16.3.12

Af: Melina Woo
Bogmærk eller del
 

Rideferie: Rideekspedition i Tibet

Selvom det Tibetanske plateau teknisk set er en del af Kina’s Sichuan provins, eksisterer de Tibetanske nomaders traditioner stadig – samt deres tro på uafhængighed. Undervejs på denne tur, virkede det til tider som om at hele det vestlige Kina er et stort byggeri og moderniseringen nærmer sig også det Tibetanske plateau. Men disse imødekommende mennesker, lever stadig deres liv som deres forfædre gjorde, og det var i sandhed et privilegium at mødes og ride med dem.

Bedeflag

Bedeflag


Lørdag – Vi begyndte vores ekspedition i Chengdu med en afslappende vandretur rundt på byens markeder og spiser middag på en restaurant i det Tibetanske kvarter. Går tidligt i seng på vores hotel, trætte efter en lang flyrejse og med tanken om at vi vil starte tidligt på vores 2-dages køretur op til det højtliggende Tibetanske Plateau den følgende morgen – et heftigt regnfald havde skyllet vejen væk på den oprindelig planlagte rute og en alternativ rute lå nu frem for os.

Søndag – Vi forlader varmen og fugtigheden i Chengdu, for mig var det en lettelse at forlade byen og dejligt at se fritliggende huse og rismarker. Vi fulgte floden mellem stejle bjerge, fyldt med terrasser som var opdyrket, hvor det var muligt og efter frokost begyndte opstigningen. Vi kom forholdsvis hurtigt gennem 12 hårnålesving op i 3000 meters højde, forbi Huanglong Nationalpark og over et pas i 4000 meters højde, inden vi igen kørte nedad og nåede frem til byen Chuanzhu Si. Ved ankomsten spiste vi hurtigt aftensmad mens sengen kaldte på os.

Mandag - Da vi krydsede ind på det høje plateau om formiddagen stoppede vi ved nogle bedeflag. Amchok gav os alle nogle små ”bønner” – små stykker papir af forskelligt farvet papir med billeder og indskrifter på – som vi kastede højt op i luften, hvilken fryd. Det meste af dagen kørte vi i 3500 meters højde, men så begyndte vi at stige igen, indtil vi nåede vores lejr i 3900 meters højde. Selvom vi var spændte på at møde hestene, var vi så trætte efter køreturen og af akklimatiseringen til højden, at vi modvilligt lagde tankerne om en første ridetur bag os og indrettede os i stedet for natten i lejren.

Smuk udsigt

Smuk udsigt


Tirsdag – Luften føltes tyk af spænding (trods den tynde luft!) mens hestene blev fordelt ud mellem os. Små Tibetanske bjergheste, seje og virkelig sikre på benene og vi kunne sætte afsted på vores første ridetur. Da alle var blevet ”dus” med deres heste, øgedes tempoet og alle spredte sig ud for at ride i en vifte. På et tidspunkt troede jeg at nogle yakokser blev smittet af vores høje humør og ville tage part i vores følge! Endnu en ridetur senere på eftermiddagen, hvor samarbejdet mellem min hest og jeg blev cementeret, samtidig fik jeg fornemmelsen af størrelsen på dette enorme landskab – tilmed er det slutningen af juni, det er forår på plateauet og de vilde blomster farver skråningerne omkring os. Det er tradition for de tibetanske nomader at flytte op på sommergræsset den 1. juli og når de ankommer, vil deres Yak okser vil gøre kort proces med blomsternes farvestrålende skønhed – vi var nød til at tage os tid til at bare at sætte os og nyde synet dette overvældende paradis!

Onsdag – Lejren skulle flyttes i dag, så alt blev pakket sammen og lastet op på hestene. Vi red i omkring to timer før vi stoppede for frokost. Udsigten var helt fantastisk; helt umuligt at beskrive de enorme områder, jeg tror intet fotografi nogensinde ville kunne retfærdiggøre denne skønhed. Efter yderligere tre timers ridning nåede vi frem til stedet, som var udset til nattens lejr. Pludselig startede et voldsomt uvejr og det betød en hurtig omlægning af lejren, vi fik alle meget travlt med at etablere den ”nye” lejr. Stormen stoppede, nærmest samtidig med at den kom! Efter aftensmad sad vi alle - deltagere, guide og hjælpere - i det største telt og udvekslede sange fra vores respektive lande.

På besøg i et kloster

På besøg i et kloster


Torsdag – Så snart lejren var pakket sammen og lastet op på hestene, red vi en kort tur til byen Amchok. Vi blev budt varmt velkommen i et af byens huse - af Tashi, hustru til en af vore medhjælpere på ekspeditionen. Huset var så smukt, alle vægge dekoreret i udkåret træ og en udsmykket kommode, der dækkede hele den ene væg – vi var alle enige om at dette hus var ligesom en slags rejse i rejsen. Efter en fantastisk frokost bestående af Dumplings (så mange at vi ikke kunne nyde dem alle), gik vi gennem byen for at se Amchok klosteret. Der har været kloster på dette sted i 400 år, men det er blevet ombygget flere gange, senest i 1980’erne. Der bor 1200 munke i klosteret, men da det var deres sommerferie, var der ikke så mange mens vi var der. Vi fik tilladelse til at komme ind i selve klosteret – wauw – flere udskæringer og malerier var dækket for at beskytte dem og mange af de dyrebare statuer var enten gemt eller anbragt meget højt. Efter dette ærefrygtindgydende besøg, var der tid til at vi kunne shoppe i en lille lokal butik, drevet af munke - naturligvis. Dette var virkelig en ikke-turistet by og jeg ved stadig ikke hvem som kiggede mest på hvem – os eller indbyggerne!

Klosteret lå højt oppe - så hestene blev nede

Klosteret lå højt oppe - så hestene blev nede


Fredag – Vi returnerede til vores heste og red til Karchen klosteret, højt i bjergene. Karchen klosteret er lille og hjem for omkring 20 munke. Det er ældre end klosteret i Amchok. Det egentlige kloster var ikke så prangende udsmykket, som det store vi så dagen før, men på en eller anden måde meget mere udtryksfuldt og specielt. Vi blev rigtig glade, da vi blev inviteret til te i munkenes hjem – det var en ydmyg og meget tankevækkende oplevelse. Vi forlod klosteret og red til et højtliggende græsområde, hvor vi spiste frokost. Nedstigningen derefter var stejl mens vi sik-sakkede os ned til bunden af dalen. Lejren slog vi op ved bredden af en flod, iførte os hurtigt badetøj for at udnytte flodens klare og rene vand. Næsten øjeblikkeligt ændrede vejret sig og det regnede tungt med store tordenskrald og lyn de næste par timer. Vi spiste i hovedteltet og sad og snakkede, mens andre spillede frisbee med hjælperne i det svindende lys og den nu ”tynde” regn – egentlig en god måde at lære alles navne på.

"Bønner" som vi så undervejs på vores tur


Lørdag – Efter en nat med voldsomme regnskyl, var det umuligt at flytte lejren, som oprindelig var hensigten og i stedet fik vi en ”fridag”. Nogle gik på svampe jagt (vendte tilbage med en hel taske fuld, men kun fire stykker der var spiselige!), mens andre inklusiv mig, red på en lille tur med hjælperne og uden sadel. Vejret lysnede op om eftermiddagen og vi var nogle stykker, der gik op i det højtliggende græsområde for at kigge på de mange vilde blomster. Det blev en (tiltrængt) tidlig aften - nogle valgte at sove i nomadernes vinterkvarter, lige ved siden af vores lejr, med fuldt blus på kakkelovnen!

Tibet - Verdens Tag

Tibet - Verdens Tag


Søndag – Vi red ud fra lejren på en meget stejl og glat bakke. Hestene var virkelige sikre på benene, men nogle følte sig sikrere ved at sidde af og lede hestene op. Da vi nåede toppen, var vejret klaret helt op, og vi havde en fantastisk tur henover plateauet. Nedstigningen fra toppen var stejl og svær. Jeg var glad for min hest, der forstod at sætte farten helt ned og selv sætte tempoet, mens vi stred os ned af den nærmest fritliggende bjergside. Fire timer senere red vi ind i dalen og slog lejr ved siden af en nomade familie. Dette nomadetelt tilhørte Tapy og hans kone Shipo (som betyder glad), vi blev inviteret varmt og velkomment ind i deres hjem til masser af yak mælke te – jeg følte mig usigeligt privilegeret.

Besøg i byen Chengdu

Besøg i byen Chengdu


Mandag – Vores ridt i dag, vil tage os til et ”helligt” bjerg og vi var alle meget spændte. Vi startede tidligt og begyndte at ride opad med det samme. Det første stop havde vi på et bjerg i 4010 meters højde. Mens vi hvilede ud over anstrengelserne, kom en kvinde gående forbi os, med sit barn i et sjal, på vej op for at plukke urter – hvor kom hun pludselig fra?! Vi fortsatte til ”Tigerens Hjerte” bjerget i 4220 meters højde. På toppen af bjerget findes en enorm samling af bedeflag. Amchok fosynede os igen med små ”bønner” og vi kastede dem højt op i luften, vinden fangede dem og syntes at bære dem mange kilometer væk. Vi blev på toppen i et godt stykke tid – alle virkede tabt i deres egne tanker. Til sidst sad vi op og red ned for en picnic frokost. Vejret var godt og udsigten fantastisk – kan livet blive bedre end dette?

Tirsdag – En langsom start på morgenen, inden vi sidder op for vores sidste dag på hesteryg. Vi rider langs bunden af dalen og nyder et par gode galopstræk undervejs. Så møder vi bussen, som skal køre os tilbage til Chengdu. Jeg tror mine øjne glinsede noget, da jeg sagde farvel til heste og hjælpere.

  Glemt kodeord?
RejseAvisen.dk
Seneste nyt