Riis Rejser

12.4.17

Af: Anne-Vibeke Isaksen Fotograf: Rasmus Schønning
Bogmærk eller del
 

Sådan slipper du for stængerne på teltferien

Det lyder måske som en fiasko allerede før afgang, men familietelte og for dens sags skyld fortelte, der pumpes op, er på mange måder det nye sort. Skeptikere møder vi mange af og forståeligt nok: helt fra campingferiens spæde start har stænger været en essentiel og altafgørende faktor for succes på ferien. Sådan er det ikke mere. Jeg har haft familien med på teltferie i det oppustelige telt Tomcat 5 SA (SA for Smart Air) fra Outwell.

Man tænker ikke over at teltets

Man tænker ikke over at teltets "stænger" består af luft, og så står det helt stabilt.


Samme funktionalitet

Det første spørgsmål, der trænger sig på er om et telt uden stænger fungerer og svaret er ganske enkelt ja det gør det!

Teltet står helt stabilt, selv om det er luft der holder teltet oprejst. Ingen vil bemærke, at stængerne mangler med mindre, man bliver gjort opmærksom på det. Selv i blæsevejr står det stabilt, så der er altså intet, der skal bekymre i den retning.

Så er der mange, der betvivler tætheden eller endnu værre, hvis der går hul på luftkanalerne og det er naturligvis også et problem, men teltstænger, der knækker, er også et problem, så alt i alt er der ingen forskel her.

Det er nemt og hurtigt at pumpe teltet op.

Det er nemt og hurtigt at pumpe teltet op.


Vægt og enkelthed

Selve teltet vejer ofte lidt mere, end et traditionelt telt, men vejer du et tilsvarende telt med stænger, vejer luftteltet samlet set en anelse mindre.

Samtidig er det utrolig let at sætte op. Du breder dit telt ud og sætter pumpen på. Efter et par minutter står teltet op og pløkkerne kan sættes i. Den medfølgende pumpe er manuel, men du kan også tilkøbe en elektrisk pumpe.

Det mest besværlige er i virkeligheden, når luftet skal presses ud, men har du god tid og er der flere til at rulle det sammen, går det lettere.

Der er god plads i teltets opholdsrum - og dejligt lyst og luftigt pga. de mange vinduer og udluftningsmuligheder.

Der er god plads i teltets opholdsrum - og dejligt lyst og luftigt pga. de mange vinduer og udluftningsmuligheder.


Ideelt familietelt

Outwell Tomcat MP er et ideelt familietelt til to voksne og to børn.

Du har fast bund, en stor sovekabine, der kan deles op i to mindre og så der et stort opholdsrum forrest i teltet, med mange store vinduer - der har tonede ruder, rullegardiner og myggenet, og så kan teltet åbnes på alle tre sider, hvilket sammen med de mange vinduer giver optimal ventilation.

Fordelen ved, at teltet kan åbnes på tre sider er også at du selv kan vælge i hvilken retning du vil åbne teltet. Vind, naboer eller en dårlig udsigt kan være årsager til at du gerne vil lukke af i en bestemt retning.

Ståhøjden er tæt på to meter, hvilket giver luft og rummelighed.

Outwell Tomcat MP er lige nøjagtigt stort nok, uden at være for stort til to voksne og to børn. Hvis det som det står i i kataloget skal bruges til fem personer, er det vigtigt det er tre mindre børn.

Når teltet står der, er der ingen forskel på om det er et telt med stænger eller uden, men det utrolig stabilt og funktionelt, så alt i alt virker det som det skal.

Det kan godt svare sig at investere i gode underlag og soveposer. Så bliver ferien bare det bedre!

Det kan godt svare sig at investere i gode underlag og soveposer. Så bliver ferien bare det bedre!


Forkæl dig selv

Et godt råd til teltferie er: Invester i gode luftmadrasser og varme soveposer.

Sover du godt, får du meget mere ud af ferien og i dag kan du få utrolig komfortable systemer til sovekabinen.

Invester i gulvtæppe. Det er forbundet med høj komfort at stige ud på den bløde tæppe, når du vågner.

Indretningsmulighederne er mange - og det er altid en god ide at få opbevaringsenheder med, til alle småtingene.

Indretningsmulighederne er mange - og det er altid en god ide at få opbevaringsenheder med, til alle småtingene.


Øvelse gør mester

Hvis du på din første telttur synes det hele er lidt rodet, så giv det lige et par gange. I vores familie kan vi stille alt op på ½ time.

Husk at pløkke alle barduner. Det kan være fristende at springe over. Det er jo trods alt ferie, men tro mig, når det blæser op og du får brug for dem, er det oftest midt om natten det sker. Jeg ved ikke hvorfor, men sådan er det bare.

Husk strømkabel og fordelerstik, så har du alt det strøm du skal bruge.

Hvis bilen er stor nok, og du pakker fornuftigt - kan du snildt have det hele - uden at skulle hægte en trailer på.

Hvis bilen er stor nok, og du pakker fornuftigt - kan du snildt have det hele - uden at skulle hægte en trailer på.


Outwell Tomcat 5 SA fakta:

Teltype: Tunneltelt med tre rum
Rum: To sovekabiner, et opholdsrum
Antal personer: 5
Vandsøjletryk: 6000 mm
Oversejl: Outtex® 6000
Indertelt: Åndbar 100% polyester
Luftkanaler: Integreret oppustelig ramme for maksimal funktion - 0,6 til 0,8 bar / 8,7 til 11,6 psi
Stænger: Stålstænger 19 mm, 2 opretstående stålstænger
Bund: Sealed Ground System - Oxford 100% polyester, 10.000 mm vandsøjletryk
Opsætning: Pumpes i en arbejdsgang
Størrelse (pakket): 40 x 109 cm
Vægt: 23,0 kg

Outwell
Tamarit Parc Resort
Subaru
Campingferie 650,-
RejseAvisen.dk
Seneste nyt