Rumænien: Rideekspedition i Transylvanien

Læs flere artikler om ferie i Rumænien her

Jeg var bekymret for om dette besøg igen kunne leve op til mine forventninger? Jeg er glad for at sige, at mit andet besøg bestemt ikke skuffede, og i virkeligheden langt oversteg mine ellers høje forventninger! Jeg vidste at jeg ville nyde Barbara og Christoph’s heste, vidste at jeg ville blive godt passet på og at jeg ville få nogle fantastiske rideture. Men at prøve denne eventyrlige Transylvanien Ekspedition var som at opleve paradis på jorden.

Så skal der rides

Lørdag

I en kvælende varm Bukarest lufthavn møder jeg mine medrejsende, en flok livlige australske eventyrere. Vi springer ind i minibussen og kører 3 timer ind i Karpaternes vildmark. Så snart vi var udenfor Bukarests bygrænse, skifter landskabet fra fladt til mere kuperet og dramatisk. Bjergsiderne var dækket af skov og vi kørte gennem små byer med ski-hytte lignende huse. Vi passerer heste, der græsser glade i det knæhøje frodige græs. Vi ser familier der arbejder i markerne, beundrer deres flid – især i denne varme! Vi ser det første glimt af en gammeldags høtærsker, der syntes at trodse tyngdekraften (senere på ugen, var jeg blevet så vant til dette, at jeg syntes det så malplaceret ud, når markerne var fyldt med firkantede høballer).

Ved ankomsten til Equus Silvania bliver vi budt varmt velkommen af Barbara, Christoph og deres nye guide Lisa. Vi finder vores kufferter og bærer dem op på vores værelser. Det er tidlig aften og luften er stadig lun og stille. Fra mit hyggelige værelse, kan jeg se hestene vandre rundt på foldene og bagved dem strækker Karpaterne sig op i himlen – unægtelig et smukt syn! Som traditionen byder, når man inviteres indenfor i et Rumænsk hjem, bliver vi budt på en drink. Vi kan vælge mellem hindbær, sort kirsebær eller blåbær likør – jeg endte med at smage dem alle og de var meget velsmagende, hjemmelavet af lokale frugter. Efter middagen, samles vi for at snakke om vores ride erfaring, så værterne kan tildele os de rette heste. Vi får vist ekspeditionens rute på et kort og hører mere om de kommende dage. Det lyder som om at ugen bliver varm, med mulighed for regn og torden om eftermiddagen.

Afslapning i skyggen - både ryttere og heste

Søndag

Der er afgang til vores Transylvanske eventyr! Fra Equus Silvania krydser vi op gennem Karpaternes forbjerge. Undervejs kigger vi over marker med vilde blomster, både til højre og venstre for os ligner det tæpper der er lagt ud, i smukke lyseblå, gule og lilla farver. 2½ times ridning med flere lange trav og galopstræk og vi får en god fornemmelse for hestene. De er ivrige efter at komme frem, men stadig nemme at holde tilbage – energiske uden at være overgearede. Vi stopper for frokost ved siden af en rislende bæk, køler hestene i vandet og lader dem rulle sig i græsset, før vi læner os tilbage i skyggen med vores sandwich.

Derefter sættes tempoet lidt op, vi krydser først et lille vandløb, for at galoperer videre langs vandløbet og nyder den tilsyneladende endeløse sti med perfekt bund for hestene. Vi rider langs grænsen til et område, der kaldes påskelilje skoven, som er virkelig smuk, trods manglen på de lysegule forårsblomster. Opstemte og meget varme ankommer vi til Mandra, vores første overnatning. Arpi (vores back-up guide) har allerede arrangeret alt for hestene; opsat en fold med elektrisk indhegningen, vandtrug og en spand med vand og svamp til hver af os, så vi kan vaske vores heste af. Efter et forfriskende bad, mødes vi til middag i havepavillonen under et træ. Da vi går i seng bryder et kraftigt uvejr løs med silende regn, tordenvejr og imponerende flotte lyn.

Man kommer forbi flere landskaber under rideturen

Mandag

Uvejret bryder pludselig løs med heftig regn, lyn og torden. Andrew, en af australierne, imponerer mig med sin balance, da han klarer at iklæde sig både regnjakke og regnbukser mens han stadig sidder på hesten! På trods af ”syndflod”, kraftige tordenskrald og lyn, opfører hestene sig upåklageligt. Vi finder vores vej gennem sort mudder og rider over markerne mellem kvæg, geder, får, æsler og heste. Kl. er kun 11 og vi har allerede overlevet et stormvejr, krydset en gammel bro over Olt floden og nydt en lang og spændende galop på de brede markveje mellem kornmarkerne, hvor nær ”fangede” nogle unge Muntjac hjorte under hestenes dundrende hove! Vi stopper for frokost på bredden af Olt floden. Senere galoperer vi et godt stykke op ad bakke gennem vilde blomsterenge, vi kommer nu ind i Transylvaniens bølgende bakkelandskab. Derefter sidder vi af hestene og leder dem ned af bakke. Ved 15-tiden har vi redet 38 kilometer og er ankommet hjemme hos Lydia i Ticusu Veche.

Hygge om bordet hvor der deles erfaringer med ridning

Tirsdag

Efter et lækkert morgenmåltid bestående af friskbagt brød, ost, skinke, pølse, æg og frisk frugt, fortsætter vi mod Selistat. Vi er nu blevet vant til lange dejlige galopstræk i åbent land uden hegne eller andre ”forhindringer” og  i dag bliver vi virkelig forkælet med nogle sjove og hurtige spurter gennem det Transylvanske landskab. Da vi ankommer til Selistat, er kaffen og kagen serveret og fylder os med energi. I nat skal vi bo på et pensionat, som er drives af den lutherske kirke og vi sover i sovesale med køjesenge. Før middagen siger vi farvel til Christoph og glæder os over Barbara, som er ankommet og vil guide os gennem resten af ekspeditionen. De ”deler” altid guideansvaret på ekspeditionerne og snakken går på om det er fordi at det er for hårdt arbejde for dem at tage en hel uge alene – jeg vælger nu at tro, at det er fordi at de nyder det så meget, at de synes at glæden skal fordeles ligeligt mellem dem!

Rytterne samlet i fuld galop

Onsdag

Efter et solidt morgenmåltid, bevæger vi os op i tårnet på Selistat kirke. Udsigten er fantastisk, og det er en sjovt fornemmelse at stå på de antikke gulvbrædder, da jorden langt under os kan skimtes mellem sprækkerne. Et vidunderligt ridt venter os med pragtfulde galopstræk gennem ege- og bøgeskove. Op og ned af de bløde skråninger mens den kølende skov mens den sender ”lysblink” til os. Vi spiser frokost på kanten af en skråning med en vidunderlig udsigt nedenfor os, følger en hestevogn, der langsomt men vedvarende bevæger sig fra højre mod venstre gennem vores hele vores ”vue”. Om eftermiddagen rider vi dybt ind i bjergene. Jeg beder de andre deltagere være modeller, da jeg vil forsøge at tage nogle billeder mens de suser forbi – og de er kun mere end villige til at følge min anmodning.

Smukke antikviteter i et af værelserne vi bor på

Snart er vi alle sammen ”flyvende” igen, dog afbrudt af ujævnt terræn ind imellem. Vi stopper for en kort pause og når derefter en lækker flad strækning, Barbara råber spurt – og vi er mere end villige til at adlyde! Vi ankommer til vores næste indkvartering ved 16-tiden, lige tids nok inden regnen ruller ind over landet igen. Gruppen bliver delt op, da vi skal bo i tre separate gæstehuse i landsbyen. Sally, Ann og jeg deler et skønt værelse, fyldt med smukke antikke kister, stole og en smuk blå og hvis porcelænsbrændeovn. Vi konstaterer overraskede at vi skal sove i skuffesenge, en spændende oplevelse! Vi går hen til nabohuset (nr 15) for middag, p.g.a. den kraftige regn spiser vi i kælderen. Der serveres er masser blommebrændevin. Vores skuffesenge viser sig at være yderst behagelige at sove i (måske skyldes det de rigelige mængder af blommebrændevinen?!)

Torsdag

Nogle af os er lidt tunge i hovedet denne morgen og flere, tror jeg, synes at det er en god ting at vi ikke skal ride før senere på dagen, da vi bruger formiddagen til at udforske Visci. Vi besøger kirken, som er erklæret bevaringsværdig på listen over UNESCO World Heritage Site. Vi får også mulighed for at købe lokale souvenirs fra hatte, sokker og sutsko til broderede pudebetræk og lokal honning.

Dagen går med at opleve området uden heste

Eftermiddagens ridt skuffer ikke – vi bevæger os langs toppene af bakkerne og udforsker kølige, mørke bøgeskove. Vi har en pragtfuld spurt over noget som minder om et parkområde – spændstigt græs og bløde bølgende bakker afbrudt af store skæve gamle egetræer. Der er plads nok til at vi kan sprede os ud og virkelige spurte frit. Det er sjovt! Senere kommer vi forbi nogle fældede træstammer ved grænsen til en skov og de ser ud som om de er efterladt bare for vores morskab – og vi begynder at bønfalde Barbara; kan vi ikke få lov at springe over dem? Men vi behøver slet ikke tigge, fordi Barbara siger grinende: ”Jeg er altid åben for så meget sjov som muligt” og sætter hendes hest, Lancia i galop og væk er hun!

Vi følger hende ivrigt og hestene springer fantastisk. Vi ankommer til den afsidesliggende Jæger Hytte ved halv syv-tiden og før hestene er klargjort til natten og vi er blevet anvist vores værelser, er klokken halv otte. Middagen er lækker med hjortekød, ”frikadeller” af svinekød, tomater, aubergine dip, forårsløg, suppe, vildt- og vegetar gryderet samt kage.

Hyrder på gammel hestevogn

Fredag

Da det ikke er så varmt i dag, rider vi af sted lidt senere. Efter ca. en time møder vi en hyrde på hestevogn og vi stopper og sludrer med ham. Senere rider vi ind i en sigøjner landsby, som har en helt anderledes atmosfære end de saksiske landsbyer vi er stødt på indtil nu. Husene er for det meste bygget i træ og har en masse tingeltangel på. Ved frokosttid er varmen blevet mere intensiv, dog ikke helt op til de niveauer vi har oplevet tidligere på ugen. Vi rider et langt varmt travstræk på en grusvej, passerer syngende lokale på cykler og landsbybeboere der arbejder i markerne. Vi holder en pause, så hestene kan drikke vand fra vandpytterne og de ignorerer fuldstændig helt frøerne der hopper omkring, flygtende fra deres næsten snart ikke-eksisterende ”søer”. Vi stopper for frokost på toppen af en bakke. Hestene hviler i skyggen og får snart selskab af en flok køer og vandbøfler. Om eftermiddagen nyder vi nogle spektakulære galopstræk igennem dejlig fjedrende græstørv. I godt tempo op og ned af bakker og ofte i selskab med larmende hunde, der beskytter deres flokke af får. Hestene kigger mistænkeligt på dem, da vi suser forbi, men begår ingen dumheder – disse heste er topprofessionelle! Sidst på eftermiddagen ankommer vi til Halmeag og her venter Christoph. Vi vasker hestene af, sætter dem ind i en midlertidig indhegning og vi bliver derefter ført ind i en have i nærheden, hvor en barbeque grill arrangement er sat op – hvilket velkomment syn! Hestene bliver kørt to og to af gangen tilbage til Equus Silvania, mens vi slapper af, nipper til kølige øl og snakker om vores eventyr. Sikke en perfekt afslutning på en helt fantastisk ekspedition. Efter middagen køres vi tilbage til Equus Silvania, der nyder vi resten af aftenen med et udvalg af Australsk poesi – vers af ”The Man from Snowy Riber” og ”Geebung Polo Club” bliver leveret med stor ekspertise og engagement! Vi får også takket Barbara, Christoph, Lisa og back-up holdet for en pragtfuld uge. Nu venter en sidste overnatning på Equus Silvania inden mit fly hjem i morgen.

Sikke et eventyr: At galopere gennem solbeskinnede marker fyldt med vilde blomster, der når op til hestenes knæ. At opleve gæstfrihed med kyndige og informative guider. At blive forelsket i ikke kun hestene, men i Transylvanien  - et fredfyldt, smukt, uberørt og uspoleret land – og jeg håber at landet vil forblive blive sådan for altid!          

Læs flere artikler om ferie i Rumænien her