2.8.09

Af: Maria Andersen Fotograf: PortugalBureauet
Bogmærk eller del
 

Portugal: Vesteuropas billigste ferieland

Portugal er et billigt land at holde ferie i. Faktisk har hotelophold og restaurantbesøg i Portugal et pris-indeks på hele 25 procent under gennemsnittet i Europa.

Klik for større billede


I 2008 blev Portugal valgt til Europas bedste ferieland af forbrugerne i Danmark på Danish Travel Awards. PortugalBureauet er én af Danmarks største arrangører af rejser til Portugal, og her er man ikke i tvivl om, hvorfor landet er stemt ind på en førsteplads: Portugal bugner af gode strande, et fantastisk klima med masser af sol, historiske kulturbyer, mad og vin i topklasse og uberørte egne, der ikke er spoleret af masseturismen.

Men ifølge PortugalBureauet glemmer man ofte én af de væsentligste grunde til, at Portugal er så attraktiv: Det er billigt! Ja faktisk er Portugal ikke bare billigere end mere besøgte ferielande som Spanien, Italien, Frankrig og Grækenland – det er det billigste ferieland i Vesteuropa.

Klik for større billede


Nyd en kop kaffe til 4 kroner på en af Lissabons cafeer

Der er ikke mange steder i Vesteuropa, hvor du på en café kan få en kop kaffe til fire kroner eller en øl på et tre-stjernet hotel til 8 kroner, for ikke at snakke om at leje en bil fra under 100 kroner om dagen med fri kilometer, eller at bo på et dobbeltværelse i centrum af hovedstaden på et trestjernet hotel fra cirka 400 kroner - vel og mærke for 2 personer. Priserne på hotel og billeje varierer naturligvis som andre steder efter sæson, men det gør prisen på en kop kaffe ikke!

Kort sagt: Portugal er et billigt ferieland. I modsætning hertil er Danmark Europas dyreste ferieland med et prisindeks på hele 141 procent.

- Det lave prisniveau skyldes, at gennemsnitslønnen i Portugal er langt under den danske. En kassedame eller en servitrice tjener mellem 800 og 1000 euros om måneden, og mange portugisere lever for 400-500 euros om måneden efter skat. Lønningerne og de generelle økonomiske levevilkår i Portugal præger naturligvis priserne. Og det kommer danske rejsende til gode, forklarer Lars Henriksen fra PortugalBureauet.

Klik for større billede


RejseAvisen.dk
Seneste nyt
Brandenburg
  Glemt kodeord?