Royal Caribbean

1.8.17

Af: Thomas Sørensen Fotograf: Thomas Sørensen
Bogmærk eller del
 

Omkring Matswani Safari Lodge i Sydafrika

Vi er i skumringstimen, hvor nat langsomt bliver til dag. Nattens lyde er forsvundet. Frøernes kvæk og cikadernes høje summen er ophørt. Fuglene vågner en efter en og koncerten kommer hurtigt i fuld gang. Fra min seng kan jeg se, hvorledes solens lys langsomt bevæger sig ned fra trætoppenes kroner og farver løvet lysegrønt, efterhånden som solen stiger.

De grønne marekatte er nysgerrige

De grønne marekatte er nysgerrige


Frisk bjergluft

Jeg har skudt glasdøren til terrassen ved vort hus til side og den kølige, friske bjergluft strømmer mig i møde. Her 1200 meter over havet er luften klar og tør. Jeg blunder lidt i sengen, medens jeg nyder de dufte og lyde, der trænger ind fra bushen.

Allis sover i sengen ved siden af min. Jeg nænner næsten ikke, at hun sover videre.

Mit blik glider rundt i vor luksussuite. De massive træstolper, strækker sig langt op i den høje kip og bærer et tykt tæppe af strå. Stråtaget beskytter mod både varme og regn, men tillader lyde at komme igennem på en helt egen måde. På væggene hænger billeder og figurer, og små fine detaljer i suitens udsmykning bekræfter kvaliteten og den gode smag, som findes her.

I hjørnet står en stor skænk, hvori køleskabet med minibaren snurrer svagt. Oven på skænken findes frisk frugt og et udvalg i te og kaffe. Airconditionen har det ikke været nødvendigt at bruge i nat, og her er hverken radio eller fjernsyn. Vidunderligt med garanti for TV-frit område.

Fuglene forstummer. Temperaturen er steget. Jeg har kun et tyndt lagen over mig. Tæppet er gledet ned på det brune, blankpolerede flisegulv. Jeg blunder lidt igen.

Klokken er endnu ikke 5.30 og der er lang tid til at morgenmaden serveres.

Så lyder der et bump på stråtaget og jeg vågner med et sæt. Jeg springer ud af sengen og går halvnøgen ud på terrassen, der står på nogle stolper hævet ca. en meter over jorden.

Her ser jeg en flok grønne marekatte springe fra gren til gren i træerne omkring mig. Det er deres måde at forcere hegnet på, der afgrænser lodgeområdet fra bushen. En af marekattene har en lille unge hængende på maven. Jeg kalder på Allis, som halvvågen vakler ud på terrassen til mig. Marekattene har for længst opdaget os og stopper op et kort øjeblik for derefter at forsvinde ind i bushen.

Disse aber er let at genkende på det lange grågule hår og det sorte ansigt. Hannen har en blålig bagdel. De lever ofte i grupper, er meget legesyge og vil benytte enhver lejlighed til at stjæle mad. Derfor ser man dem tit tæt på mennesker. Vi husker derfor at fjerne ting fra terrassen og skyde glasdøren til, når vi forlader huset, så vi ikke får ubudne gæster.

Terrassen ved vandhullet på Matswani Safari Lodge

Terrassen ved vandhullet på Matswani Safari Lodge


Matswani Safari Lodge

Vi er i Sydafrika ca. 300 km nord for Johannesburg midt i Limpopo-provinsen, der grænser op mod nabolandene Botswana, Zimbabwe og Mozambique.

Her i Waterberg bjergene ligger Matswani Private Range - et 3.000 ha stort vildtreservat indhegnet med næsten 30 km hegn – i et uspoleret og naturskønt område.

Det var det danske par Else og Vagn Christensen, der rejste til Sydafrika for at udforske dette spændende og vidtfavnende land. De havde begge stor interesse for dyr og natur og fik i 1998 muligheden for at realisere en drøm om at opbygge et vildtreservat, hvor dyrene kunne leve så frit som muligt i deres naturlige omgivelser.

I Matswani fandt de deres drømmested i et malariafrit område, hvor der gennem længere tid havde været drevet kvægfarme. Områderne blev slået sammen og omdannet til det nuværende store private reservat.

Allerede samme år gik byggeriet af safarilodgen i gang og det hele stod færdigt i 2004.

Matswani Safari Lodge ligger i den nordlige del af reservatet og er indhegnet, således at dyrene, der bevæger sig frit ude i reservatet, ikke kommer ind på selve lodgeområdet.

Gæstehusene er placeret tæt på hegnet til vildtreservatet

Gæstehusene er placeret tæt på hegnet til vildtreservatet


Vandløb og dam med vilde dyr

Gæstehusene er placeret langs hegnet ned mod et lille vandløb på hver side af hovedbygningen, der indeholder køkken, restaurant, opholdsstue, bar samt en stor terrasse kaldt ”Dækket”.

Dette er bygget på stolper ud over en lille dam, hvor åkanderne står i blomst. På ”Dækket” findes spiseborde, liggestole, pool samt spa, og derfra er der kun ganske få meter over dammen til de vilde dyr, der roligt defilerer forbi, alt medens vi kan betragte dem.

Et stisystem forbinder bygningerne, hvor suiterne har afrikanske dyrenavne som impala, nyala, kudo, lion, zebra etc. og stierne giver samtidig adgang til parken, med eksotiske træer som huser et hav af forskellige fugle og andre dyr.

Vootrekker Monumentet på Monument Hill i Tshwane/Pretoria

Vootrekker Monumentet på Monument Hill i Tshwane/Pretoria


Tshwane/Pretoria

Vi ankom til i går aftes efter at have fløjet hele dagen med KLM fra København via Amsterdam til Johannesburg. Her blev vi hentet af guiderne fra Matswani og kørt til Hotel Holliday Inn i Tshwane (tidl. Pretoria) - en lille times kørsel fra lufthavnen.

Efter en god nats søvn kørte vi ud til Monument Hill i Tshwane/Pretoria, hvor det gigantiske Vootrekker Monumentet er rejst på toppen af bakken. Her er en stor del af Sydafrikas historie fortalt i et af verdens største relieffer opsat på indersiden af dette enorme bygningsværk.

Vi hørte om hvorledes de første hollændere, franskmænd og tyskere slog sig ned i den sydlige provins Cap. Hvorledes englænderne kom og erklærede landet for deres!

Der berettes om vootrekkerne - de der gik foran - og udforskede landet med biblen i hånden og stærke i troen på at kunne skabe sig en tilværelse i det frugtbare land mod nord. Om deres kamp mod naturen og forceringen af det ufremkommelige terræn i bjergene. Om mødet med zulukongen, der listigt slog indvandrerne ihjel og om det efterfølgende blodbad, hvor 10.000 zuluer blev mejet ned, ved Ncome River, så floden blev farvet rød af blod og fik navnet ”Blood River”.

Efter rundvisningen gik vi op gennem en laaaang, snæver - nærmest klaustrofobisk - vindeltrappe til toppen af bygningen. Under kuppelen er der et svimlende kik ned i bygningen og udenfor et storslået vue ud over landskabet.

Union Building

Union Building


Union Building

Vi kørte derefter gennem den grønne by Tshwane/Pretoria, hvor enkelte jacarandatræer endnu kunne ses i deres violette forårsblomsterpragt og ud til Union Building, hvor Nelson Mandela i 1994 blev udråbt til landets første sorte præsident.

Også dette bygningsværk ligger på en høj med en fantastisk udsigt ned over en enestående flot park.

Der er ikke adgang til selve bygningen, så vi gik lidt ned i parkanlægget og kunne nyde de lyse sandstensbygninger lidt på afstand.

Sent på formiddagen satte vi os tilrette i bussen, der de næste par timer skulle bringe os videre mod nord, mod Waterberg, mod Matswani Private Range.

De første nyalaer

De første nyalaer


De første dyr

Vel ankommet til lodgen fik vi lidt at drikke, hvorefter et veldækket bord blev præsenteret for os, medens vi siddende under et skyggefuldt halvtag på "Dækket" kunne se dyrene gå forbi ved dammen.

Under et blomstrende akacietræ gik et par nyalaer og fouragerede.

Nyalaen er en af Afrikas smukkeste og mest sjældne antiloper. Det var et par hunner, der med deres gulbrune farve med hvide tværstriber falder godt ind i naturen.

Midt under frokosten dukkede der en kudo frem af bushen og begyndte at æde af det kraftfoder der er lagt ud til dyrene. Ekstra foder er nødvendigt for at holde dyrene i god stand, da det naturlige græs her i området kun indeholder ca. 20% af det næringsindhold der er behov for.

Kudoen er nok den flotteste af alle antiloperne, synes jeg. Det er den næststørste antilope og kan veje op til 350 kg. På dens lysegrå pels løber hvide striber fra rygraden ned over flankerne. Men det er de enorme snoede horn, der gør mest indtryk. Og så dens rolige gang. Den spadserede videre og ænsede os knapt, medens vi spiste vores frokost.

En kudo-han kommer forbi

En kudo-han kommer forbi


Solbadning på "Dækket"

Resten af eftermiddagen tilbragte vi på ”Dækket”, hvor vi badede og solede os og forsøgte at få lidt søvn. Men hvor var det svært at ligge stille i solstolen, når dyrene hele tiden kom og gik.

Vortesvinet var der naturligvis også - endda med små unger. De voksne har store hugtænder og vorter på siden af hovedet, der er så stort og tungt, at svinet ofte må ligge på knæ for at æde.

Så pludselig var der noget, der gjorde dem bange og de styrtede afsted med halen rejst lige i vejret. Måske er det den ”antenne”, der viser retningen for de små, for de pilede afsted lige efter deres mor.

Da det blev mørkt mødtes vi ved bålpladsen - The Lion’s Den - og blev præsenteret for guider, kokke, personale og ledelse, hvorefter jungletrommerne lød gennem mørket som signal til os om at aftensmaden blev serveret i The Chef’s Hut.

Udsigt over bushen

Udsigt over bushen


Et langt informationsmøde i bushen

Morgenmaden er fortræffelig bl.a. med et rigtigt godt hjemmelavet rugbrød med nødder og kerner - lunt naturligvis. Stedets chefkok står parat til at servere æg på alverdens måder og bordet bugner af lune retter udover det sædvanlige med yoghurt, cornflakes, kaffe og te.

Og så er vi på vej. Ud i bushen på vor første køretur i de åbne safarijeeps. Endnu ikke på fotosafari, men på vej til et informationsmøde. Vi kører ud gennem østlågen og op i terrænet. Køreturen er ikke så lang og ved et lille tag stopper vi og kan nyde en storslået udsigt ud over Waterberg bjergene og bushen i Matswani.

Vore guider går minutiøst hele programmet igennem og fortæller om landets flag og dets symbolik. Vi får også et indblik i dette områdes særlige klimaforhold, hvor vejret kan skifte hurtigt og hvor man er velsignet med regn om sommeren ofte i kraftige kortvarige byger og meget sjældent heldagsregn.

Der fortælles om dyrene vi (måske) skal se. Men mon ikke? Her er bl.a. zebraer, kudoer, nyalaer, giraffer, impalaer, sabelantiloper, blisbukke, næsehorn, vortesvin etc. Store rovdyr er her ikke. Og dog! Det sker, at en leopard forcerer det elektriske hegn og forvilder sig ind i området, men det hører til sjældenhederne.

Der er dog dyr vi skal respektere og have stor respekt for. Slangerne. Her findes giftige slanger, men ofte forsvinder de, når de mærker vibrationerne i jorden fra vores fodtrin.

Forsøg aldrig at samle en slange op eller at gå tæt på for at fotografere. Det kan blive katastrofalt.

Et andet lille ubehageligt dyr er flåten, som vi risikerer at få på os, når vi vandrer gennem græsset i bushen. Problemet er, at man næsten ikke mærker biddet og at symptomerne først opstår efter syv dage. Det anbefales derfor at børste eller vaske tøjet efter turen og selv tage et bad og/eller springe i poolen.

Efter et langt og detaljeret foredrag kører vi tilbage til lodgen og får frokost med bl.a. grillet vortesvinekød, inden vi om eftermiddagen tager på vores første fotosafari på Matswani ...

Torre La Sal
Subaru
Tamarit Parc Resort
Campingferie 650,-
RejseAvisen.dk
Seneste nyt