Riis Rejser

16.1.16

Af: Thomas Sørensen Fotograf: Thomas Sørensen
Bogmærk eller del
 

Når engene blomstrer omkring Castelo de Vide (1/2), Portugal

På bakken oppe bag byparken i Castelo de Vide ligger det lille familiedrevne hotel Casa do Parque, der skal være udgangspunktet for de næste dages vandreferie ved naturparken Serra de Sao Mamede - en bjergkæde i den portugisiske provins Alentejo, som danner en naturlig grænse mod Spanien.
Vi er kommet fra Lissabon og vil de næste dage udforske dette spændende landskab, som er ukendt for de fleste, men meget populært blandt de lokale. Grundfjeldet er for det meste granit, og området neden for bjergene har store græsgange med gamle, skyggende korkegetræer, olivenlunde og hvedemarker

En af de stejle gader i Castelo de Vide

En af de stejle gader i Castelo de Vide


Castelo de Vide

Castelo de Vide er en af Portugals smukkeste byer og har rødder helt tilbage før romerne kom hertil.

I begyndelsen af 1300-tallet blev den nuværende forsvarsborg bygget på byens højeste punkt, efter at maurerne blev jaget på porten i 1148.

Mange andre små landsbyer i området fik lignende forsvarsanlæg og ligger nærmest som perler på en snor til forsvar mod spanierne, der flere gange i historien har ført krig mod portugiserne.

Fra borgens top kan vi næsten se det halve af Portugal.

Borgen er omgivet af hvidkalkede huse og nede i byen findes flere kirker, bl.a. den store Santa Maria Kirke. Her er flere spændende pladser omgivet af fine huse og palæer.

Helt fra den tidlige middelalder har her boet en stor jødisk befolkning i bydelen Judiaria og på de stejle, snævre og brostensbelagte stræder ses fortsat jødestjernen på fortovet, som leder én hen til den gamle synagoge, med et lille museum om hebræerne.

Fra romertiden findes en fontæne med mineralholdigt vand - Fonte da Vila - under en baldakin båret af seks søjler - alt udført i marmor.

Udsigt mod Castelo de Vide

Udsigt mod Castelo de Vide


Vandring til Carreiras

Vandreferier med Tema Rejser er bl.a. kendetegnet ved at der hver dag arrangeres en picnic i naturen og denne første vandretur starter da også med, at vi vandrer et par kilometer ud af byen til et velassorteret supermarked.

Efter at rejselederen har købt ind, fordeles mad og drikkevarer blandt os, inden vi begiver os op i skoven langs en bjergkam, hvorfra der er en fin udsigt mod Castelo de Vide.

Vi er i den nordlige del af naturparken Serra de Sao Mamede og selv om området er blandt de tørreste i Portugal, er her om foråret et blomsterhav overalt.

I skoven høres masser af fuglekvidder - selv nattergalen fløjter hele dagen - og da vi kommer over bjergryggen og ned på den anden side, følger vi en flot stenlagt sti fra middelalderen mod bjergbyen Carreiras.

Dagens picnic

Dagens picnic


Picnic bag tørstensmur

Undervejs kommer vi forbi korkegetræer, hvor barken er skrællet af - men det dør træerne ikke af.

Otte år senere kan der igen tages bark fra samme træ. Vi ser også mange andre træer bl.a. ægte kastanjer og stenegetræer.

Bag stengærde ses vinmarker og netop et sådan sted med lidt klipper at sidde på anretter vi turens første picnic, der naturligvis indbefatter lokale pølser, skinke og forskellige oste samt grøntsager og frugt.

Besøg på vingård

Besøg på vingård


Café og vingård i Carreiras

Carreiras, der ligger 600 moh., består lige som Castelo de Vide af hvidkalkede huse, og i landsbyens centrale café lige ved kirken San Sebastian, får vi en velfortjent kop kaffe.

Vores bus holder og venter på os, for senere at bringe os til vingården Monte do Joan Martins lidt uden for Carreiras, hvor der er dækket op med lokal pølse og ost i forbindelse med en vinsmagning.

Herfra er der kun syv km tilbage til Castello de Vide ad landevejen med flotte udsigtspunkter, og de som ikke vil vandre det sidste stykke, kører tilbage med bussen.

På vandreruten

På vandreruten


Vandring fra Galegos og over Ramila

Denne morgen samler vi vores rejseleder op ved supermarkedet, hvor han har købt ind til dagens picnic og kører derefter videre mod landsbyen Galegos.

Herfra starter dagens 10 km vandretur, der er en tur tæt på grænsen og den spanske region Extremadura, og slutter ved landsbyen Ramila.

Vi går ad fine stier og asfalterede veje gennem et varieret landskab med stenblokke og granitklipper, der gennem tiderne har skabt store problemer for bønderne. I dag passes jorden primært af de ældre, da de unge er flyttet til de større byer.

Engang var hovedbeskæftigelsen her smugleri, da det var nemt at bevæge sig mellem landene og ikke blev opdaget af tolderne i det kuperede landskab. Efter EU-optagelsen blev grænseposterne lukket og begge lande har i dag helt åbne og ubemandede grænseovergange.

På grænsestenen med et ben i hvert land

På grænsestenen med et ben i hvert land


Grænseovergangen ved Fontanera

Efter at have fulgt vandløbet Ribeira de Galegos i en dyb kløft kommer vi op på et højdedrag og kan se ind i Spanien.

Nogle få hundrede meter længere fremme er vi ved grænseovergangen i landsbyen Fontanera.

Landsby er så meget sagt, for her er kun et par huse på hver side af grænseovergangen, der tidligere tjente som grænsevagternes boliger. Ud over os, er her ikke et menneske.

I Fontanera kan man faktisk sidde med et ben i hvert land!

Vi nyder forårets blomsterpragt

Vi nyder forårets blomsterpragt


Flot udsigt mod Marvao

Vandreruten går ofte mellem tørstengærde på begge sider af stien. Bag gærdene står ældgamle oliventræer og kastanjetræer er her også.

Duften af rosmarin og vild timian blandes med den søde duft af lavendel.

Så har vi udsigt til middelalderbyen Marvao, der ligeledes ligger med en borg på toppen af et bjerg omgivet af hvidkalkede huse. Den besøger vi i morgen.

Med udsigt til Mavaro

Med udsigt til Mavaro


Frodigheden er enorm

Overalt er her blomster på engene under træerne og langs stengærdene. Et sted passerer vi vandløbet ved at springe fra sten til sten - og det går fint. Den større flod Rio Server passeres via en bro.

Midt på dagen finder vi et frodigt sted at spise dagens picnic - naturligvis med udsigt til bjergbyen Mavaro.

Efter at have ”slået maver” fortsætter vi til Ramila, hvorfra bussen kører os til byen Portagem.

Her er det muligt at forfriske sig med et bad i Rio Server, hvor der også ses en flot stenbro fra 1500-tallet, bygget af materialer fra en tidligere romersk bro.

Tamarit Parc Resort
Campingferie 650,-
Outwell
Subaru
RejseAvisen.dk
Seneste nyt