Riis Rejser

27.1.16

Af: Thomas Sørensen Fotograf: Thomas Sørensen
Bogmærk eller del
 

Vandreferie på Azorerne (4/4), Portugal

Det har ikke regnet i nat - det har styrtet ned. Og regn i spandevis fortsætter med at vælte ned over os, da vi i de tungt hængende skyer kører nordover denne formiddag. Men det giver et lettelsens suk i hele bussen, da vi kører ned fra kraterkanten og kan se nordkysten.

Nordkysten på Azorerne

Nordkysten på Azorerne


Caldeira das Sete Cidades i tåge

Langsomt klarer det op, og regnen bliver drypvis, da vi når teplantagen ved Gorreana. Vi kommer ind i produktionshuset, men da det er søndag, er her ikke megen aktivitet. Vi ser tørremaskineriet og pakkerummet, ligesom der bliver lejlighed til at købe noget af den forskellige te. Efter sigende skulle Azorerne være det eneste sted i Europa, hvor der dyrkes te!

Lidt længere mod vest ad nordkysten kører vi forbi endnu en teplantage ved Formosa.

Fra udsigtspunktet Santa Iria kan vi se langt langs kysten både mod øst og vest, men inde over øen hænger de regnvåde skyer fortsat lavt.

Ved Moro das Capelas ses et af de sidste steder, hvor der var hvalfangst på øen. Det gamle rustne spil tilbage fra hvalfangsten i 50’erne står der endnu. Et spil der blev brugt til at trække de tonstunge hvaler op på havneslisken, så de kunne blive slagtet. Bygningerne bagved - det store hvalkogeri - er langsomt, men i sikkert forfald.

Udsigt mod Lagoa Azul og Lagoa Verde i tæt tåge

Udsigt mod Lagoa Azul og Lagoa Verde i tæt tåge


Ingen udsigt i tågen

Så er vi endelig fremme ved starten af dagens vandretur oppe på kraterkanten ved Tvillingesøerne, Lagoa Azul og Lagoa Verde (den blå sø og den grønne sø).

Men vi kan ingenting se. Denne gamle vulkan, hvis kraterkant vi vandre på, er helt indhyllet i tåge og regnvåde skyer. Det tager mindre end en time at vandre op til udsigtspunktet ved Vista do Rei, der betragtes som en af øens flotteste udsigter. Og dernede et eller andet sted i tågen ligger søerne ...

På den anden side af kraterkanten er udsigten ikke meget bedre og vi beslutter os for at spise vor frokost og vente på opklaring!

Nu har dagsrytmen hele ugen igennem været regn og skyer om formiddagen og så om eftermiddagen - efter at solen har brændt skyerne væk - er det klaret op og blevet rigtigt fint vejr.

Tågen letter

Tågen letter


Opklaring

Mit forslag om at vente endnu en times tid, inden vi fortsætter vandreturen, bliver ikke til noget, da vi skal nå vor bus i Sete Cidades til en bestemt tid. Og hvad sker?

På vej ned fra kraterets top klarer det op. Langsomt forsvinder skyerne og tanken om at vandre tilbage til toppen er meget nærliggende. Men vi fortsætter nedad og da vi når bunden af krateret - dvs. søbredden - er skyerne pist væk!

Den grønne sø er virkelig grøn. Et godt stykke ud i vandet er det dækket af alger og anden bevoksning, hvori frøer gemmer sig og fisk springer efter insekter.

En bro deler søen fra den blå sø og der bliver tid til at nyde udsigten omkring søerne, alt medens jeg får den ide, at vores chauffør jo, bare kan køre os tilbage til Vista do Rei, når vi kører hjemad og således alligevel ikke blive snydt for udsigten.

Den klassiske udsigt over Lagoa Azul og Lagoa Verde

Den klassiske udsigt over Lagoa Azul og Lagoa Verde


Udsigten

Og her er den så ...

Historien viser hvor omskifteligt vejret kan være i bjergene - og specielt på Azorerne. Vejrudsigten kan man ikke stole på.

Bedst er det at stikke hovedet ud af vinduet og selv konstatere hvorledes vejret er. Her og nu. Men bemærk, at vi havde ingen dage uden sol!

Salto do Prego

Salto do Prego


Vandfald og kyst ved Faial da Terra

Bussen sætter os af ved endnu en af de mange markerede vandreruter der findes overalt på øen. Turen går fra Água Retorta mod Faial da Terra.

På en mindre markvej er det første vi støder på en enlig ko, der har forvildet sig væk fra sin græsmark. Men snart forlader vi landbrugsområdet og kommer ind i tæt urskov, hvor træer ligger væltet hen over den smattede sti.  

Igen er det hedychium-planten der ses overalt. Høje træer med en rød-gul farvestrålende mos samt svampe trives godt i dette fugtige miljø.

Vandrestien er flere steder meget glat og vi skal da også passere nogle få vandløb. De mange bække, der strømmer ned ad bjergsiderne, samler sig i små vandfald, så det klukker og bruser overalt.

Vi kommer til et skilt, der viser mod Salto do Prego og vi spadserer de 300 meter ned til det kendte vandfald, der falder omkring 10 meter ned i en lille sø.

Vandfaldet er pga. de sidste dages kraftige regnfald ret så vandbærende, så vandet står i en kaskade ud fra klippen.

I søen, der er fyldt med glatte, mosgroede sten, er der mulighed for at få sig en dukkert. Ingen har dog lyst til at få dyppet sig i det kolde vand denne dag.

En lille sti fører op oven for vandfaldet, hvor det er muligt at komme ud på en lille repos og se det hele direkte fra oven.

På vejen tilbage møder vi et par vandrere den anden vej - og de har fået en løsgående hund på ”slæb”. Hunden synes sikkert at vort selskab er bedre og følger nu med os! Den er venlig, men ser lidt forsømt ud og viger ikke fra os, da vi spiser frokost på en lille trappe øverst i den næsten forladte landsby Sanguiho.  

Vandring langs kysten ved Faial da Terra

Vandring langs kysten ved Faial da Terra


Mod Faial da Terra

På en god brostenslagt sti med et par serpentinesving undervejs, går det ned til byen Faial da Terra.

Netop som vi ankommer, ser vi et lille optog på vej mod kirken. Forrest bæres en sølvkrone og så kommer de gejstlige og deltagerne i optoget og til sidst de uniformerede musikere, der spiller en stille sørgemarch.

Efter et velfortjent besøg på den lokale bar, slutter vore vandringer her på øen med en tur under den næsten lodrette klippevæg langs Atlanterhavskysten.

Outwell
Tamarit Parc Resort
Subaru
Campingferie 650,-
RejseAvisen.dk
Seneste nyt