Dayz Resorts

4.1.16

Af: Thomas Sørensen Fotograf: Thomas Sørensen
Bogmærk eller del
 

På cykel rundt om søen Issyk Kül (4/4), Kirgisistan

Vi har haft nogle begivenhedsrige dage i bjergene hos disse gæstfrie kirgisere og skal nu samme vej tilbage. Først ned til bilen og senere videre ud ad den lille grusvej gennem landsbyerne Temir-Kanat, Jer-Üy og Kök-Say.

På en støvet ørkenvej

På en støvet ørkenvej


Gennem flodleje til Ak-Say-ørkenen (ca. 35km)

I byen Ak-Say foretager vi dagens indkøb, inden vi drejer til højre for at komme ud i endnu et ørkenlandskab - Ak-Say-ørkenen.

Men det går galt for en af vores hollandske veninder. Hun har travlt med at vinke til nogle glade børn og ser ikke et hul i vejen. Hjulet glider ud og hun styrter. Et mirakel at hun ikke slår sit ubeskyttede hoved, men det går ud over bl.a. hånden og albuen. Hun lappes nødtørftigt sammen og kommer - godt nok chokeret og med smerter - igen på cyklen. Nu med hjelmen på! (Det viser sig senere efter røntgenfoto i Holland, at der er slået en flig af albuebenet).

Gennem et 12 km udtørret flodleje

Gennem et 12 km udtørret flodleje


Et helt unikt sted

Vi kommer til et helt specielt område og cykler ned gennem et udtørret flodleje. Om vinteren og foråret er denne rute ikke farbar. Smeltevandet fra gletscherne oppe i bjergene fosser gennem flodlejet. Men om sommeren er her knastørt.

Efterhånden som vi cykler gennem denne canyon, rejser klipperne sig højere og højere på siderne af os. Dette er et helt unikt sted. Flodlejet snor sig gennem landskabet. Vi kan ikke se de forankørende. Vi føler os helt alene. Flere steder er sandet så løst, at det er umuligt at cykle, og vi må gå nogle af de ca. 12 km hvor hele flodsænkningen strækker sig gennem dette golde månelandskab.

Så åbner floddalen sig og vi kan igen se Issuk Kül-søen, og lidt efter cykler vi ind i en hesteskoformet runding i bjerglandskabet, hvor vor yurt-camp ligger.

En stor, bidsk lænkehund byder os velkommen med sin gøen, medens den kæmper for at komme fri af sin jernkæde. Mere venligstemt er vor værtspar, der byder os inden for i et lille nybygget hus, hvor der er dækket op.

Aftenstemning ved Issuk Kül–søen

Aftenstemning ved Issuk Kül–søen


Hygge omkring bålets gløder

Det har været en let dag i dag. Vi har stort set cyklet nedad hele dagen fra de 2.400 meters højde i Temir-Kanat til nu 1.600 meters højde ved Issuk Kül-søen. Det var kun det sidste stykke ned gennem floddalen, som gav udfordringer - og endnu et par styrt! Men alle er ved godt mod, da vi om eftermiddagen samler brænde til aftenens bålhygge.

Fra en bakketop bag campen nyder vi den blå time i tusmørket mellem dag og nat med udsigt til bjergene 80 km væk - på den anden side af Issuk Kül.

I mellemtiden har en af vores hollandske venner, der bestyrer bålet (han kan slet ikke lade være) - fået ilden til at fænge og medens vi skyller peanuts, saltstænger og chips ned med vodka, cola samt øl, nyder vi bålets flammer under en stjerneklar himmel - som man kun oplever den i ørkenen.

Tilbage i flodlejet overhaler vi kamelerne

Tilbage i flodlejet overhaler vi kamelerne


Åh, hvor er det anstrengende (ca. 48km)

Jeg taber hurtigt luft på baghjulet og skifter slangen, inden vi efter et par dages oplevelser i ørkenen igen skal cykle de 12 km tilbage - op gennem flodlejet til byen Ak-Say.

Midt i det udtørrede flodleje møder jeg de fritgående kameler, som vi dagen i forvejen havde inde i vor camp. Nu er de lidt mere spredte og er ikke lige begejstrede for at møde os. De løber, da vi nærmer os, men kan ikke flygte til siderne - op ad de lodrette klippesider. Vi cykler forbi og møder lidt efter de øvrige kameler, der har forsamlet sig i skyggen af klipperne.

Det er om end endnu mere anstrengende at cykle opad gennem sandet, end det var at cykle ned. Ikke en vind rører sig i flodlejet og solen brænder nådesløst fra en skyfri himmel. Det er som om vi befinder os i en sauna med hel tør luft.

Vi stopper og drikker. Igen og igen. Flere steder må vi vandre og trække cyklerne gennem det løse sand, men efter ca. 1½ time er vi atter tilbage på den asfalterede hovedvej.

Så støder vi på turens hidtil længste bakke - 2,5 km med 12% stigning. Vi forsøger - i lavere og lavere gear - men nogle af os må alligevel af cyklerne. Det er anstrengende! Forpustede når vi toppen og kan så til gengæld glæde os over de næste 5 km nedkørsel ...

På vejen besøger vi et sted, hvor vi får fortalt om yurtens opbygning og indretning, og i den tilhørende souvenirbutik kan vi købe læderarbejde, sutsko, tasker, tæpper og andre håndlavede ting.

Yurtcampen Kara-Talaa

Yurtcampen Kara-Talaa


Til Kara-Talaa

Efter endnu en - mindre - bakke er det tid til te-pause og et par dåser med røgede sardiner i olie åbnes og det bekommer mig særdeles godt. Nu er jeg efterhånden blevet træt af brød med abrikosmarmelade og søde småkager!

Da vi igen møder en livgivende flod, ændres landskabet og det er sært at se hvorledes kontrasten mellem liv og goldt bjerglandskab følger flodbredden. Langs floden er her grønt og frugtbart og få meter herfra starter ørkenen.

Lidt fra hovedvejen ligger vor næste yurtcamp - Kara-Talaa - ca 100 meter fra Issuk Kül-søen i et tørt landskab med en sparsom bevoksning. Efter frokost og et sidste bad i søen går vi en lille tur i området og ser en del fugle.

På en skråning støder vi også på en lille gråbrun slange - ca. 20 cm. - med en stribe på ryggen. Men den forsvinder under en sten, inden jeg kan nå at fange den - med mit kamera!

Der er igen blevet samlet noget tørt kvas til aftenens lejrbål, men vi får ikke lov til at være helt i fred, for myggene har holdt deres indtog. Lugten af frisk, europæisk blod, må have spredt sig i området. Vi bliver angrebet.

På en

På en "uendelig" vej ved Orto-Tokoy


Mod storbyen Kochkor (ca. 72km)

Kartoffelsuppen, der serveres her til morgen, springer jeg over og nyder i stedet for de små søde pandekager til en kop te.

Da vi atter sidder på cyklerne er det en lang, let stigende rute på en ru asfaltvej vi følger. Langsomt får vi arbejdet os op mod vand reservoiret Orto-Tokoy, der nu er ved at blive tømt. Man bygger et nyt et andet sted.

For enden af søen støder vi på floden Chüy og følger den frem til byen Kochkor. Her indkvarteres vi i to private familiehuse, der ligger med ca. 100 meters afstand.

Inde i byen besøger vi markedet og endnu en souvenirbutik - og får her den første regnbyge i tre uger! Hvem brokker sig?

Efter et vidunderligt måltid - hvor er det dejligt igen at sidde på en stol - går vi en tur i området og betragter de forskellige huse, alt medens mørket langsomt falder på.

Jeg må give op, men de seje cykler hele vejen

Jeg må give op, men de seje cykler hele vejen


Her må jeg give op (ca. 35 km)

Vi ved, at det er en skrap tur vi skal på i dag, så en vælger at se det hele bag følgebilens vinduer. Vi andre cykler tilbage hvor vejen deler sig ved Orto-Yokoy. Her skal vi cykle ca. 11 km opad - 12% stigning - og det første stykke går da også nogenlunde.

De forreste - de stærke - er for længst forsvundet op over bakken. Selv må jeg af og gå noget af vejen. Jeg bliver mere end forpustet. Stopper op. Drikker lidt og forsøger så igen. Sveden pumpes ud af hovedet på mig. Mine briller dukker. Skal jeg virkelig gi’ mig?

Tankerne går gennem mit hoved. Er det ikke lykkedes at komme i god nok form til denne tur? Er mine gear justeret forkert? Hvorfor er min cykel også så tung? Mit hjerte dunker, så jeg tror man kan høre det på afstand. Pulsen er for høj. Jeg hviler mig igen.

Da følgebilen kører op på siden af mig og guiden spørger til mit velbefindende, er jeg klar over, at nu må også jeg stoppe. Det er jo ferie, dette her!

Cyklen kommer på bilen og jeg ligeså, og så kører vi de sidste tre km til toppen. Blot tre km fra at have fuldført hele denne adventure-cykeltur!

Oppe i passet har jeg et glimrende udsyn over de af mine venner, der endnu knokler for at komme op. Men de giver sig ikke. Og ansigternes glæde ved at komme over denne skrappe passage, er ikke til at tage fejl af. Det er en sejr. ”Yes, J did it.”

Andre synes, at denne optur var det, de havde ventet på. Nu blev det virkelig cykel-adventure.

Efter at have fået lidt at spise ”slippes” jeg igen løs og sammen med mine rejsekammerater glider vi godt 15 km ned på den anden side af Kyzyl-Ompol bjerget til vi atter rammer Chüy-floden og vor cykeltur rundt om Issuk Kül er slut.

Tilbage i hovedstaden Bishkek indlogeres vi igen på Guesthouse Crocus og bruger eftermiddagen på at slappe af i varmen, der tangerer de 35 grader! Hen under aften samles vi op og kører til en russisk restaurant lige ved Det Russiske Teater tæt ved Egetræsparken.

Her er der reserveret bord til os og vi får bestilt drikkevare samt individuelle menuer. Nu er det en russisk restaurant - og min erfaring med russiske restauranter kan ligge på et ret lille sted. Da vi efter 1½ time endnu ikke har set skyggen af de bestilte drikkevare endsige maden, synes jeg, at vi skulle prøve at rykke efter den.

Jo, den kommer snart. En ualmindelig sløv betjening får omsider serveret for os - men uforståeligt for os vesterlændinge, at de har kunder i butikken!

Ostekugler på markedet

Ostekugler på markedet


Pas på lommetyvene i basaren

På rejsens sidste dag er vi taget på marked i byen. Her findes fire basarer og måske er det den største vi har begivet os ind i? Her står boderne tæt så passagen gennem de lange korridorer der ofte ikke er bredere end en meter - et eldorado for lommetyvene. Stof i lange baner, tøj, hatte og livremme.

Senere kommer vi til fisketorvet og frugtboderne. I en hal finder vi tørrede frugter, krydderier og salatbarer. Og et leben er her. Et par unge fyre kredser omkring os. De ser på mit kamera, der sidder i fototasken fastspændt til livremmen. Vi stopper op, hvilket også får dem til at stoppe. Vi vender om og går tilbage, og de følger os.

Så går vi rask ind i en anden bygning og får rystet dem af. Men kun et øjeblik, så er de der igen. Vi stiller os demonstrativt et åbent sted og afventer deres reaktion og de forsvinder. Heldigvis skete der ingen tyverier fra nogen af os i gruppen. Men man skal være på vagt i basaren.

Senere bruger nogen dagen til at besøge Det Nationale Museum og andre besøger endnu et indkøbscenter - hvor der bestemt ikke mangler noget.

Sent på eftermiddagen pakker vi vore cykler, så de er klar til flyveturen tilbage til Danmark. Det opbevarede pap, cykelkasser og andet indpakningsmateriale findes frem og cyklerne pakkes ind - så godt som muligt. Det er jo en hård tur de skal ud på - siger erfaringen.

Musikgruppen Sanjyra

Musikgruppen Sanjyra


Koncert med gruppen Sanjyra

Dagens højdepunkt er imidlertid en arrangeret koncert med gruppen Sanjyra, der spiller på klassiske kirgisiske instrumenter, som komuz, ooz-komuz, chopo-choor – hhv. en slags guitar, en opretstående violin og et blæseinstrument.

Gruppen, der ledes af Samara - en af landets førende musikpædagoger - har givet koncerter i bl.a. Japan og Tyskland. Og det er en overbevisende koncert, med stor musikalitet og fingerfærdighed, vi overværer.

Efter koncerten er der afskedsmiddag med et utal af forskellige lokale retter med tilhørende øl, vin og - naturligvis vodka. En rigtig god afslutning på vor adventure-cykeltur i Kirgisistan.

Subaru
Primo Tours
Campingferie 650,-
Outwell
Torre La Sal
RejseAvisen.dk
Seneste nyt