11.2.12

Af: Pernille Lykke Hansen
Bogmærk eller del
 

Bog: Turen Går Til Australien

Naturligvis skal man have rejsebøger med på sin ferierejse til Australien, og denne lille handy bog Turen går til Australien fylder ikke mere, end at der altid er plads i bagagen til den.

Turen går til Australien (2011-udgave)

Turen går til Australien (2011-udgave)


Hvor spiser man Australiens bedste skaldyr? Er dingoer farlige? Hvordan smager en barramundi? Og hvem i alverden fik den ide at afholde en kapsejlads midt ude i ørkenen?
Turen går til Australien rummer alt, hvad man skal vide, for at få en perfekt ferie i det kæmpemæssige land. Bogen viser vej til de mest bjergtagende naturfænomener, de bedste strande og de største oplevelser i verdensbyer som Sydney og Melbourne. Bogen zoomer bl.a. ind på kulinariske fristelser med gode spisesteder, vidtstrakte vingårde og lækre markeder.

Australien er ikke mindst kendt for sine mange farlige dyr fra krokodiller til de livsfarlige havhvepse. Men landet kan også byde på hjemsøgte træer, de store, giftige agattudser og verdens største fisk, hvalhajen.
Landet er også hårdt ramt af klimaforandringer og trusler mod miljøet. Bogen giver derfor tips til bæredygtige udflugter og klæder læserne på til mødet med den lunefulde australske flora og fauna.

Turen går til Australien er skrevet af en af Danmarks største Australien-kendere, Lars Jensen. Han fortæller om nogle af de mange danske forbindelser og tager naturligvis også læserne med til Jørn Utzons berømte operahus i Sydney og til kronprinsesse Marys Tasmanien. Desuden fortæller han historien om den korrupte premierminister Johannes Bjelke-Petersen og det danske nybyggersamfund AaIberg.

  Glemt kodeord?
RejseAvisen.dk
Seneste nyt