Østrig: Tirol - familieparadis nummer et

- Det er fandeme pisse sjovt, det her, brøler lillebroderen til søsteren mens de suser af sted i gummiringen

Det kan godt være, at termometeret på svævebanen ved siden af viser 22 plusgrader, men vores datter Freja på seks år, og hendes lillebror Hjalte, der er tre år gammel, sidder altså og hygger sig i sneen – i sommertøj. De sidder sammen i en slags gummiring og hujer af sted ned af en bakke, i susende fart.
Vi er i Sommer-Funpark i dalen ”Möseralm,” der ligger i 1800 meters højde mellem byerne Serfaus og Fiss i Østrigs måske smukkeste delstat, Tirol. Vi har taget svævebanen ”Sunliner” op fra Serfaus, og efter cirka 10 minutter stiger vi ud af svævebanen og vandrer et kvarters tid til dalen, der er dedikeret til børn og barnlige sjæle, Möseralm.
– Jeg kunne godt tænke mig en tur på en af de der heste der, siger Hjalte, og peger på en hold ponyer der står og græsser i en fold. Her i Möseralm er der et hav af aktiviteter. Jeg vil faktisk vove den påstand, at det ikke er for meget, at sætte to dage af til et ophold bare hér i dalen. Her er så mange aktiviteter til børn fra tre år og opefter, at det simpelthen ikke kan gøres på én dag. Imens mor og Hjalte får booket en ponytur, kigger farmand på Freja der suser af sted igen og igen, så det er godt, at moderen endnu en gang har været forudseende, og har taget skiftetøj med til den snevåde prinsesse.

Det er altså pænt stærkt når man hænger der med 80 km/t i ”Fisser Flieger”

Fisser Flieger – flagermus med 80 km/t

Vores sommerferie er som udgangspunkt på børnenes præmisser, men derfor kan vi voksne godt udforske lidt af området, på egne hænder. Mens Freja leger i sneen, får jeg øje på noget der, sådan lidt action-eventyragtigt, minder om en kæmpe flyvende flagermus, der har fire granvoksne mennesker i sine kæmpe kløer, 30-40 meter over dalen.
– Den deroppe, skal jeg prøve om lidt, siger jeg til Freja, mens jeg peger op på ”flagermusen,” da hun efter en håndfuld ture mener, at sidste tur i gummiringen nu også ér den sidste tur.
– Jeg vil med, siger hun, men jeg må forklare hende, at man altså skal være mindst 10 år før man kan prøve den.
Et plus ved de fleste aktiviteter i Möseralm er, at der næsten ingen ventetid er. Jeg får en slags seletøj på, og så er det bare om at vente til "flagermusen" og de fire foran mig, er vendt retur fra turen. Sammen med et par 12-13-årige piger er jeg nu klar til at blive spændt fast. Det tager få sekunder, og med et ”Viel spass” sender ”flagermusføreren” os af sted ud i dalen. Selve flagermusen hænger i en kæmpe stålwire hen over området, og jeg er ret sikker på, at der i hvert fald er 50 meter ned, til fast grund under fødderne. Vi bliver trukket tilbage i ret høj fart, men det er dog intet at sammenligne med den fart flagermusen skyder, når det går fremad. Hele 80 km/t kommer farten op på, der hvor det går stærkest. Og det er altså pænt stærkt når man hænger der i et selesæt, en karabinhage og en stålwire, 50 meter over jorden. Tøserne ved siden af mig skriger af lungers fulde kraft. Jeg selv, der har prøvet for meget af den slags, nøjes med at nyde den pragtfulde udsigt der er fra flagermusen, inden vi igen er sikkert i mål. Er du højdeskræk, kan du nok godt tage turen, men lad for guds skyld være med at kigge ned. Gør du det alligevel, skal du nok få klamme hænder.

Det er hyggeligt når dyrene går frit omkring blandt gæsterne i Möseralm. Her er det stædige æsel i gang med at græsse

Dyrene går frit omkring

Noget af charmen ved de mange aktiviteter her i Möseralm er, at adskillige dyr går mere eller mindre frit omkring, mellem gæsterne og de mange aktiviteter. Det er slet ikke usædvanligt, at en stor ko med den karakteristiske bjælde om halsen, pludselig står foran dig og vil nusses i nakken.    
- Ha ha, den slikker på min hånd, siger Freja, og fortæller om koens tunge, der er ru som sandpapir. Hjalte vil også snakke med koen, men den er ikke meget for knægtens hurtige bevægelser, så den vender rundt, og går sin vej. Jeg må nok engang fortælle junior, at den slags dyr simpelthen ikke kan lide når mennesker fægter med arme og ben, og efter få minutters surmulen, er Hjalte igen i topform, da vi begynder at snakke om frokost.
– Jeg kunne godt tænke mig suppe, siger han. Freja er med på suppen, og så går vi ned mod bjergrestauranten, der ligger i bunden af Sommer-Funpark. På vej ned, støder vi på et stædigt æsel der står og skraber i jorden, en flok lamaer, nogle geder, kaniner og får. Der går vel en tre kvarters tid inden vi har fået sagt goddag til alle dyrene, og får bestilt mad på restauranten. Et større vedvarende regnvejr passerer desværre ind over dalen, så vi tager tilbage til hotellet og svømmer i den store indendørs swimmingpool.

Det rører ikke klatreprisnsessen, at der er flere meter ned til fast grund under fødderne

X-Trees – klatrepark ved Serfaus

Freja har flere gange prøvet at klatre i træer derhjemme. Hun har også før prøvet at klatre i det der i Østrig, hedder ”Hochseilgarten” – deciderede parker, hvor man, iført et seletøj med karabinhager, klatrer rundt mellem forskellige platforme i træerne, flere meter oppe i luften. Hun er derfor helt oppe i skyerne, da vi fortæller hende, at det er noget vi skal prøve i dag. Hjalte vil også klatre, så vi har på forhånd sikret os, at det også kan lade sig gøre for børn på tre år. Den unge mand har nemlig set billeder af far, mor og storesøster hvorpå vi klatrer rundt i diverse Hochseilgartener, så det er naturligt for ham, at det, skal han selvfølgelig også prøve. Vi får udstyret på, og så er Freja og far ellers stukket af. Hjalte får klatreinstrukser af moderen, og det viser sig hurtigt, at knægten har talent for klatringen. Imens er Freja og jeg i gang med en af lidt mere krævende baner, men den klarer hun nu i stiv arm.

Der er også en legeplads i X-Trees, hvis man lige trænger til en pause fra klatringen. Freja får lidt trætte ben, så hun lokker Hjalte med på legepladsen, og imens kan mor og far fornøje sig med en af de klatrebaner der ikke er for børn. I X-Trees må man være der hele dagen, når man først har betalt entréen. Det er derfor en god idé, at medbringe en madpakke, for der er ingen restaurant på stedet. Der er dog en kiosk, men små klatrere på tre og seks år, kan i hvert fald ikke blive mætte af is og sodavand.  

Det er sjældent man kan komme så tæt på det menneskesky murmeldyr – men det kan man i Murmliwasser

Vandland og oplevelsespark midt på bjerget

Det er blevet tidlig formiddag, og solen har valgt at vise sig fra sin absolut bedste side. Den står højt på himlen, og vi beslutter os for, at smutte op i en af de mange dale i området. Denne gang tager vi Serfaus liften ”Komperdell” op, da vi har læst os frem til, at denne lift vil føre os op til et nyåbnet sted, hvor der er masser af lærende aktiviteter med vand, sand og jord. Så snart ungerne hører ordet vand, er de med det samme med på den, så fulde af forventninger, sidder vi nu i svævebanen på vej mod ”Murmliwasser,” som stedet hedder.
– Far, kan man virkelig se et rigtigt murmeldyr deroppe, spørger Hjalte, mens vi sidder i svævebanen. Jeg forklarer knægten, at det kan man faktisk to gange om dagen hvor det nuttede, men menneskesky dyr, bliver håndfodret. I Serfaus, Fiss og Ladis kalder man murmeldyret for ”Murmli” og ud over, at ”Murmliwasser” er et stort legeområde, kan gæsterne altså også opleve murmeldyrene på tætteste hold. Det glæder de sig meget til, vores to små purke. Det viser sig dog hurtigt, at det ikke er murmeldyrene der optager dem mest i Murmliwasser, men derimod en tømmerflåde. Her hænger en stålwire tværs over en sø, og så gælder det ellers om at trække tømmerflåden fra bred til bred. I halvanden(!) time trækker de sig selv tværs over vandet, og tager af og til andre børn med som ”passagerer” på tømmerflåden. Pludselig får Freja dog øje på en underjordisk gang på legepladsen, og så er tømmerflåden et overstået kapitel.
– Kom Hjalte, vi skal lege murmeldyr, siger Freja, og så forsvinder de to pludselig ind i et mørkt hul. De vender dog hurtigt om igen, for lillebror synes det er lidt for uhyggeligt. I stedet kaster de sig over en kæmpe hængebro der svajer 20 meter oppe i luften, hen over et brusende vandløb.

I halvanden time er ungerne i gang på tømmerflåden – og flere gange med andre børn som passagerer

På gensyn

Efter en dag med masser af vand, murmeldyr og dejligt vejr, er det tid til at vende snuden hjem mod hotellet. Jeg beslutter mig for at tage en alternativ vej ned, for jeg har nemlig set, at ”Serfauser Sauser” kan bringe mig ned på en måde, der får en svævebane til at minde om det rene barnemad. Jeg hænger i et seletøj, og svæver så ellers af sted fra bjergstationen og ned mod Serfaus.
– Whauw, råber jeg til mig selv da jeg træder et skridt ud i det fri. Mit seletøj strammes, og jeg hænger nu og svæver 85 meter over jorden. Af sted nedad går det med op til 65 km/t, men der er så meget at se på fra min egen udkigspost, at jeg slet ikke skænker det en tanke, at det egentlig er en pæn høj fart. Jeg passerer tre ”rastepladser” på vejen ned, hvor farten lige bliver taget af, inden jeg igen er klar til at kaste mig ud i det fri. Imens er ungerne og deres mor kommet ned med svævebanen, og skal nu hjem til aftensmaden på hotellet, inden vi næste morgen drager hjemad – og det bliver helt sikkert med et ”på gensyn” til Serfaus, Fiss og Ladis.  

Læs mere på www.tirol.at

www.sommerfunpark.at
www.serfaus-fiss-ladis.at
www.x-trees.at
www.murmliwasser.at

Find din næste rejse til Østrig her