Azamara Cruice

2.1.16

Af: Thomas Sørensen Fotograf: Thomas Sørensen
Bogmærk eller del
 

På ridetrek over Balkanbjergene (2/4), Bulgarien

Jeg har sovet perfekt for åben dør og duftet til den kølige bjergluft. Der er lidt tid til morgenmaden er klar, så jeg går en lille tur op ad bjergskråningen og nyder solopgangen over Balkanbjergene. Inden længe mærker jeg solens varm.

Gårdene ligger spredte i bjergene

Gårdene ligger spredte i bjergene


Mandrata - Kalofer Klosteret

Mens vi spiser morgenmaden fodrer Alex og Tochco hestene og sadler dem op. Det vil de selv gøre for at være helt sikker på, at alt er spændt korrekt. Sikkerheden for rytterne er i højsædet her.

Før vi skal afsted kommer hyrden med sin fåreflok, som han driver frem højere oppe på bjergskråningen. Med sig har han sine bulgarske fårehunde, hvis primære formål er at holde sammen på fåreflokken, men også at beskytte flokken mod ulvene, som strejfer rundt her omkring.

Hundeslagsmål

Hundeslagsmål


Kamp mellem hunde

Uvist af hvilken grund - måske fordi hundene kan lugte at Kora er i løbetid og der er en anden hanhund i nærheden - stormer flere fårehunde ned mod hytten og på et splitsekund er alle hundene i kamp. Og det er Balkan det går ud over. Vi kan intet gøre.. eller?

Jeg tager en lang gren og forsøger at banke den i ryggen på den kæmpende flok.

- Lad være, bliver der råbt, du risikerer at de angriber dig. Men de ramte hunde flytter sig et par meter og kæmper videre.

I mellemtiden er hyrden kommet til og mens han blot ser på - sikkert med en vis respekt for sine egne hunde - får Rene banket en skovl i ryggen på en af de angribende hunde og de spredes, så hyrden kan få gennet hundene tilbage til fåreflokken.

Sikke et drama lige fra morgenstunden. Balkan, som det er gået værst ud over bløder fra et bid i skulderen, og trøstes af Rene - og er pludselig blevet meget blidere ...!

Spis blot

Spis blot


Forbi Mt. Botev

Turen går nu videre op over endnu et højdedrag med vid udsigt til alle sider. Her er der plads til dagens anden galop og over en længere strækning drøner vi afsted.

Vi må være midt i ”bjørneland” for overalt er her en frodighed af blåbær. Og den chance vil vi naturligvis gribe. Vi er nu på turens højeste punkt, ca. 2.000 moh. og ser for første gang Balkanbjergenes højeste top Mt. Botev, 2.376moh ligge et par km væk. På toppen står et kommunikationsudstyr og i en lavning lige under toppen ligger fortsat en snedrive. Det

Centrale Balkan har et fastlandsklima med varme og tørre somre - vi har vel omkring 28-30 graders varme lige nu - selv her i højden, og om vinteren ligger her normalt 3 meter sne.

Foran os kan vi i det fjerne skimte Plovdiv-sletten og de lavere liggende bakker, der udgør Sredna Gora–bjergkæden.
Nu starter nedturen på den stejle sydside af Balkanbjergene og for at undgå for stor belastning af hestenes bagben, står vi af og går med hestene ned ad bjerget. Det er nødvendigt at gå lidt i zig-zag og det ser ud til at hestene nyder det.

For foden af bjerget ligger et hyggeligt fristed, hvor der ventes med frokost - igen en dejlig salatblanding og stegt forel.

Fader Damyam ringer til messe

Fader Damyam ringer til messe


Kalofer-klosteret, 585moh

Efter et sidste ridt ned gennem skoven passerer vi floden Bjala Reka og kommer frem til klosteret ved Kalofer, der ofte betegnes som munkeklosteret, selv om her også bor nonner. Her skal vi overnatte i et afsnit af klosteret, der er indrettet som vandrehjem.

Klosteret er oprindeligt fra 1606, men blev under tyrkerperioden plyndret og sat i brand flere gange.
Bulgarien var under tyrkisk overherredømme i næsten 500 år og blev først i 1878 befriet af russerne og delt i tre territorier. Senere kom verdenskrigene og i 1946 blev monarkiet afskaffet og erstattet af den kommunistiske folkerepublik og Bulgarien blev medlem af østblokkens Warszawa-pagt indtil ”Murens” fald i 1989.

I dag er landet demokratisk og medlem af både NATO og EU.

Klosterets kirke er fra 1880, men resten af bygningerne er yngre.

Fader Damyam er stedets eneste mand og præst og har været her i mere end 30 år. Han er yderst veluddannet og taler som den eneste beboer engelsk. Her lever desuden 3 gamle nonner.

Vi har lige indrettet os i 2-mandsrummene, da præsten ringer til messe. På de to klokker lige uden for kirken formår han ved et simpelt snoretræk at spille et lille stykke velklingende musik. Ved kirkens indgang er malet fresker og da vi inviteres indenfor, kan vi nyde de flotte fresker i kirkens hvælvinger, og ikoner med billeder af Maria og Jesusbarnet samt helgener og præster er placeret overalt langs med kirkens vægge.

En af nonnerne er kommet til og det er hende, der skal holdes messe for. Vi andre forlader kirken for at give dem ro.

Ved kløften i Dzendema

Ved kløften i Dzendema


Vandretur til kløften

Vi er nogle stykker, der benytter lejligheden til at få rørt benene på en lidt anden måde - på en vandretur ind i kløften ved Dzendema-reservatet få hundrede meter fra klosteret.

Floden Bjala, der er 37 km lang, starter ved foden af Mt. Botev og skærer sig dybt gennem landskabet. En anlagt sti med ikke færre end 400 trappetrin og otte broer krydser den smalle kløft, hvorunder floden bruser ned over flere små vandfald.

Vandreturen bringer os langt ind og op i kløften og hele ruten er en rundtur på et par km med fin skiltning undervejs, der forklarer hvilke dyr, fugle, træer og blomster etc. som vi kan støde på.

Turen tager ca. to timer - men det kan blive endog meget varmt i kløften, hvor vinden nærmest står stille.

En nonne trækker sig tilbage

En nonne trækker sig tilbage


En stille og varm nat

Tilbage i klosteret er skumringen ved at lægge sig og en af de gamle nonner trækker sig tilbage mod sit logi i en anden afdeling af klosteret. Selv om Den Bulgarske Ortodokse Kirke står stærkt og er meget populær blandt bulgarere, er klosterlivet her, som mange andre  steder i den vestlige verden, ikke noget der er tilgang til. Nonnen er en døende race.

I køkkenet har Rene som vanligt tryllet og Veronica serverer en dejlig svampesuppe efterfulgt af kogt svinekød i grønsags-sauce med kartofler og en agurkdressing i yoghurt.

Og igen i aften skænker Tochco et glas Rakija (brændevin) for at fejre dagens bedrifter. Snapsen er dog ikke nær så stærk, som den chilipeber, som nogle giver sig i lag med ...

Om det var dagens 24 km lange ridetur over bjerget, vandreturen i kløften, den let krydrede mad eller Rakija’en eller blot nattens ulidelige varme, ved jeg ikke - men sove kunne jeg bare ikke i nat!  

Subaru
Torre La Sal
Outwell
Tamarit Parc Resort
RejseAvisen.dk
Seneste nyt