Primo Tours

1.1.16

Af: Thomas Sørensen Fotograf: Thomas Sørensen
Bogmærk eller del
 

På cykel rundt om søen Issyk Kül (1/4), Kirgisistan

Så sidder vi endelig i flyveren og kan se frem til seks timers flyvetid med Altyn Air mod Manas lufthavnen i Bishkek, hovedstaden i Kirgisistan. Men det har været en svær begyndelse på denne adventure-cykeltur, der for første gang afvikles med dansk deltagelse.

Der købes meloner til os på markedet

Der købes meloner til os på markedet


Problemer i Kastrup

Allerede da vi skulle checke vore store trek-cykler ind, opstod der problemer. Kufferter og indcheckning forløb fint hos KLM (det hollandske flyveselskab). Vi fik bordingcard til Amsterdam og videre til Hannover og efter at have betalt KLM særskilt for cykeltransporten skulle cyklerne indleveres ved ”Stor Bagage” i terminal 2.

Vi havde hjemmefra fået nogle store papkasser hos cykelhandleren, så vore cykler var godt dækket ind (ca. 4/5), pedalerne fjernet og styret vendt parallelt med forhjul og stel og sænket så meget som muligt – men ikke dækket ind af pappet.

Om cyklerne kunne komme gennem transportbåndet til scanningsmaskinen i Kastrup? Nej! Personalet med en speciel ihærdig kvindelig overordnet - ville ikke godtage størrelsen på ”pakken” - der maksimalt må være 98 cm bred og 100 cm høj for at ”pakken” kunne glide uhindret gennem ved indleveringen. (Længden er der vist ingen problemer med!).

Der var nu gået en del tid, så vi var under tidspres for ikke at komme for sent ud til flyveren. Vi måtte så i al hast finde værktøj frem og afmontere forhjulene. Alligevel kunne ”pakken” ikke glide uhindret gennem den snævre sluse. Panikken bredte sig.

De øvrige rejsende i vor gruppe havde mindre cykler (mountainbikes) og en enkelt havde pakket hele den adskilte cykel helt ind i en lukket papkasse, der lige akkurat kunne passere. Da ”overkontrolløren” var væk, kunne jeg ved at holde cyklen på skrå få den manøvreret gennem slusens ca. 120cm målt fra hjørne til hjørne med hjælp fra en af de ansatte og cyklen var på vej. Tiden var knap og for ikke at skulle tilbage i køen ved indtjekningen for at få forhjulene indskrevet som yderligere bagage, besluttede jeg mig for at forsøge at tage dem med i flyet som håndbagage.

Efter at være kommet gennem den alt for lange kø ved sikkerhedskontrollen (security) - hvor de kiggede noget mistænkeligt på mine hjul - lykkedes det at nå frem til vort KLM-fly, hvor personalet velvilligt fandt plads til hjulene i et skab forrest i flyet.

Vor bagage, herunder cyklerne, ville blive transporteret via Amsterdam direkte til Hannover, hvor vi skulle have den udleveret og igen indskrive den til Bishkek.

Fra terminalen i Hannover kunne vi se, hvorledes vore cykler blev behandlet af lufthavnspersonalet. Ja, jeg turde næsten ikke tro mine egne øjne. Cyklerne blev smidt rundt blandt kufferterne (dvs tunge kufferter både neden under og oven på cyklerne) og det var med bange anelser, at vi fik udleveret cyklerne.

Hjulene på vore cykler var naturligvis slået/trykket skæve, så de eksede, en eger var knækket og kablerne til gear og bremser var revet op - men ikke itu (ubetænktsomt af mig ikke at dække styret bedre ind), lygtedæksel revet af og skærmene naturligvis helt skæve.

Pak cyklen godt ind

I Hannover stødte vore rejsevenner fra Holland til. De var dels kommet i bil, dels med tog og sammen indskrev vi bagagen. Vi fortalte naturligvis om vore oplevelser tidligere på dagen og de stod helt uforstående over for den lille sluse i Kastrup. Flere havde rejst - endda med en cykkelpakke, der er betydeligt større - og aldrig haft problemer med det fra andre lufthavne i verden.

Ser vi bort fra en diskussion med Altyn Air om betaling af cykeltransporten til Bishkek, var der da heller ingen problemer med at få cyklerne gennem indskrivningen og slusen, der var næsten dobbelt så stor som i Kastrup.

Jeg har nu besluttet mig for at vore store cykler aldrig igen skal ud at flyve og mit råd til alle, der vil ud af Kastrup med cykler er: Skil cyklen ad (hjul, pedaler, saddel, og evt. styr). Tape alt fast til stellet med gaffatape og pak det hele ind i en stærk papkasse, der hverken i højde eller bredde fylder mere end 100 cm, og forstærk de svage og udsatte steder med et ekstra lag tape.

Lær din cykel at kende så du f.eks. ved, hvorledes bremser og gear adskilles og samles igen/justeres. Og så kan vi kun bede til, at Kastrup snarest muligt får en større scanner, så de kan komme på internationalt niveau for cykeltransport.

Alle hjælper til med at få repareret min cykel efter den hårde medfart hertil

Alle hjælper til med at få repareret min cykel efter den hårde medfart hertil


Et ekset hjul

Det er fortsat nat, da vi lander og efter en timelang kø og langsommelig proces med at få det obligatoriske turistvisum i passet, lukkes vi ud i den gryende morgen og bliver modtaget af vor lokale guider.

Bagage og cykler sættes på bussen og vi kører til et villakvarter lidt uden for byen, hvor vi indkvarteres på Guesthouse Crocus. Et dejligt to-etagers hus, hvor vi får værelser med bad og toilet. Vores værtinde på Crocus taler gebrokken tysk og serverer et lækkert morgenmåltid for os, inden vi hviler ud efter flyveturen.

Midt på dagen kører vi ind til byen og får vekslet penge til den lokale valuta CUM og får derefter en lækker frokost i den maritime restaurant ”Nemo”, der nærmest kan beskrives som en kælder indrettet som en u-båd med koøjer og levende fisk i et akvarium.

Da vi senere ser på cyklerne, er der småskader på flere af cyklerne, men det værste er dog mit eksede baghjul, som vi finder uanvendeligt/farligt at fortsætte med på de hullede/stenede veje og stier, der ligger foran os de kommende dage. Mindre betydningsfuldt er det, at vore gear er slået skæve og er ude af optimal funktion.

Det er en helt uventet hjælpsomhed, som vi oplever fra alle deltagernes side. Masser af gode råd og fingerfærdighed. Heldigvis er der flere erfarne turcyklister i gruppen, som forsøger at reparerer vore skader. Men baghjulet driller. Skal jeg virkelig gennemføre turen på sædet i en bil? Findes der ikke et baghjul i Kirgiststan, der passer til min cykel?

Vi forsøger at rette det eksede hjul ud ved at justere egerne med en nippelnøgle. Det gøres ved at ved at dreje niplerne for enden af egerne, men må til sidst opgive. Da foreslår vor chauffør, at han tager hjulet med til en af sine venner, som han mener, kan rette hjulet ud i løbet af den kommende nat og jeg overlader hjulet til ham.

Så er vi på tur i Kirgisistan

Så er vi på tur i Kirgisistan


Mod Balykchy (ca. 45 km)

Det har været en fredelig nat selv om hundene i kvarteret ind i mellem gør om kap. Men det er naturligvis spændingen omkring mit baghjul, der på et splitsekund får mig lysvågen. Kommer jeg ud at cykle?

Spændingen udløses først efter en dejlige morgenmad, da Bakhtijar kommer med bussen for at transportere os det første stykke vej frem til cykelturens startsted. Og heldigvis er tommelfingeren opad - og et lettelsens suk går gennem mig. Hjulet er så godt som rettet ud og en eger fjernet. Jeg kommer alligevel ud at rulle ... Og jeg betaler glædeligt 300 CUM (udtales ”som” og er ca. 45 kr.) som reparationen har kostet.

Da alt er samlet og cykler samt bagage igen er i bussen, kører vi et par timer mod øst langs med Chüy-floden, der på et stykke danner grænsen til Kasakhstan.

Ved Boom-kløften begynder vort adventure-cykeltrek, og efter at have fået en sandwich og lækker melon – købt på et lille marked undervejs - svinger vi os på sadlerne og får fart på cyklerne.

Det er en ret så befærdet vej, vi cykler på, så rytmen er den, at vor følgebil (med guide og bagage) ligger bagerst og ”beskytter” de i vores gruppe, der ligger sidst i rækken. Der opstår dog hurtigt stor afstand mellem de hurtige forreste og de lidt tungere der ligger bagerst. Her ligger vi.

Vi cykler langs med floden, hvor de tørre gul/brune bjerge bagved rejser sig i flere lag. Dalen er bred her og ud af morgendisen kommer de snedækkede bjerge langsomt til syne i horisonten. De bagerste bjerge med sne på toppen danner nu grænsen til landet mod nord.

I det fine vejr bager solen ubønhørligt ned på os, og vejen vi cykler på begynder midt på dagen at smelte. Asfalt sætter sig fast på dæk, skærme og stel og kastes op på kæden, der så sviner gearene til. Vore sko får også lidt og de, der ikke har skærme på deres mountainbike, får asfalten sprøjtet op på ryggen!

Hvor det er muligt, cykler vi ud i siden af vejen, hvor en ca. 3 meter bred grusrabat - beregnet til hestetrukne vogne - kan slide asfalten af igen.

Dalen bliver smallere og floden vildere efterhånden som vi nærmere os den store sø Issyk Kül. Chüy-floden drejer mod syd og inden længe cykler vi ind i byen Balykchy, hvor vi skal bo hos en privat familie, der stiller værelser til vores rådighed. Da vi ankommer, er det et overdådigt frokostbord, som er anrettet til os, med frugt, forskellige marmelader samt naturligvis suppe, te og kage.

I vandet ved Issyk Kül søen

I vandet ved Issyk Kül søen


Et bad i Issyk Kül

Det er eftermiddag og vi transporteres ned til den lokale strand ved Issyk Kül søen for at få et forfriskende bad. Issyk Kül er landets største sø med en længde på ca. 180 km og ca. 70 km på det bredeste sted. Med en beliggenhed 1.600 meter over havets overflade er det den næsthøjest beliggende isfrie sø i Verden - efter Titicaca-søen i Peru.

Stranden ligger bag et tidligere industrikvarter og er ikke specielt tiltalende med cigaretskod, plastikposer og andet svineri rundt omkring på arealet. Men det er et populært sted med mange mennesker og der er da også gang i såvel højtalere, hvor muzakken drøner ud, som i de små boder hvorfra der sælges læskende drikke.

Søen kaldes også for ”Den varme sø”, da den ikke fryser til om vinteren, fordi den har undersøiske varme kilder. Men vandet er nu ikke særligt varmt - nærmest som ved en dansk strand.

Da vi efter badet sidder og hygger os, bliver en af pigerne i gruppen ramt af en sten, som nogle unge fyre har kastet efter hende. De er generte og tør ikke komme hen og snakke med os - måske kan de ikke tale engelsk. En moden kone kommer og forsøger at sige undskyld for drengene, men de synes blot, at vor pige er så køn og det synes konen også og vil da meget gerne have hende som svigerdatter! Sikke et tilbud – og så allerede på den første dag! Vor pige, der bestemt ikke er interesseret i nogen forbindelse, frabeder sig, men konen bliver ved. Vi forsøger, at fortælle konen, at vor pige er alenemor med 3 børn!!!! Så efter lidt snak forstår hun budskabet, smiler venligt og fortrækker.

Tilbage i vort hus får vi en god middag bestående af en slags forårsruller og kan efterfølgende hygge os i gården, der bliver behagelig kølig, nu solen er gået ned.

Torre La Sal
Campingferie 650,-
Primo Tours
Tamarit Parc Resort
RejseAvisen.dk
Seneste nyt