Subaru

29.6.17

Af: Anne-Vibeke Isaksen Fotograf: Rasmus Schønning
Bogmærk eller del
 

Oplevelser i området ved Matswani Safari Lodge i Sydafrika

Matswani Safari Lodge i Sydafrika er både safari og luksus på et sted, men når du holder ferie for foden af Waterberg bjergene, kan du også opleve det Sydafrika, som er lige uden for døren og som er særdeles spændende.

Voortrekker monumentet til minde om pionererne, der grundlagde det Sydafrika vi kender i dag.

Voortrekker monumentet til minde om pionererne, der grundlagde det Sydafrika vi kender i dag.


På vej til lodgen

Vi lander om aftenen i Pretoria og køres direkte til hotellet. Næste dag skal vi køre godt fire timer til lodgen, men der er også lagt både seværdigheder og pauser ind undervejes.

Vi stopper ved det 40 meter høje Voortrekker (pionerer) monument, der står på et højdedrag syd for Pretoria.

Første gang der var tale om et monument til minde om de første pionerer – Voortrekkerne i området var i 1888, da den sydafrikanske præsident Paul Kruger besøgte området, på mindedagen for slaget ved Blood River i Natal.

I 1949 åbnede det for besøgende og det er et imponerende bygningsværk spækket med historie.  Det er suverænt at have dansk guide med, der fortæller om alt det der skete og som skaber forståelse for det Sydafrika vi kender i dag.

Det er HELT VILDT at være så tæt på en gepard.

Det er HELT VILDT at være så tæt på en gepard.


Kom tæt på en gepard

De Wildt Shingwedzi Cheetah og Wildlife Ranch er et naturreservat, hvor hovedformålet er at bevare bestanden af geparder, der er ekstrem udryddelsestruet.

Det er nogle imponerende dyr, og verdens hurtigste landdyr. Guiden fortæller os at de knapt kan leve i det fri, fordi de kun meget få steder, kan få plads nok i naturen.

Jeepen bringer os helt tæt på, sikke en oplevelse.

Der er ikke længere plads til de vilde hunde i naturen.

Der er ikke længere plads til de vilde hunde i naturen.


Stor flok vildhunde

I dag har centeret også andre truede dyr som f.eks. vildhunde, og da vi kører ind i deres område, løber de i alle retninger rundt om bilen.

Vildhundene er også truet i dag, fordi fåreholdere i Sydafrika skyder dem, når de kommer for tæt på deres får og geder.

Med andre ord er der igen ikke plads til dem ude i naturen.

Denne udflugtsdag er meget lang.

Børnene fortæller gerne om deres hverdag. Herligt.

Børnene fortæller gerne om deres hverdag. Herligt.


Besøg i en afrikansk skole

Vi besøger en afrikansk skole og det er også en stor oplevelse.

Børnene er delt op i flere forskellige klasser og de er så gode til engelsk, at vi kan tale med dem.

De fortæller meget gerne om deres hverdag, men er på samme tid også lidt generte på en virkelig charmerende måde.

Hele skolebesøget afsluttes med at de synger og danser for os og det er de utrolig dygtige til. Jeg er både imponeret over deres stemmer, men så sandlige også de rytmer de har i kroppen.

Tre-årige Simon er en charmetrold, der gerne stiller op til et billede sammen med Mathias.

Tre-årige Simon er en charmetrold, der gerne stiller op til et billede sammen med Mathias.


Børnehjem

Ikke langt fra skolen ligger et børnehjem, som vi også besøger. Det er frivillige, der dagligt arbejder med at passe på børnene, der er i alderen 6-14 år.

Børnene er i skole, men vi ser hvordan de bor og hvor de spiser og sover.

Den eneste dreng, der er hjemme er Simon på tre år og han er noget af en charmetrold og vil gerne fotograferes.

Selvom disse børn bor tæt sammen og kun har meget lidt, er forholdene væsentligt bedre end mange andre steder i Sydafrika, hvor fattigdom og hjemløse børn stadig er et stort problem.

Pludselig står der et næsehorn på vejen. Der er et rigt dyreliv i Pilanesberg nationalparken.

Pludselig står der et næsehorn på vejen. Der er et rigt dyreliv i Pilanesberg nationalparken.


Udflugt til Pilanesberg Nationalpark

Denne udflugtsdag er også lang, men den er også blandt de største oplevelser på rejsen. Mest af alt fordi vi ser både løver, flodheste og elefanter, som ikke findes i Matswani.

Udflugten til Pilanesberg Nationalpark er et tilbud, som kræver at du vil stå tidligt op og køre den lange vej til parken.

Det er måske ikke lige det man drømmer om på en ferie, men denne tur kan virkelig anbefales.

En elefant kom marcherende... men den var ikke alene i Pilanesberg.

En elefant kom marcherende... men den var ikke alene i Pilanesberg.


Masser af dyr

Pilanesberg er ikke kun storslået natur, men også et sandt eldorado af vilde afrikanske dyr.

Det er muligt at se de berømte ”big five” – de fem store, løve, afrikansk elefant, afrikansk bøffel, leopard og næsehorn. De har fået denne gruppering, fordi de betragtes som de sværeste dyr at få som jagtbytte.

Vi ser masser af dyreliv og hold op hvor har de god plads på den endeløse slette.

Det er bare så imponerende at se især de store dyr, som næstehorn, giraffer og elefanter slentre gennem de betagende landskaber.

Der er hele tiden noget at se på og det suveræne ved den vilde natur er, at man aldrig ved hvornår det næste dyr kommer og hvor længe man får lov at nyde det. Hvert et sekund er unikt.

Soweto har i mange år været slum, men her sker hele tiden forbedringer.

Soweto har i mange år været slum, men her sker hele tiden forbedringer.


Hjemrejsedagen er også en oplevelse

Den sidste dag, hvor vi flyver hjem om aftenen, går turen efter morgenmaden til Johannesborg, hvor vi først besøger Apartheidmuseet.

Derefter kører vi gennem Soweto (South West Township), der i mange år har været et stort slumkvarter, men hvor forholdene forbedres år for år.

Her har vi igen glæde af guiden, der kan fortælle den ene skæbnesvangre historie efter den anden, og som igen giver forståelse for det Sydafrika vi kan rejse rundt i i dag.

Det er et land, der har så utrolig meget at byde på, men som samtidigt også er op i mod enorme samfundsmæssige udfordringer.

Nelson Mandela blev vendepunktet, men der er stadig lang vej. Alligevel kan jeg sige, at det med garanti er et land jeg skal tilbage til.

Flere i vores gruppe fortsætter deres rejse med Store Verden til Cape Town, Mauritius, Dubai eller Zanzibar. Mulighederne er mange, når du er i denne del af verden.

Sydafrikas historie er broget, men de står også ved den grimme del af historien.

Sydafrikas historie er broget, men de står også ved den grimme del af historien.


Anne-Vibeke Rejser – Sydafrika

I forbindelse med denne rejse blev der produceret et Anne-Vibeke Rejser program.

Du kan se klip fra programmet på RejseAvisen.dk's Net Tv eller på YouTube

Husk du også kan se alle Anne-Vibeke Rejser programmerne i fuld længde på Appen Anne-Vibeke rejser.
Hent App'en gratis i AppStore

Tamarit Parc Resort
Subaru
Campingferie 650,-
Outwell
RejseAvisen.dk
Seneste nyt