Royal Caribbean

2.1.16

Af: Thomas Sørensen Fotograf: Thomas Sørensen
Bogmærk eller del
 

På cykel rundt om søen Issyk Kül (2/4), Kirgisistan

Allerede tidligt på formiddagen er vi atter på farten. Asfaltvejen er af skiftende kvalitet, sommetider helt jævn og glat, sommetider med en ru, genstridig overflade, som gør det tungt at træde. Hele tiden skal vi være opmærksomme på huller i de misligholdte veje.

Pause

Pause


Til Bosteri (ca. 92 km)

På vor venstre side har vi bjergene op mod Kasakhstan, der vokser sig større og større efterhånden som vi kommer frem, og på vor højre side søen, hvorfra der blæser en kølig brise ind på vore varme kroppe.

Undervejs opfanges duften fra landskabet - vandet fra søen, det slåede hø, honningen fra blomsterne - og så den umiskendelige lugt af røgede fisk. Langs vejen sidder folk foran deres huse med en spand æbler og/eller abrikoser som de sælger til de forbipasserende og ind i mellem ser vi stativer med røgede fisk - og dem kan vi lugte på lang afstand.

Her er stor trafik på vejen. Nogle kører ”med hovedet under armen” - måske omkring de 180-200 km i timen. Tidligere skulle man ikke lære at køre bil - man købte sig et kørekort. Nu skal man lære at køre bil over tre måneder, inden man kan erhverve kørekortet.

Det siges, at det er de rige kasakhstanere og russere, der kører hurtigst - det er i hvert fald dem, der har de dyre biler som Mercedes, Audi og BMW. Vi forsøger at holde os på én linie og cykler bag hinanden for at fylde så lidt som muligt på den trafikerede vej.

På et tidspunkt kører følgebilen frem foran os og lidt efter holder vi alle ind til siden og får serveret te, kager, melon eller anden forfriskning. Vi forsøger at have en rytme, hvor vi cykler en times tid og holder så et opsamlingshvil og får lidt at drikke.

På turen kommer vi gennem flere mindre byer, hvor det kun er hovedvejen, der er asfalteret. Alle sidegader er støvede jord-/grusveje. De hurtigst cyklende sætter efterhånden farten ned, så vi samles mere og mere. Det er vigtigt at finde sit eget tempo for at kunne gennemføre turen.

Badeliv ved Bosteri

Badeliv ved Bosteri


Ny lokalguide

Efter ca. seks timer er vi fremme i Bosteri og indkvarteres i et privat hus, hvor der i baghaven er opstillet fire yurter (filttelte), som vi skal overnatte i de næste nætter. Et hus med skyldende toiletter og badefaciliteter gør forventningerne til de sanitære forhold store, men det viser sig, at kommunen har lukket for vandet, så ... ingen brusebad eller w.c.

Efter te og snacks transporteres vi til den nærliggende strand, der er langt bedre end i går. Vi kommer ind på et lukket område med et hotel, hvor det kun er de ”rige”, der kommer. Her er badebro, rent sand og vandet virker mere klart og rent.

Vi bader og slapper af en times tid, inden vi køres tilbage til vor yurt-camp. Her får vi til aftensmad; en dejlig frisk salatanretning samt en omgang lidt kedelig ris med sparsomt kød.

Efter middagen hygger vi os med at smage lidt forskellig vodka og en ny lokal guide, slutter sig til vort selskab. Hun viser sig at være lynende intelligent og hurtigt opfattende. Hun taler engelsk og underviser på universitetet i tysk - og inden længe har hun også lært sig nogle få ord på hhv. hollandsk og dansk. Sprogøre, det har hun.

Det historiske museum i Bosteri

Det historiske museum i Bosteri


Ældgamle ristninger i Bosteri

Det er da også hende, der næste formiddag guider os til Issyk Kül’s historiske museum i Bosteri med oldgamle ristninger (tegninger) på sten. Hele området - med ristninger på over tusinde sten - er under UNESCO’s beskyttelse i projekt Cultural ECO-tourism in the mountains region of Centralasia and Himalay.

De mange sten - spredt over et stort område - er flyttet hertil af isen ved sidste istid. At der har været koldt her en gang for 20.000 år siden, vidner ristninger af rensdyr om - dyr som for længst er væk fra disse varme og tørre egne.

Andre ristninger viser både jægere og deres byttedyr, ligesom der er tegninger af sneleopard, kamel og gemser. Midt i området ligger en lang række sten som trukket efter en snor og man mener, at dette har været grænsen mellem to klaner. I området findes også gravsteder og huler.

Sild på det lokale marked

Sild på det lokale marked


Besøg på markedet

Efter rundvisningen kører vi ind til byen og besøger det lokale marked. Og her er alt hvad et marked skal indeholde - boder med bl.a. tøj, stoffer, fisk og grønt samt et sted, hvor man kan gå ind og få sig en kop frisklavet nudelsuppe med svampe eller fisk.

Tilbage i yurt-campen slapper vi af efter frokosten. Nogle vasker tøj, andre hviler sig og et par stykker går en tur ind til byen. De kan efterfølgende berette, at de så en bilulykke. En kvinde blev ramt af en bil og kastet til jorden. De unge i bilen var straks ude og hjælpe den forulykkede. Efter et kvarter var der politi og ambulance på stedet og det var betrykkende at se, at der trods stor fattigdom i landet og mangel på mange ting - så fungerede redningsarbejdet.

Forbi fåregyrden

Forbi fåregyrden


En lejr i Kurturgu (ca. 84 km)

Rytmen og rutinerne fra de foregående dage gentager sig, da vi cykler videre langs Issyk Kül. De største turistbyer er passeret og trafikken bliver langsomt mindre og mindre, og omgivelserne mere landlige.

De mange køretøjer skifter efterhånden fra de hurtige biler til hestetrukne vogne, hvor hele familien ofte sidder på ladet og hilser på os, når vi cykler forbi.

Da vi holder pause, mangler vi de to sidste i gruppen, som først når frem et godt stykke tid efter. Det viser sig, at vores turleder har haft turens første punktering og har skiftet slangen på sit baghjul. (Lappe dæk gøres senere, når der er bedre tid).

Feriecamp ved Kurturgu

Feriecamp ved Kurturgu


Noget primitivt

Da vi når frem til en feriecamp ved Kurturgu er der nogen forvirring omkring vor ankomst, idet de først ventede os i næste uge! Men efter ca. ½ time finder de et par huse, som vi kan overnatte i.

Hele dette feriekompleks har været/er et af de foretrukne ferieparadiser for de pengestærke russere, som valfarter hertil. Komplekset består af en lang række feriehytter, som desværre stille og roligt står i forfald.

De huse vi får stillet til rådighed, har ikke indlagt vand og lyset fungerer ikke og toilet, ja, der henvises i første omgang til et offentligt træskur på stranden, der indeholder diverse ”bum”.

Efter besigtigelse er vi enige om, at vi hellere vil en tur i skoven. Det viser sig dog, at der i tilknytning til husene findes en bygning med luksuslokummer, hvor man kan sidde fem på rad og forrette sin nødtørft i et hul i gulvet.

Området ved Kurturgu er fantastisk smukt

Området ved Kurturgu er fantastisk smukt


En helt anden kultur

I den tilhørende restaurant, der nærmest minder om en stor spisesal i forfald, får vi serveret kogte, intetsmagende nudler i en blikskål og tørt brød til en kop tynd te, hvilket uvilkårligt får mine tanker hen på serveringen i et fængsel.

Det er naturligvis en oplevelse at møde denne kultur, som ligger så langt fra den vestlige standard. Men når man tænker på, at mange af de mennesker der ferierer her, kommer fra betonslum i forurenede byer, kan man godt sætte sig ind i den glæde de har ved at komme ud i et grønt område, med frisk luft og strand.

Og hele området ligger da også særdeles naturskønt på en lille halvø med stranden til den ene side og en vidunderlig udsigt til bjergene på den anden.

En smuk have i Karakol

En smuk have i Karakol


Luksus i Karakol (ca. 54 km)

Dagens etape er relativ kort, men ikke mindre anstrengende, da vi skal over to bakker - begge på 12 procent stigning/fald. Det er hårdt og nogle af os må af og trække cyklen et stykke - men har så glæden ved at få turen ”gratis” nedad på den anden side af bakken.

Vi har forladt den nordlige del af søen, er drejet sydpå - væk fra bjergene - og cykler gennem en åben dal. Derude mod øst - et sted i det fjerne - grænser Kina op til Kirgisistan.

Så kommer vi til storbyen Karakol, der er den største af byerne i lssyk Kül regionen. Det er helt underligt at skulle gennem en rundkørsel efter de seneste dages ligeud-cykeltur.

Vi passerer en del monumentale bygninger og drejer ind på en lille grusvej. Her stopper følgebilen foran en stor port til en villa. Der viser sig at være Marzey’s Guesthouse. En oase midt i storbyen.

Bag den ydmyge facade åbner der sig et frodigt blomsterhav og en frisk, grøn plæne, hvor vi kan sætte os under et af de skyggefulde træer. Bag haven rejser de sneklædte Tein Shan bjerge sig. Et helt uventet dejligt sted og noget af en kontrast til oplevelsen i går. Her får vi separate værelser og her er adgang til skyldende toilet og bad.

Den russisk ortodokse trækirke

Den russisk ortodokse trækirke


Kirke og moské

Vi kører ind til byen for at spise frokost og derefter besøger vi den store, gamle russisk ortodokse trækirke fra 1886 - brændt og genopbygget i klassisk stil flere gange. Et imponerende bygningsværk, som bestemt er besøget værd. Inde i kirken pågår en messe og det er med forsigtighed vi lister os ind for et øjeblik at overvære sceneriet. Præsten står og messer, og foran præsten står menigheden rundt omkring i kirken med bøjede hoveder.

Vi lister ud igen og kører til en anden helligdom - Dungan-moskeen. Vi må dog ikke komme ind i moskeen, men kun se den udefra. Kirgisistan er et overvejende muslimsk land, men vi ser kun få kvinder med dækket hoved og ingen mænd (uden for moskeen) med langt skæg.

Religionsdyrkelsen her er ikke synlig, hvilket de bikini-klædte kvinder og de øl-drikkende mænd, vi har mødt på stranden, vidner om.

Marked i Karakol

Marked i Karakol


På markedet

Inden morgenmaden hos Marzey’s begynder dagen med et besøg på Karakols berømte marked. Det er først og fremmest dyr, det handler om. Geder og får, kvæg samt et stort hestemarked. Og det myldrer med folk i næsten alle racer. Her er hvide, her er asiater, her er blandinger og det er faktisk mere interessant at iagttage disse mange fremmedartede ansigter end at de på de mange dyr, der efter vores dyreetiske regler ofte lider en kummerlig tilværelse. Hvad med den lille ko, der af to mænd skubbes ind i en Lada og transporteres væk på bagsædet?

I denne tidlige morgen sidder kvinderne allerede og bager brød midt på markedspladsen mellem dyr og opstillede lastvogne. Der står en sky af fedtdampe op fra gryderne hver gang et nyt stykke dej lægges til friturekogning. Men her er et herligt leben og vi møder kun smil, medens vi vandrer på kryds og tværs over markedspladsen.

Op ad formiddagen cykler vi fra Karakol ...

Outwell
Tamarit Parc Resort
Campingferie 650,-
Subaru
RejseAvisen.dk
Seneste nyt