Riis Rejser

15.1.16

Af: Thomas Sørensen Fotograf: Thomas Sørensen
Bogmærk eller del
 

Transsylvaniens perler (1/2), Rumænien

Historiske borge, prægtige slotte, mægtige kirker, saksiske middelalderbyer og fine habsburgske paladser, en tyran, der blev folkehelt og model for figuren ”Dracula”, samt en diktator, der snød omverdenen og ikke mindst sit eget folk. Dette er blot nogle af højdepunkterne, vi oplevede på denne busrejse.

Arads kridhvide rådhus

Arads kridhvide rådhus


Arad, en indgang til Rumænien

Vi brugte et par dage gennem Tyskland og Tjekkiet - med overnatning på det udmærkede Hotel Vladimir i Usti nad Labem (en ganske uinteressant og beskidt by, der ikke skal ofres mange linier på).
Gennem Ungarn til Budapest, hvor det lækre Hotel Ibis, ca. 3,5 km fra centrum, blev vores andet overnatningssted.

Hen på eftermiddagen på 3. dagen ankom vi til Arad, en af de større byer på indfaldsvejen til Rumænien og blev indkvarteret på det meget flotte Hotel Continental Forum, hvor vi mødte vores lokale guide, som sammen med rejselederen fra Riis Rejser, tog os med på en lille byvandring.

Floden Mures har siden 1200-tallet været byens livsnerve, hvorfor byens citadel også ligger centralt, hvor floden bugter sig gennem byen. Efter en længere introduktion, hvor der skulle oversættes fra dansk til engelsk, spadserede vi forbi Kulturpaladset og frem til måske byens smukkeste bygning - Rådhuset fra 1876 bygget i renæssancestil. Det kridhvide rådhus kastede det skarpe sollys tilbage i øjnene på os, mens vi gik over pladsen og betragtede den hesteskoformede bygning og det 54 meter høje urtårn.

Kirkerummet i Den rumænsk-ortodokse Johannes Døberens Fødsels-Kirke

Kirkerummet i Den rumænsk-ortodokse Johannes Døberens Fødsels-Kirke


Rumæniens kontraster

Vi spadserede ned ad Revolutionsboulevarden og så Den romerske-katolske Katedral Sant Anton af Padova indviet i 1904 med et enormt kirkerum flankeret af dobbeltsøjler, hvor imellem der var skønne malerier med bibelske motiver. Glasmosaik har altid fascineret mig og også her så vi flotte kirkeruder.

Vi passerede Det Nye Teater - en anden flot bygning - for senere at besøge Den rumænsk-ortodokse barok-kirke Johannes Døberens Fødsels-Kirke, fra 1865. Det var en helt anden oplevelse at træde ind i denne kirke, hvor vi fik forklaret betydningen af facaden foran alteret med de tre døre, hvor den højre dør altid viser den helgen, som giver navn til kirken. Meget smukke mosaik-billeder pryder kirken.

Således beriget kunne vi spadsere tilbage mod vores hotel og undervejs iagttage lidt af byens dagligliv med gamle koner, som henter vand ved den kommunale vandpost samt de unge moderne piger, der lige er kommet fra deres trim i svømmehallen.

Allerede på dette tidspunkt fornemmede vi Rumæniens kontraster.

Ankomst til Maria Radna Kirke ved Lipova

Ankomst til Maria Radna Kirke ved Lipova


Valfartskirken Maria Radna Kirke

Næste dags højdepunkt blev nok Corvin-slottet i Hunedoara, men på vejen derhen drejede bussen ind ved valfartskirken Maria Radna Kirke lidt før byen Lipova. Denne ungarnsk-katolske kirke var oprindeligt en valfartskirke til Frans af Assisis fra 1200-tallet,  men senere ombygget i 1800-tallet.

Kirken er ganske smuk med mange fresker ikke mindst øverst under kuplen, men udvendigt trænger kirken til ”en kærlig hånd”.

Her lå tidligere et franciskanerkloster, men i 1962 blev de tilbageværende 180 munke deporteret af russerne, hvorefter bygningerne desværre gik i forfald.

Forladt industri i Hunedoara

Forladt industri i Hunedoara


Tomme fabrikker efter systemskiftet

Vi forsatte gennem land og by og fik et udmærket indtryk af, hvorledes befolkningen i de større byer er ”stuvet sammen” i kedeligt betonbyggeri, mens vi undervejs hører om de ændringer, der er sket i landet siden diktator Ceausescu blev styrtet i december 1989.

Før revolutionen under det kommunistiske regime havde alle arbejde og penge - men ingen varer at købe. Produktionen var stor og kvantitet kom før kvalitet. Det opdagede man efter 1989, hvor man ikke længere kunne eksportere de dårligt fremstillede produkter, og den ene fabrik efter den anden lukkede og titusinder blev pludselig arbejdsløse.

I dag står tomme, rustne bygninger med smadrede vinduer som spøgelsesfabrikker rundt omkring i landskabet - både i by og på landet. Mange er fortsat arbejdsløse - op mod 10% - hvilket også den verdensomfattende finanskrise er med til at fastholde. I dag har folk ingen penge, men vareudbuddet i forretningerne har aldrig været større!

Netop i Hunedoara så vi, hvorledes den tidligere store jernindustris bygninger står tomme og forfaldne.

Corvin-fæstningen ligger højt

Corvin-fæstningen ligger højt


Corvin-slottet i Hunedoara

Men da vi vendte blikket den anden vej, så vi det imponerende Corvin-slot rejse sig på toppen af en klippe. Måske er det i virkeligheden mere en fæstning end et slot, for adgangen til stedet sker op ad bakken og over en hængebro og ind under tykke borgmure.

Slottet er fra 1400-tallet og grundlagt af den ungarske konge Johannes de Hunyad (Janos Hunyad) - en onkel til Grev Dracula, som vi senere skal høre meget mere om - og senere overtaget af efterfølgende fyrster, som har ombygget og udvidet slottet flere gange gennem århundrederne, hvorfor mange forskellige byggestilarter ses på slottet - både renæssance, gotik og barok.

Vi gik rundt på slottet og så de mange høje tårne, spidse spir og vældige riddersale og ikke mindst brønden, hvor en tyrkisk inskription ses: ”Du har brønden, men du har intet hjerte”. Det var tyrkiske fanger/slaver, der blev sat til at bygge slottet!

Calvin-slottet er p.t. under renovering, men er ikke på UNESCO’s verdensarvliste, da renoveringen blev påbegyndt tidligere, så det går langsomt og sker indtil videre alene for rumænske midler.

Glasikon

Glasikon "Den sidste nadver"


Glasikoner og festligt lag i Sibiel

Vores busrejse fortsatte ud på landet, hvor landsbrugsarealerne nu er blevet givet tilbage til de oprindelige jordejere - eller deres efterfølgere - efter at regimet tidligere nationaliserede al jord (konfiskerede privat ejendom).

Men jorden ligger på store strækninger uopdyrket hen. De fattige jordbesiddere har ingen midler - og har svært ved at låne penge - til igen at starte landbrugsproduktionen.

Men ikke langt fra en typisk rumænsk landsby Sibiel, hvor tiden syntes fuldstændigt at være gået i stå, skiftede vi transportmiddel og blev de sidste ca. 2 km transporteret med hestevogn gennem marklandskabet og ind til byen.

Her besøgte vi først museet med landets største og fineste samling af glasikoner - dvs. malerier på glas - mange i naivistisk stil skabt af såvel gejstlige som af almindelige bønder. Museet startede ved at kirkens præst i begyndelsen af 1960’erne iværksatte indsamlingen af glasikonerne, hvoraf de ældste er fra 1700-tallet. Flere af motiverne er ganske genkendelige f.eks. ”Den Sidste Nadver”.

Den tæt ved liggende katolsk udseende hvide Trinitatis kirke fra 1765 med et enkelt klokketårn overraskede ved indvendigt at være en gammel ortodoks kirke. Gennem tiderne har sod fra stearinlys dækket kalkmalerierne, som først i 1965 blev genfundet og nu kan ses overalt i det lille tætpakkede kirkerum med kun et par meter til loftet.

Landsbyen Sibiel, hvor tiden nærmest er gået i stå

Landsbyen Sibiel, hvor tiden nærmest er gået i stå


Middag hos Regina

Uden for kirken mødte vi Regina - en af landsbyens kvinder - som førte os gennem landsbyen frem til sit hus. Tag ikke fejl af hvorledes et hus ser ud udvendigt, for indvendigt kan det være meget anderledes.

Her i Reginas private hus var der dækket op til os, og med indtagelse af rigeligt tuica - den rumænske blommesnaps - som ikke alle fik lige let i den rigtige hals, steg stemningen hurtigt. Den efterfølgende dejlige og velsmagende rumænske middag med små tapas, suppe med hvedeknödel samt svinesteg med kåldolmer og med vin ad libitum kunne nydes, mens regnen silede ned med tordenbulder og lynnedslag udenfor.

Senere sprang vi mellem dråberne frem til bussen, der kørte os til vores næste overnatningssted Hotel Continental Forum i byen Sibiu. Hotellet var fremragende med gennemførte blågrå farver på værelserne og her skulle vi bo de næste to nætter.

Gård i Altembergerhuset, bygget i 1545, nu Historisk Museum

Gård i Altembergerhuset, bygget i 1545, nu Historisk Museum


Sibiu – middelalderby med habsburgske paladser

Transsylvanien har været beboet længe før vores tidsregning, men lad og begynde med romerne, som i århundrederne omkring Kristi fødsel gjorde området til en romersk provins - Dacia - bl.a. pga. det frugtbare land og fordi her fandtes guld, men også fordi landet lå på den vigtige handelsvej til Centralasien. Store dele af befolkningen blev latiniseret. Efter sigende blev Dacia gennem tiderne til Romanium - deraf landets navn.

De oprindelige rumænere - hvis man kan bruge den betegnelse - var folket i bl.a. Valakiet og Dobrogea ved Sortehavet i hhv. den sydlige og østlige del af det nuværende land. De forskellige fyrstendømmer lå i konstant krig indbyrdes og med landene omkring sig bl.a. ungarerne, som i 1100-tallet hentede saksere (tyskere) til landet for at kunne forsvare sig mod tatarerne og senere tyrkerne.

Rundt omkring i Transsylvanien - der betyder ”Landet hinsides skovene” - skød befæstede middelalderbyer op. Befæstningen bestod af indtil flere ringmure omkring de enkelte byer og enkelte betydningsfulde kirker, der som regel blev bygget på et højdedrag.

Også Sibiu er en af syv oprindelige saksisk middelalderby (Siebenbürgen) med det tyske navn Hermannstadt, og på formiddagens guidede byvandring besøgte vi Den rumænsk-ortodokse katedral Mitropolia, bygget mellem 1902 og 1906 og kom ind i denne rigt dekorerede katedral netop som en mindre messe var i gang. Med ophøjet ro overværede vi den rituelle ceremoni for de dødes sjæle, så disse kommer rigtigt på den anden side af ”floden”.

Næste stop blev Sibius Historiske Museum indrettet i det gamle Altemberger Hus bygget i 1545 af Thomas Altemberger. Huset var indtil 1948 byens rådhus og i dag en afdeling af Brukenthal-museerne. Her så vi et nationalmuseum med udstilling fra stenalder til middelalder. Et flot museum med tøj gennem tiderne, bøger, møbler, smykker, glas og en fin våbensamling samt et særligt lapidarium-afsnit med romerske effekter bl.a. fine statuer og søjler med kapitæler fra det 2 og 3 århundrede.

Vi spadserede over Løgnerens Bro - også kaldt Jernbroen. Når man stod på broen ville den styrte sammen, hvis man ikke talte sandt - møntet på datidens store købmænd. Men broen holdt, selv da diktatoren Ceausescu fra broen løj over for sit underkuede folk.

Herfra kunne vi se en stork med unger på et af de nærliggende huse - midt i centrum! Det hedder sig her, at hvis man fjerner en storkerede, vil storken komme tilbage med en gren med ild i og smide den på taget! Måske er det derfor, at vi på vores busrejse gennem Rumænien har set et utal af storke i deres reder passe deres halvstore storkeunger!

Også byens ældste apotekervirksomhed nævnt første gang i 1494 blev aflagt et besøg. Her var alt fra kemikalier over naturmedicin til datidens grumme operationsinstrumenter. Det ligger på en af byens tre store pladser Piata Mica, som er omgivet af en række smukke bygninger.

Herfra gik turen videre til Den Evangeliske Katedral bygget over flere hundrede år mellem 1300 og 1520 – og desværre stadig var under ombygning/renovering. Det, der gjorde størst indtryk her, var nok den kæmpemæssige freske med korsfæstelsen, som ses på korets nordlige væg. Jesus genfindes ikke færre end syv gange på billedet.

Sibius barokke rådhus med Den katolske Katedral til højre

Sibius barokke rådhus med Den katolske Katedral til højre


Piata Mara, endnu en perle

Herefter gik turen til byens største og smukkeste plads Piata Mara. De der ønskede at fortsætte på en guidet tur på kunstmuseet i Brukenthalers Palads gik der, vi andre fortsatte gennem byen på egen hånd.

Hele pladsen emmer af 1700- og 1800-tallets habsburgske byggerier med beboelseshuse, paladser og palæer. Byens gule barokrådhus er måske byens smukkeste, men også Brukenthals Palads til venstre herfor er betagende. Til højre for rådhuset ligger Den Rumænsk-Katolske Kirke. Ligegyldigt hvor blikket vender hen, ses smukke pastelfarvede bygninger med de karakteristiske ”øjne” i tagkonstruktionerne ligge side ved side.

Frokost klarede vi selv på en af pladsens restauranter La Turn, der ligger lige under klokketårnet. Stedet kan anbefales.

Senere gik vi ned i den lavere liggende ”håndværkerbydel” og så de mange gamle 1600 og 1700-tals huse, hvoraf de fleste trænger til en renovering. Også byens gamle bymur - det af den som er tilbage med de enkelte håndværkerlags tårne - blev besøgt.

Sibiu var ”Europæisk kulturby i 2007”.

Ved aftenstide mødtes vi og spadserede sammen hen til den tyske restaurant Hermania for at spise en tysk inspireret middag bestående af en udmærket broccolisuppe, vildsvineroulade i tomatsauce og til dessert en intetsmagende, vandkogt risgrød med kirsebærsauce.

Lokalerne var dårligt ventileret, maden middelmådig og betjeningen usikker.

Slottet i Bran -

Slottet i Bran - "Draculas Slot" - bygget 1377-1382


Bran, Draculas Slot

På feriens fortsatte bustur langs De Transsylvanske Alper - den sydlige del af Karpaterbjergene - havde vi et formiddagsstop i byen Fagaras tæt på den gamle bymur med voldgrav, og som vanligt stod bussens chauffør prat med kaffe, te eller chokolade med diverse tilbehør og småkager.

Næste større stop blev Bran-slottet, men inden vi besøgte dette var der reserveret borde i Restaurant Popasul Reginei, hvor vi på forhånd havde bestilt frokost, så alt var klart ved ankomsten. Serveringen var da også rimelig hurtig, men portionernes størrelse skuffede nogle af os fælt, og da prisen for det på bordet fremsatte brød var forskellig afhængig af hvem der skulle betale, må stedet anses for uegnet som frokoststed.

Törzburg, som sakserne døbte stedet, blev bygget i 1377-1382 og har tilhørt prinser og fyrster - også fra habsburgerne - og senere kejsere. Dette underlige ”skæve” slot fik i begyndelsen af 1600-tallet sine tårne og blev en egentlig fæstning på en 60 meter høj klippe over byen. I dag er stedet en turistmagnet - ikke mindst pga. navnet ”Draculas Slot”.

I Skotland har man søslangen Nessie i Loch Ness, der trækker turister, og her i Rumænien har man Dracula. Boet på dette slot har denne greve dog aldrig - men det trækker turister til, og efter at have passeret de mange souvenirboder, som altid findes sådanne steder, begav vi os opad mod slottet. Her var mange trapper både før slottet nås og inde i selve slottet, hvor vi så, hvorledes stedets beboere havde indrettet sig. Det var bl.a. den populære rumænske Dronning Maria gift med Prins Ferdinand, der benyttede stedet som ferieresidens og hendes møbler, tæpper etc. står næsten urørte som dengang i 1920’erne.

Professor Olzean læser for os om hvad man skrev om Danmark i fordums tid

Professor Olzean læser for os om hvad man skrev om Danmark i fordums tid


Brasov, et perfekt turistmål

Hen på eftermiddagen var vi fremme i den næste middelalderby Brasov også kaldt Kronstadt og blev indkvarteret på det centralt beliggende Hotel Capitol lige over for det grønne område der udgør byparken.

Inden da gjorde vi holdt i udkanten af byen i Schei-kvarteret ved Sankt Nocolas-kirken - den første ortodokse kirke i Transsylvanien opført mellem 1494 og 1564. Kirken har usædvanligt mange tårne og spir og har udvendige fresker på kirkens mure.

Men det mest interessante er, at her ligger også Rumæniens ældste skole med landets ældste bøger helt tilbage fra 1100-tallet. Disse bøger var naturligvis håndskrevne. Professor Olzean viste os rundt i den enestående samling, hvor der også står en simpel trykkemaskine, inden vi kom på de 200 år gamle skolebænke og der blev læst højt for os. Hvad vidste man - og hvad skrev man om Danmark i 1500-tallet? Nok så interessant.

Den Sorte Kirke - Biserica Neagra - set fra rådhuspladsen Piata Sfatului

Den Sorte Kirke - Biserica Neagra - set fra rådhuspladsen Piata Sfatului


Til fods i Brasov

Eftermiddagen brugte vi for os selv til at se lidt nærmere på selve byen, som vi kun kan betegne som et perfekt turistmål.

Byparken - Parcul Central - med flotte blomsterbede og skyggefulde træer, hvor under byens mænd fordriver tiden med at spille skak eller domino. Hvor er kvinderne?

Foran posthuset indrettet i et prægtigt palads står den romerske hundulv, hvor Romulus og Remus dier - Roms grundlæggere iflg. myten. Skulpturen er en gave fra den italienske fascist Mussolini, som forærede 12 byer i Transsylvanien en sådan skulptur til minde om den tidligere romerske tilstedeværelse og fordi Italien og Rumænien i starten af 2. verdenskrig var allierede. Senere skiftede rumænerne side og kæmpede mod nazismen og fasismen.

Gågaden - Republikgaden - med gode butikker og et utal af caféer og restauranter leder frem til byens rådhusplads Piata Sfatului, hvor vi så dels rådhuset med byvåbnet - Kronstadts krone med 13 forgreninger én for hver af de tilsluttede saksiske byer. Her ses også indgangspartiet til Den ortodokse kirke, hvor man skal gennem en lille gård for at nå selve kirken.

På den anden side af pladsen rejser Biserica Neagra - Den Sorte Katedral - sig i al sin vælde. Kirken er byens mest berømte bygning og blev bygget mellem 1385 og 1477. Den har fået navn efter at en brand under krigen med Østrig i 1689 farvede kirkens hvide sten sorte af sod.

Vi spadserede uden for bymuren, hvor en af de gamle byporte - Katertinas Port - kunne ses. Området er aflukket og i privat eje.

Brasov har også en svævebane, der kan bringe én op over skoven til en imponerende udsigt ud over byen. Men det nåede vi ikke. Vi blev i øvrigt frarådet at spadsere ned fra bjerget gennem skoven, da der er set bjørne i skovene omkring byen!

Efter denne lille sightseeing på egen hånd var det fortjent at slappe af med et glas godt rumænsk øl på en af gågadens fortovscaféer. Prøv Silva dark beer, en fyldig øl, der skal nydes langsomt og solo - og ikke sammen med mad.

Denne aften spiste vi middag på en restaurant et par km op ad bakken uden for centrum, men det forbigår vi i tavshed, da det bedste vi kan sige om maden, var desserten - to tørre berlinervankuchen.

Til gengæld kunne vi se frem til næste dags udflugt til Rumæniens hovedstad Bukarest ...

Subaru
Tamarit Parc Resort
Primo Tours
Campingferie 650,-
Outwell
RejseAvisen.dk
Seneste nyt