Østrig: Rideferie i Alperne

Læs flere artikler og se Tv-klip om ferie i Østrig her

Klik for større billede

- Der er godt nok langt ned, udbryder rytteren lige ved siden af mig. Stedet er Østrig. Nærmere bestemt halvvejs oppe på Østrigs højeste bjerg Grossglockner i Tyrol. Vi er en håndfuld ryttere, der alle sidder på dejlige, stærke haflingere (ja, hvad ellers!). Den runde hoppe jeg sidder på bevæger sig på hovspidserne, ligesom en yndefuld balletdanser. Hoppen går i knæ, bøjer hofterne og giver efter i leddene. Elegant kommer hun og de andre bjergvante haflinger perfekt ud af situationen, og ballettrinnene gør at vi kan komme denne uvejsomme men naturskønne og fantastiske vej op ad den stejle alpeskråning. En halv time senere er vi 200 meter længere oppe og tre kilometer længere væk og står ude midt en rivende strømning, der består af opsamlet smeltevand fra de højeste alpetinder.

Klik for større billede

På bunden af bækken ligger alle slags sten, som smeltevandet har trukket med sig ned og glimter i solen. Der er kvarts, skiffer, kalksten, kæmpestore granitblokke og på bredden er det masser af små sølvskin-nende sandkorn. Det ser magisk ud. - Bliv lige bag mig. Jeg finder den sikreste vej gennem rullestenene. Og driv nu godt på hestene, brøler vores guide Ursula Maché. Det buldrende vandløb er næsten 50 meter bred. Men haflingerne er ikke kun balletdansere, de er også rigtige vandhunde. Når først forbenene giver et lille knæk og halsen sænker sig frem og ned, er spillet tabt for rytteren: Så har hesten besluttet sig for et dejligt bad i det syv grader kolde gletschervand. Det er for øvrigt ren helse for hestene at køle deres ben af efter en lang dags ridt. Men i dag er der temmelig meget vand i bækken, og Ursula er bange for, at strømmen er så stærk, at den kan rive benene væk under hestene. I stedet vælger hun en anden vej hjem. Skulle man så måske stige af hestene for at aflaste dem lidt? Nej, hestene har i virkeligheden de bedste sko på, ræsonnerer hun - så rytterne bliver siddende trygt til hest.

Sådan tager den ene dag den anden, og den ene rideoplevelse tager den anden. Personligt bød turen også på en stor udfordring. Højt oppe i bjergene lærte jeg, at overvinde angsten for at ride i bjerge og få styr på, hvordan man bedst klarer et uvejsomt terræn til hest. Vores kyndige guide gav os dagligt instruktioner, og vi kunne også øve på ridecentrets øvelsesbane hvor der var en bjergbæk, stejle skrænter og sågar en slags naturlig rutschebane. Øvelse giver tryghed.

Klik for større billede

Hestene lærer os besindighed

På øvelsesbanen lærer de tobenede fra lavlandet frem for alt besindighed af de firbenede haflingere. Der venter dem en skrånende eng, et klukkende bæk med vandfald, en slugt og en meget stejl sti, der skal klares både op og ned ad bjerget. Langs med stien er der opstillet slalomstænger og cavalettis, som der skal manøvreres ind og ud imellem.

Det tvinger os bjergridnings jomfruer til at skærpe koncentrationen om vendingerne og lære at bruge både hænder, tøjler og ben. Samtidig afleder øvelsen vores opmærksomhed, så vi glemmer at stirre forskrækket ned på den stejle sti. At ride ned ad bjerget er nemlig angstfremkaldende for de fleste også selvom stien ikke altid er særligt stejl. Så snart hesten af sig selv sænker farten og føler sig lidt frem med benene så begynder fantasien at køre løs på os lavlændere: Hvad sker der, hvis nu hesten falder og styrter ned ad bjerget med mig på ryggen?

- Det kan da godt se lidt farligt ud. Men vores heste er så sikre på benene, at selv de mest ængstelige hurtigt får tillid til dem, siger Heinrich Mahcé, der som en tankelæser, når at få taget brodden af min skræk. Jeg er forbløffet over, hvor behændigt hestene faktisk kommer ned. Og den erfaring tager jeg med mig hjem til Dannevang, for at bruge på min næste skovtur, når det går lidt nedad.

Op på bjerget

Fælles for begge rideferietyper som Equipage havde mulighed for at afprøve er, at der sker noget nyt hver dag, og planlægningen begynder senest aftenen før. Ligesom for skiløberne om vinteren, så spiller alpevejret om sommeren en stor rolle for dagens ridt. Hvis der varsles uvejr, så tages der hensyn til det i planlægningen, og turen går ikke så højt op i bjergene, da det er for farligt, når der skal galopere hurtigt ned af bjergsiden for at komme hjem.

Klik for større billede

Så er det mere sikkert med en dejlig tur nede i dalen. Derfra kan man nemlig hurtigt suse op ad bjerget og hjem i tørvejr. Alperne byder på en fantastisk flora og fauna, og ligesom når man rider i den danske natur, så bliver bjergenes vilde dyr sjældent skræmt af ekvipager på samme måde, som hvis man var kommet til fods.

Østrig er absolut et besøg værd, og det er ikke sidste gang jeg svinger mig op i sadlen i det tysksprogede alpeland.

Klik for større billede

Østrig og heste

Alpelandet Østrig er så absolut et af Europas mere kendte hestelande, og det skyldes først og fremmest landets egen hesterace haflingerne, samt den verdensberømte Spanske Rideskole, der hører hjemme i Østrigs hovedstad Wien. Her er det Lippizaner hesteracen der rendyrkes i form af ædel ridekunst. Den såkaldte høje dressurskole. Om haflingerne siger man populært, at den er storslået, smuk og imødekommende nøjagtig som sit hjemland.

Artiklen er skrevet i samarbejde med ridemagasinet Equipage.

Læs flere artikler og se Tv-klip om ferie i Østrig her