1.6.06

Af: Th. Sørensen Fotograf: Østrigs Turistbureau
Bogmærk eller del
 

Østrig: Plej dig selv i Gasteinerdalen

En af Østrigs mange traditioner er, at man behandler sine gæster godt. På alle tænkelige måder. Som gæst kommer man ikke for at arbejde hårdt dagen lang, men for at slappe af eller være aktiv på en anden måde end hjemme.

Wellness i Bad Gastein, Østrig

Wellness i Bad Gastein, Østrig


Selv om man arbejder mindre end for et par generationer siden, er der blevet større behov for at holde ferie, slappe af og blive godt behandlet. Den slags er det højsæson for hele året i Østrig.

Gasteiner-dalen i delstaten Salzburgerland er Alpernes førende kurområde med termiske bade og behandlinger. Livskraft og -glæde opbygges i de hyggelige kurbyer med smukke bjergpanoramaer, der tidligere var forbeholdt kejsere og kunstnere.
Gasteiner-dalen har tre meget forskellige landsbyer med hvert sit særpræg. Bad Gastein er den fornemme, der tidligere var hjemsøgt af kejsere og kunstnere. Bad Hofgastein er den levende og livlige. Dorfgastein er den stille og traditionelle alpelandsby.

Efter at have vandret i bjergene kan man besøge det to år gamle Alpen Therme Gastein, der er Europas mest moderne sundheds- og fritidscenter, eller det berømte Felsen Therme Gastein, der blev totalt moderniseret i efteråret 2004.