| Om RejseAvisen | Facebook | Nyhedsmail | Forum | Det Sker | Shop | Opslagstavle | Rejseblog | Net tv | Foto | Link |
Regenbogen AG er et tysk aktieselskab der driver 12 campingpladser i Tyskland og Sverige. De svenske campingpladser ligger i Åhus (Skåne) og Mönsterås (Småland), mens de tyske hovedsageligt befinder sig i den nordtyske delstat Mecklenburg-Vorpommern. Der findes dog også enkelte i de mere centrale dele af Tyskland.
Regenbogens filosofi består i at tilbyde ferie med fuld service, hvor der både er plads til leg og luksus. Innovation, økologi, wellness og gastronomi er nøgleord i selskabets feriekoncept. En Regenbogen campingplads adskiller sig på mange måder fra andre campingpladser. For det første er beliggenheden nøje udvalgt, så man altid er i nærheden af vand, strand og gode udflugtsmuligheder. For det andet ligger Regenbogen meget vægt på at øge kendskabet til regionen, hvor de er repræsenteret.
I samarbejde med lokale partnere arrangeres der udflugter, kulturelle events m.m. Derudover har samtlige campingpladser personale ansat til at holde opsyn med gæsternes børn og lege med dem under opholdet.
Økologi og miljøbevidsthed og service
Alle Regenbogens campingpladser stiller høje krav til miljøbevidsthed og økologi, hvilket har ført til iværksættelsen af en række grønne tiltag. Blandt disse tiltag er tidsindstillede vandhaner i brusekabinerne og solceller, som producerer energi og varmer vandet op i bruserne og sanitetsanlæggene. På campingpladsen anvender personalet elbiler til transport, mens alt affald fordeles i et avanceret sorteringssystem og genanvendes, så vidt det er muligt. Alle Regenbogens campingpladser er desuden udstyrede med specielle energisparesystemer.
Et af Regenbogen-campingpladsernes kendetegn er service. Hver medarbejder gennemgår en speciel uddannelse for at kunne tilbyde gæsterne førsteklasses service. Regenbogens eget akademi danner forbillede for mange lignende uddannelser af campingpersonale i Tyskland.
Mange overnatningsmuligheder
På Regenbogens campingpladser er det muligt at bo præcis, som du vil. I hus, campingvogn, campingbil, telt eller lejlighed, men det er også muligt at leje på campingpladsen.
Besøgende, der ikke ønsker at sove i telt eller campingvogn, kan med fordel leje en ”tippi” – en ottekantet hytte, som blandt andet har eget køkken. En tiPpi kan huse op til fire personer, og hytten er fuldt udrustet med møbler, bestik, glas osv. Alle tippier har terrasse og/eller åben pejs, og kan derfor benyttes året rundt. Tippi-beboere har mulighed for halv- og helpension og kan desuden vælge den såkaldte ”Vitalwoche-pakke”. Denne pakke omfatter leveringen af morgenmad direkte til døren samt en tre retters aftenmenu på restauranten ”Landhaus”. Gæster, der overnatter i egen campingvogn eller autocamper, kan unde sig lidt ekstra luksus ved at bestille det såkaldte ”Familienbad”. Denne service giver nemlig adgang til eget badeværelse med brusekabine under hele opholdet.
Wellness og sundhed
Som noget specielt har nogle af Regenbogens campingpladser (Göhren, Boltenhagen og Teschow) et stort udbud af wellnessfaciliteter. Campisterne kan vælge mellem en lang række behandlinger, som udføres af certificerede terapeuter. Wellness- og fitnessområdet er blevet døbt ”paradiset”. Her findes sauna, dampbad, tepidarium, rasulbad, solarium og et udendørsområde til afslapning og hvile.
Derudover tilbydes der også forskellige former for massager. Det er med andre ord svært at komme tættere på et wellnesshotel.
Leg og spil
På samtlige Regenbogen-campingpladser findes et team, som holder opsyn med børnene og leger med dem. Børneaktiviteterne omfatter alt fra gemmelege til tegning og maling. Legepladserne, hvor de mindre børn kan blive aktiveret, er altid placeret centralt på campingpladserne, så de kan fungere som samlingspunkt for forældrene.
Gastronomi
Næsten alle Regenbogens campingpladser har en restaurant ved navn ”Landhaus”. Restaurantens målsætning er at levere god mad til rimelige penge uden at gå på kompromis med kvaliteten. Da det er Regenbogen selv, som driver restauranterne, er der garanti for den høje kvalitet. Der findes også kiosker på campingpladserne, hvor gæsterne kan købe mindre måltider.
Kulturelle udvekslinger
Regenbogen er repræsenteret i flere lande og præges derfor af forskellige kulturer. For at bringe disse kulturer nærmere hinanden, arrangeres der hvert år en række events. Fx kan campisterne i Tyskland opleve en ægte svensk midsommerfest med alt, hvad dertil hører. Bor man derimod på en campingplads i Sverige arrangeres der oktoberfest, som den fejres i München. Der afholdes også diverse mesterskaber mellem de enkelte campingpladser.
Hver enkelt af Regenbogens campingpladser har sit eget særpræg, men de er alle underlagt de samme strenge regler for miljø og service. Desuden har alle campingpladser strikse regler for rengøring af badefaciliteter og toiletter. Meningen er at skabe et helhedskoncept, hvor slutresultatet er en perfekt ferie for gæsterne.
| Se også... |
|
|