Riis Rejser

3.1.16

Af: Thomas Sørensen Fotograf: Thomas Sørensen
Bogmærk eller del
 

På cykel rundt om søen Issyk Kül (3/4), Kirgisistan

Vi har brugt en lille uges tid på at cykle langs nordsiden af Issyk Kül - den største sø i Kirgisistan - og efter et tidligt besøg på markedet i Karakol, er vi parate til nye udfordringer på vor cykeladventure.

Klippeformationen ”Det Knuste Hjerte”

Klippeformationen ”Det Knuste Hjerte”


Bjergcykling mod Jeti-Oguz (ca. 55 km)

Op ad formiddagen forlades Karakol og vi cykler ca. 20 km mod sydvest inden der drejes til venstre op mod bjergene. Endnu kan vi cykle nogle km på asfalt og da den ophører, kommer vi på en sten-/grusvej og nu begynder stigningen rigtigt at kunne mærkes.

Vi følger en lille flod og passerer et par landsbyer i dalen, der langsomt bliver smallere. Vi passerer klippeformationen ”Det Knuste Hjerte” og kommer frem til sidste købmand før bjergene. Og så skal der provianteres til et par dage. Øl, sodavand, vodka, chokolade og chips - ja, måske er det en hel måneds omsætning for købmanden som realiseres på en halv time?

Lidt efter holder vi hvil med udsigten til ”De Syv Okser” - en klippeformation i rødbrune farver, der udskiller sig fra de øvrige bjergformationer.

Floden bliver vildere og dalen smallere - nu nærmest en kløft - som vi knokler op gennem. Undervejs møder vi en masse kirgisere, der med deres Ladaer kæmper for at komme frem i det uvejsomme terræn. Når disse biler skal op ad en bakke, skal der tilløb til - og så er det bare at komme væk i sikker afstand fra stien.

Det er søndag og kirgiserne vil ud i naturen - og det er dejligt at se, hvorledes de nyder deres medbragte picnic ved bredden af floden.

Yrterne ved Jeti Oguz

Yrterne ved Jeti Oguz


Hård tur

Vi har visse steder vanskeligt ved at cykle og må atter og atter af cyklerne og trække os gennem terrænet. Vi cykler/trækker over floden nogle gange på træbroerne - alt medens følgebilen langsomt men sikkert kommer efter os.

Så følger den sidste stejle bakke og vi kommer frem til Jeti Oguz - et lille samfund beliggende 2.200 moh. Cyklerne trækkes ned over en lille bæk og vi kommer ud på en grøn eng, hvor vores yurt-camp ligger.

Campen består af fire yurter samt en fælles yurt, hvor vi spiser frokost med bl.a. suppe og en vidunderlig frisklavet yoghurt (kaldt ”iran”). Jeg er imidlertid temmelig udkørt efter den lange, hårde tur med 600 meters højdestigning og har lidt i den stærke varme. Jeg har ingen appetit. Jeg får lidt salttabletter, noget at drikke og hviler mig i yurten en times tid.

Vi skal være her i Jeti Oguz i et par dage, hvor vi bl.a. skal vandre i bjergene.

Fuld fart ned ad grusvejen fra Jeti Oguz

Fuld fart ned ad grusvejen fra Jeti Oguz


Mod Kichi Jargylchak (ca. 76 km)

Det må have regnet voldsomt langt oppe i Tien Shan bjergene i går, for da vi på vejen tilbage fra Jeti Oguz når til floden, er den svulmet op, og vilde, grågrønne vandmasser presser sig ned gennem dalen. Hvor der forleden var godt en meter frit under broen, er her nu kun nogle få centimeter.

Vi må tage det roligt ned ad den stenede sti, enhver sten, ethvert hul udgør en risiko for styrt. Det får en af deltagerne at mærke, da hun styrter og slår en kolbøtte ud over cyklen. Til alt held har hun sin styrthjelm på - altid. Det redder hende. Men hun bliver alligevel forslået på arme og ben, men sej som hun er, fortsætter hun nedad.

Jeg tænker med gru på, hvad der kan ske med vores hollandske venner - hvoraf ingen bruger styrthjelm!

Da vi igen rammer asfaltvejen kan vi gøre skaderne op: Et styrt og to punkteringer.

Madmor i Kichi Jargylchak

Madmor i Kichi Jargylchak


Selvforsyning

Vort adventure-eventyr fortsætter nu langs Issuk Küls sydlige bred frem til Kichi Jargylchak, hvor vi atter indkvarteres hos en privat familie. Og vi trænger alle til et bad, så vi tager til den lokale strand for at bade - men stranden er ikke ufarlig.

Her finder vi det største svineri af knuste flasker, med skår både på stranden og ude på søbunden. Hvad tænker folk da på? Hvad sker der i hovederne på dem, når de får for meget vodka? Jeg spørger vor guide, om ikke man lærer de unge i skolerne om miljø og forurening og hun bekræfter, at det gør man - men alligevel ser vi dette svineri. Hun mener, at der måske går endnu en generation før forholdene retter sig. Så det er med skoene på og med stor forsigtighed, at vi får vasket støvet af os i dag.

Tilbage i huset er madmor ved at gøre middagen klar, og imens vi sidder skyggefuldt under havens abrikostræer - hvor abrikoserne ”næsten helt af sig selv” falder ned i hovederne på os, slapper vi af.

På den lille ejendom har de alt, hvad der behøves. I et lille indelukke står en ged samt en kalv, og bag huset holder koen til. Hønsene styrter forvirrede omkring benene på os og en lille sød hundhvalp bliver hurtigt kæledække. I haven dyrkes grøntsager og så har man alle frugttræerne, som også omfatter æbler og pærer. Her er man stort set selvforsynende.

Langs søen med udsigt til høje bjerge

Langs søen med udsigt til høje bjerge


Manjyly - en oase i ørkenen (ca. 60 km)

Hele dagen har vi udsigt til Issyk Kül-søen og kan ind i mellem skimte de høje bjerge mod nord på den anden side af vandet. Så længe vi har floderne løbende ned fra bjergene, er her frugtbart, men så snart vi har passeret den sidste flod, ændrer landskabet helt karakter og i dag kommer vi til en tør og øde egn. Her falder ikke megen regn, de bagvedliggende bjerge mod syd tager al nedbør.

Vejene bliver mere og mere hullede og i en af de små støvede landsbyer stopper vi hos købmanden og gør vores daglige indkøb. Her er det vi møder en gammel krigsveteran, der kommer gående i sit fine jakkesæt med sine fortjenstmedaljer hængene på reverset. Han lader sig gerne fotograferer og viser stolt sine medaljer frem, inden han går videre for at gøre sine indkøb.

Yurtcampen Manjyly midt i ørkenen

Yurtcampen Manjyly midt i ørkenen


Lille oase

Længere fremme holder vor følgebil ved en lille grusvej og vi drejer fra landevejen og cykler ind i et ørkenlignende landskab. Her er ekstremt varmt og tørt. Min strube er efterhånden som sandpapir. Jeg tørster.

Sandet gør det næsten umuligt at blive på cyklen. Selv om jeg forsøger at træde til, snurrer forhjulet blot rundt i sandet og skrider ud. Af cyklen og trække til der igen er fasttrykket sand. Så op over den sidste bakke og vi kan se vor yurtcamp.

Her midt i sandet ligger en lille oase, med solsikkeblomster og andre vækster som kartofler og salat. Vandet til dette sted kommer fra en kilde længere inde i ørkenen og ledes gennem slanger frem hertil.

Vi får indrettet os i de forskellige yurter og lidt derfra står et lille lokum og lige ved siden af et simpelt badested. En vanddunk på taget opvarmes af solen og det ”varme” vand ledes via en spreder til en vandkande ned til badet.

Det er vidunderligt at komme ind i skyggen i yurten, hvor et veldækket bord byder os velkommen og hvor samovaren står parat med varmt vand til teen.

Efter den ”obligatoriske” tur til stranden, kan vi efter middagen nyde solnedgangen i ørkenen i den kølige aften.

Allis kan ikke gå på vandet

Allis kan ikke gå på vandet


Op i bjergene til Temir-Kanat

Vi har sovet fantastisk godt i nat og veludhvilede cykler vi tilbage til landevejen ved søen og fortsætter vestpå. Ved byen Ton svinger vejen væk fra Issuk Kül og landskabet ændrer igen karakter, da vi atter møder en flod. Her er landskabet grønt. Flere og flere floder ser vi og en masse vandingskanaler, der leder vandet ind til overrisling af markerne.

I Bökönbaev provianterer vi til de næste dage og fortsætter op gennem en dal, der bliver smallere og smallere. Vi følger små vandløb, som vi ind i mellem skal passere - og kan næsten ikke undgå at få våde fødder.

Så er vi kommet godt op i bjergene og følgebilen kan ikke komme videre frem. Den parkeres ved en gård og vor bagage vil senere blive transporteret på hesteryg det sidste stykke op til Temir-Kanat yurt-camp.

Her burde vi også have parkeret vore cykler, men vi skal trække dem de godt to km. med 200 højdemeter op til lejeren! (Uforståeligt, da vi ikke skal bruge cyklerne til noget de næste dage).

Vi skal endnu passere nogle vandløb. Nogle balancerer fint på cyklen over - uden at få sok medens andre vælger den sikre metode - den med de våde fødder!

Outwell
Torre La Sal
Primo Tours
Campingferie 650,-
RejseAvisen.dk
Seneste nyt