| Om RejseAvisen | Facebook | Nyhedsmail | Forum | Det Sker | Shop | Opslagstavle | Rejseblog | Net tv | Foto | Link |
Krakow er fyldt med kontraster og for mange er det den mest interessante storby i Polen. En by hvor der er sket utrolig meget med de sidste mange år.
Vi tager bilen ind til Krakow, der ligger ca. 10 km nord for campingpladsen. Det er let at finde parkering, hvor der er kontant betaling til en parkeringsvagt. Fra parkeringspladsen er der kun få minutters gang til Markedspladsen, som er den vi bl.a. er kommet for at opleve. Her er en god stemning i de smalle gader omkring markedspladsen. Har man tid gemmer gaderne helt sikkert på mange hemmeligheder.
Markedspladsen er byens stolthed og med god grund. Her er liv og stemning. Masser af forårsstemte lokale og turister. Her har været markedsplads siden år 1257 og de 200 x 200 meter er både smukke og harmoniske med mange gamle, fint renoverede bygninger.
Maria Magdalena-kirken
Maria Magdalena-kirken troner flot over markedspladsen, og den gamle markedshal, der blev opført omkring år 1300, er et af de steder man skal besøge. Den er både historisk og smuk. Markedshallen er fyldt med souvenirforretninger. Mange af dem sælger rav, men hold godt øje med priserne.
Heldigvis blev Krakow - som en af få byer - ikke ødelagt i slutningen 2. Verdenskrig. Byen blev befriet af Den Røde Hær 18. januar 1945.
Pladsens mange duer
Store pladser og duer hører sammen, men sjældent har vi set så mange duer, som her på markedspladsen. Der er voldsomt mange, så hold øje, når flokken letter, med mindre du mangler gele til frisuren eller tror på at en klat bringer held og lykke.
Krakow var europæisk kulturhovedstad i år 2000 og hele den gamle bydel gennemgik en total renovering. Går man derimod lidt uden for denne byde,l viser byen sig fra en hel anden side. Den er slidt og beskidt. Med andre ord - byen er fyldt med kontraster.
Bytur med hestevogn
Krakows gamle bydel ses bedst til fods, men vil man forkæle sig selv, så er det også muligt at blive kørt rundt i en romantisk hestevogn.
Mange af kuskene taler engelsk eller tysk og guider undervejs.
Auschwitz valgte vi fra
Ole har oplevet krigen i Danmark. Britta, Rasmus og jeg har besøgt Auschwitz på en tidligere rejse til området, og havde ikke lyst til at besøge stedet igen. Det er en stærk oplevelse, som man skal være forberedt på og virkelig gøre op med sig selv om man vi se.
Auschwitz ligger 60 km vest for Krakow og ikke langt fra Birkenau.
Læs mere på www.polen.travel
| Se også... |
| Artikler: |
|
|