Dayz Resorts

1.1.00

Af: Anne-Vibeke Isaksen Fotograf: Rasmus Schønning
Bogmærk eller del
 

Presse: Tre piger i autocamper gennem Norge til Nordkapp

Et dansk Tv-hold har fulgt tre skandinaviske piger på en tur fra Tønder til Nordkapp. Turen foregik i en autocamper, og er blevet til et 45 minutters langt tv-program.
Her kan du læse et uddrag af turen, der undervejs bød på en del forskellige strabadser...


Anne-Vibeke Isaksen, Susanne Barthold og Cathrine Lillebøe

Anne-Vibeke Isaksen, Susanne Barthold og Cathrine Lillebøe


Klokken er 6.00 om morgenen en hverdag i slutningen af juni måned. Vi er 3 piger i tyverne og lige nu er vi ved at pakke det sidste udstyr i autocamperen. Vi skal starte vores tur, her ved den dansk/tyske grænse og foran os har vi mere end 2.500 km. Hele turen kommer til at forgå i en lille autocamper, som er lejet hos Jysk Autocamper i Danmark. Vi er alle tre meget spændte på turen og de oplevelser, der venter os. Turen er meget lang, så vi skal køre rimeligt langt hver dag, samtidigt med, at der er lagt forskellige udfordringer og oplevelser ind undervejs. Der er sat 3 uger af til hele turen, som skal bringe os gennem de nordiske lande, hvoraf det meste af turen bliver gennem Norge.

Klik for større billede


Det starter i Ribe

Første stop på turen er Ribe - Danmarks ældste og bedst bevarede by. I dag en lille købstad med kun 9.000 indbyggere. Vi møder den gamle vægter.  En person vi stort set kun kender fra gamle dage, men i Ribe passer han stadig på folk og sørger for, at der er ro på gaden om aftenen. Da han har hørt om vores rejsemål på Europas nordligste spids, bliver vi sendt hjem i seng, så vi kan være veludhvilede til den lange tur.
Næste dag kører vi en tur til Mandø og får hele historien om Marsken, der er noget af det mest specielle landskab, der findes i Danmark.
Op gennem Jylland passere vi Silkeborgsøerne og Danmarks Tag - Himmelbjerget, som vi med rette kan være stolte af, selvom det ikke når Jotunheimens fjeldverden til sokkeholderne. Vi er også en tur forbi Råbjerg Mile, som den norske pige mener, må være Danmarks største sandkasse.

Klik for større billede


Kurs mod Norge

Det går bedre med at køre autocamperen, efterhånden som vi vender os til at den både er højere, bredere og længere end en almindelig personbil. I Oslo er der heldigvis også godt skiltet, så vi finder hurtigt E18 mod nord.
Vi er på vej mod en af Nordeuropas højst beliggende veje og selvom det er i slutningen af juni måned, er der ikke meget grønt omkring os. Naturen her er meget spartansk, og på sig egen måde også meget storslået. Fjeldene virker høje og barske og vi bliver hele tiden mindet om at vi nærmere os Jotunheimen, der er det højeste fjeldmassiv vi finder i Skandinavien.

Klik for større billede


Sne om sommeren

Efterhånden som vi kommer op i højderne begynder skyerne at samle sig. I løbet af en lille halv time er skyerne så tætte, at vi føler vi kører midt i dem.  

Pludselig rammes forruden af store bløde snefnug samtidigt med, at vi bemærker, at den sidste sne fra vinteren endnu ikke er smeltet på fjeldtoppene.  

Vi stopper på en lille rasteplads for at spise frokost. Det er ret koldt, og vi griner lidt af, at vi faktisk er på sommerferie. Nå men på med tøjet - vi spiser udenfor alligevel.
I Lom triller vi ind på en hyggelig campingplads. Vi bruger eftermiddagen på at se Lom Stavkirke som er et imponerende bygningsværk og bare én af de ca. 30 bevarede stavkirker, der er tilbage i Norge. Hele kirken er bygget af træ og rigt udsmykket med forskellige hedenske symboler, dragehoveder og ornamentale udskæringer. For ca. 1000 år siden havde Norge 700-800 stavkirker.

Klik for større billede


Husk solcreme

Vi vågner først, efter at solen er begyndt sin opstigning på en hel klar himmel over Lom Stavkirke, og det minder os om, hvad denne dag skal gå med. Vi pakker igen autocamperen og vender næsen mod Juvvashytte, der ligger i1841 m.o.h., Her slutter vejen på parkeringspladsen. Resten af vejen til toppen af Nordeuropas højeste bjerg Galdhøpiggen i 2.469 m.o.h., foregår til fods. Vejret er perfekt, så det meste ekstra tøj bliver pakket i rygsækken sammen med hue, vanter, mad og rigeligt med vand. På med solcreme og solbriller - så er vi klar.
Vi har valgt at tage en guide med på turen, for selv om vi alle har vandret før og turen ikke er videre krævende, kender vi ikke bjerget og den gletscher, vi skal passere undervejs.
Fire timer efter start, står vi toppen og her er udsigten simpelthen slående. Der går lidt tid før vi begynder at tale sammen. Vi er måløse og tomme for ord. Et eller andet sted føler vi os alle meget små og ubetydelige, og det har vist givet os lidt at tænke over.
Ca. 2½ time efter er vi tilbage i autocamperen. Kroppene virker lidt brugte og trætte, men på en god måde. Solen har stået højt på himmelen hele dagen og nu bemærker vi alle, at der måske er blevet sparet lidt for meget på solcremen i løbet at dagen.

Vandfaldet

Vandfaldet "De 7 Søstre", Geianger Fjord


De bandt børnene til gården

Geirangerfjorden er det næste stop på turen. Vi har lejet en lille båd, der tager os et godt stykke ud på fjorden, der er en af Norges mest berømte og ikke uden grund. Den er ca. 20 km. lang og på visse steder 600 meter dyb og sætter dermed sine spor i bevidstheden. De omkringliggende fjelde er nærmest lodrette, og de højeste ligger i 1.600 meters højde. Fjorden har mange flotte vandfald, hvor "Frieren", "Brudesløret" og "De syv Søstre" nok er de mest kendte.
Bådføreren sætter og i land for foden af en tilsyneladende lodret klippevæg. Ved nærmere eftersyn går der en utrolig smal sti op gennem skoven. Vi følger den, der er nemlig ikke andre muligheder. Ca. 300 meters opstigning på glatte klipper, sten og mudderet skovbund. Vi skal virkelig se godt efter, hvor vi placerer fødderne. Heldigvis er stien sikret med en metal wire, som vi kan støtte os til, for lige ved siden af stien går det bogstavlig talt lodret ned.
På toppen møder der os en forunderligt syn. En gammel faldefærdig gård, ligger helt ud til kanten af den lodrette klippevæg. Gården ligger på et lille plateau, og lige bag den fortsætter fjeldvæggen igen lodret op over os. Har folk virkelig boet her?
Det har der. Helt frem til 1930´erne har familier boet på denne type gårde, der må siges at have den mest imponerende udsigt over Geirangerfjorden. Børnene blev bundet med et reb, således de ikke kunne komme ud over kanten.

Klik for større billede


Mødet med vildmarksguiden Ulf

Vi springer til et andet møde med et anderledes Norge, end det vi fik indtryk af tidligere på turen. Efter Geiranger vælger vi at tage et godt hug op gennem Sverige, for igen at køre ind i Norge oppe ved Kautokeino. Vi køre mod Alta, hvor vi skal mødes med vildmarksguiden Ulf Thomassen.
Han tager os med ud på fjeldet, hvor vi får et imponerende vue ud over Alta Canyon. Her sidder vi så langt ude på fjeldet med Alta Elven dybt under os og drikker friskkogt kaffe af hjemmesnittede trækrus. Ikke en lyd ud over fugle, vind og vand. Ulf fortæller, at her har vi ikke brug for noget ur. Vi sover når vi er trætte, spiser når vi er sultne og drikke når vi er tørstige. Det hele er i virkeligheden meget simpelt. Det kan ikke betale sig at lave for mange aftaler, for naturen bestemmer. Den sætter dagsordenen. Sådan er det bare. Da det bliver aften sætter vi en rigtig lavvo (Samisk telt) op. I nat skal vi sove som flytsamerne gør det. Vi samler brænde til bålet og aftensmaden består af kogte kartofler og marvben fra rener. Marvben spises på en helt bestemt måde. Ulf viser os hvordan vi prikker marven løs med en pind og suger så resten ud. En meget karakteristisk lyd, som vi sent glemmer, og smagen den er helt i top. For første gang i 2 uger sover vi ikke i autocamperen, men på renskind foran bålet. Vi har det varmt og godt og snakker til langt ud på natten.
Vi har meget til fælles i Norden. Selvom vi på visse punkter er meget forskellige, er der også mange områder, hvor vi har samme holdning til tingene. Det imponerende er, at vi nu sidder omkring 2.000 km fra vores startsted, og vi kan stadig anvende vores eget sprog og forstå hinanden. Var vi nu kørt sydpå nede i Tønder, ville der være noget helt andet.

Klik for større billede


Suset fra Nordkapp

Næste morgen takker vi pænt af, og vi er alle sikre på, at Ulf vil få besøg af os igen på et senere tidspunkt. Nu drejer det sig om sidste etape på turen - fra Alta til Nordkapp.

Første del af turen går godt og vejret er klart, så vi krydser alle fingre for muligheden for at se midnatssol på Europas nordligste punkt.
Kl. 22.00 ankommer vi til selve Magerøya, øen hvorpå Nordkapp ligger. Der er ikke et træ på hele øen og igen er naturen meget spartansk. Selvom solen skinner er det koldt, kun et par grader over frysepunktet.
Vi bruger de første timer på Nordkapp til at se de forskellige seværdigheder, der er i Nordkappbygningen. Her illustreres hele Nordkapps historie til i dag, hvor mere end 200.000 besøger stedet hvert år.    

På Nordkapp er der en 150 år gammel tradition, der gør at vi skal have champagne og kaviar, når vi nu har kørt den lange vej. Vi drikker den med glæde, men vi sidder og nyder midnatssolen, der danser på Ishavet. Det eneste vi kan se, så langt øjet rækker. Ingen af os tænker endnu på den lange tur hjem... og hvorfor skulle vi også det!!!!!

Outwell
Tamarit Parc Resort
Primo Tours
Subaru
Campingferie 650,-
RejseAvisen.dk
Seneste nyt