Royal Caribbean

1.1.16

Af: Rasmus Schønning Fotograf: Tahiti Tourisme
Bogmærk eller del
 

Rejser til Tahiti - Landet og dets øer

Tahiti og dets øer er opdelt i 5 ø-grupper og de i alt 118 øer er spredt over et område på 4.000 km2 – et område, der er ligeså stort som Europa.

Klik for større billede


Hvide sandstrande

Befolkningen udgør ca. 240.000 indbyggere, hvoraf ca. 70 % bor på selve øen Tahiti, og på nogle af yderøerne er der mindre end 1.000 indbyggere.

Alle øerne i Fransk Polynesien er af vulkansk oprindelse, men ikke alle har koralrev og laguner.

Marquesas-øerne, der ligger højest nordpå, er således de yngste øer uden koralrev - såkaldte høje øer - og har et meget bjergrigt landskab med frodige dale og flotte vandfald, mens Society-øerne er noget ældre med både bjerge, koralrev og lagune.

Tuamotu-øerne er de ældste - de såkaldte lave øer - hvor atollerne har de smukkeste smaragdfarvede laguner og hvideste sandstrande.

Klik for større billede


Opdagelsen

Det siges, at de første Polynesere bosatte sig på de centrale øer i Cook-øgruppen og Fransk Polynesien mellem 500 f.Kr. Og 500 e.Kr.

Omkring 1000 e.Kr. blev den Polynesiske Trekant etableret bestående af Hawaii, Påskeøerne, Tahiti og dets øer og New Zeeland. De forskellige sprog på disse øer er udsprunget af mauri, og de vidner alle om deres fælles oprindelse.

I det 16. århundrede kom Magellan og senere Mendana til Marquesas-øerne, men englænderen Samuel Wallis er nok mest kendt for sin opdagelse af Tahiti i 1767.

Året efter kom franskmanden Antoine de Bougainville, og igen året efter den engelske kaptajn James Cook. På dette tidspunkt var Tahiti delt op i flere forskellige klaner og kongedømmer og i 1797 lykkedes det med hjælp fra europæerne én af overhovederne at etablere ”Pomare-dynastie”.

Først i 1963 kom Tahiti, takket være CEPs (Center for Experimentation in the Pacific) indtog på Tahiti med ind i den moderne tidsalder, hvilket var karakteriseret ved en stor tilstrømning fra de yderligt liggende øer til selve øen Tahiti, og udviklingen af den tertiære sektor og levestandarden gik op.

Klik for større billede


Tatoveringer og dans

De europæiske søfarere rapporterede allerede i det 18. århundrede om tatoveringer, og selvom missionærerne forbød dem, forsvandt de aldrig helt.

Tatoveringer har altid været en stor del af den mauriske kultur, hvor de stod for sociale tilhørsforhold, og de kan være inspirerede af geometriske former, planter eller dyr og er ofte symbolske.

Både kvinder og mænd har tatoveringer, og i modsætning til i Vesten vises de stolt frem. Over de senere par år er nye og meget talentfulde tatovører kommet frem, og nu er turisterne også begyndt at få øjnene op for deres kunnen.

Ligesom tatoveringerne blev de polynesiske danse praktiseret i skjul indtil begyndelsen af det 20. århundrede efter, at missionærerne også forbød disse for værende for erotiske.

Dansen ”tamure” bliver fremført parvis, mens ”ori Tahiti” – med dens skiftende hurtige og langsomme bevægelser – danses i en stor gruppe til rytmerne fra guitarer, percussion, ukulele og sang. Power og charme, symbolske bevægelser, smukke kostumer og multifarvede blomster karakteriserer dansene, som ikke kun fremføres til ære for turister men i høj grad også dem selv som en social aktivitet.

Højdepunktet er Heiva i Tahiti - en festival i juli måned, hvor mange forskellige dansetruppe konkurrerer om at være de bedste og om førstepladsen for bedste kostumer. Nogle dansetruppe optræder nu også på den internationale scene rundt om i verden for at illustrere, at den kunstneriske tradition stadig lever i bedste velgående.

Klik for større billede


Aktiv ferie

Den frodige natur på de høje øer udbyder utallige muligheder for at gå på opdagelse - jeepsafari i bjergene med den svimlende udsigt over lagunerne, trekkingture gennem de smukke dale frem til de brusende vandfald eller udflugter på hesteryg til arkæologiske udgravninger af templer og gudestatuer.

De azurblå og smaragdgrønne laguner er rene dykkerparadis, hvor man, hvad enten man er erfaren dykker eller nybegynder, kan opleve smukke multifarvede fisk, såsom klovnefisk, barracudaer og napoleonsfisk og fantastiske koralvægge.

Desuden er surfing i alle dets udformninger ligeledes vidt udbredt på specielt Tahiti, Moorea og Huahine i Society-øgruppen.

Klik for større billede


Kalender

Hvert år er der flere tilbagevendende begivenheder, som finder sted på Tahiti og dets øer – nedenfor er et udpluk af de største:

April
Billabong Pro – international surfkonkurrence på de famøse bølger ved Teahupoo på Tahiti.

Juni
Heiva des Artisants – stor festival og udstilling om polynesisk kunsthåndværk, hvor mange kunsthåndværkere fra hele Fransk Polynesien mødes.

Juli
Heiva i Tahiti – den største festival for sang- og dansetrupper med konkurrencer for bedste dansetrup og de flotteste kostumer, der finder sted på Tahiti.

Oktober
Karneval på Tahiti – en uges karneval med optog, opvisninger, kåring af konge og dronning, fester…

Hawaiki Nui Va’a – den traditionelle kapsejlads i piroque mellem øerne i Society-øgruppen – starten går fra Huahine til målet på Bora Bora.

Klik for større billede


Vil du videre

Få mere information på hjemmesiden for Tahiti Tourisme og om flyrejser på Air Tahiti Nui nedenfor.

Subaru
Torre La Sal
Outwell
Tamarit Parc Resort
RejseAvisen.dk
Seneste nyt