorarlberg.travel