Azamara Cruice

20.2.17

Af: Lasse Løndahl Henriksen Fotograf: Rasmus Schønning
Bogmærk eller del
 

Douros dyrebare dråber

Kaptajnen på Infante dom Henrique fører os med sikker hånd gennem de første sluser på den Portugesiske del af Douro, nemlig Pochino slusen og Valeira slusen. Flodens bredder er spækket med vinmarker, og da vi ankommer til Ferradosa, som er udgangspunkt for dagens udflugt, finder vi ud af hvorfor her er så mange vinmarker. Området langs Dourofloden er nemlig særlig kendt for en ting som kun produceres her: portvin!
I dag skal vi besøge portvingården Quinta do Tedo.

Fra vingården Quinto do Tedo har man en storslået udsigt over Dourofloden, og de tilstødende vinmarker, der leverer den vigtigste ingrediens til portvinsproduktionen.

Fra vingården Quinto do Tedo har man en storslået udsigt over Dourofloden, og de tilstødende vinmarker, der leverer den vigtigste ingrediens til portvinsproduktionen.


Den lille portvinsproducent med den store smag

Quinta do Tedo er en ældre vingård, men siden 1992 har gården tilhørt franskmanden Vincent Bouchard, der har tilført produktionen Bourgogne-aner.

Vingården er en af de mindste kommercielle producenter af portvin, men det gør dog ikke produktionen dårligere - og ej heller rundvisningen på vingården mindre interessant.

En kyndig guide viser rundt og fortæller om de enkelte trin i produktionen, fra valget af druer over de forskellige gæringsprocesser og lagringen i husets vinkælder.

Der bliver selvfølgelig tid til at smage på de dyrebare dråber - det er som om portvinen bare smager ekstra godt her i de helt rigtige omgivelser.

Der bliver selvfølgelig tid til at smage på de dyrebare dråber - det er som om portvinen bare smager ekstra godt her i de helt rigtige omgivelser.


Sød og kraftig i smagen

I modsætning til traditionelle vine, har portvinen en kort gæringstid, hvorefter den bliver tilsat en neutral brændevin, inden den lagres på de store fade i vinkælderen.

Det er med til at give vinen en kraftigere og sødere smag, da den korte gæringstid efterlader en stor del naturligt sukker i portvinen, hvilket også betyder at mange foretrækker at drikke vinen som dessertvin.

Ikke alle herhjemme bryder sig om portvin af samme årsag, men det er som om portvinen bare smager det bedre, når man står her i de helt rigtige omgivelser - der hvor portvinen er produceret.

Der er bare noget helt særligt over de store vintønder i en vinkælder - uanset om det er portvin eller

Der er bare noget helt særligt over de store vintønder i en vinkælder - uanset om det er portvin eller "almindelig" vin.


Portvin til morgenmaden?

Efter rundvisningen smages der selvfølgelig på de dyrebare dråber, og der er også mulighed for at købe et par gode flasker med hjem, hvilket klart kan anbefales.

Portvinen fås i flere varianter, så der er noget for enhver smag - det er noget helt andet end "bare" den billige fra Brugsen.

Ikke alle herhjemme bryder sig om portvin, men som guiden fortæller er det er som om portvinen bare smager det bedre, når man står her i de helt rigtige omgivelser, her i Douro regionen.  

Guiden fortæller også at portvin sagtens kan serveres til f.eks. en god bøf, hvor den søde smag er med til at understrege kødets kvalitet.

Som en afsluttende bemærkning foreslår han også at fordi Ruby-portvin har en meget frugtagtig smag, kan man jo skifte frugten til morgenmaden ud med Ruby-portvin... det er ikke sikkert det gør morgenmaden sundere, men helt sikkert noget sjovere.

Outwell
Torre La Sal
Tamarit Parc Resort
Subaru
RejseAvisen.dk
Seneste nyt