Primo Tours

1.11.17

Af: Thomas Sørensen Fotograf: Thomas Sørensen
Bogmærk eller del
 

Svetitskhoveli-katedralen i Mtksheta, Georgien

Blot en halv times kørsel vest for Tbilisi ankommer vi til den tidligere kongeby Mtskheta - og landets første hovedstad - hvor vi besøger Svetitskhoveli Katedralen for De Tolv Apostle. Det var i denne pittoreske by, at kristendommen officielt blev indført i Georgien i 337.

Svetitskhoveli Katedralen her i århundreder været brugt ved kroninger og kongelige begravelser

Svetitskhoveli Katedralen her i århundreder været brugt ved kroninger og kongelige begravelser


Den gamle kongeby og hovedstad

Området omkring floderne Mtkvari og Aragvi har været beboet i mere end 5.000 år og allerede i det 4. århundrede f. Kr. etablerede den daværende konge sin hovedstad Mtskheta her. Selv det antikke Grækenland kendte til denne by.

Fra etableringen og frem til 400-årene e. Kr. var byen hovedstad og det var her, at den kongelige familie konverterede til kristendommen i år 337 efter at St. Nino havde bragt religionen hertil.

Stedet blev sæde for den georgiske kirke frem til 1200-tallet og er stadig et religiøst og kulturelt centrum for de kristne i Georgien.

Svetitskhoveli Katedral har i århundreder været brugt ved kroninger og begravelser af konger.

Svetitskhoveli Katedralen er den kongelige katedral omkranset af en massiv fæstningsmur

Svetitskhoveli Katedralen er den kongelige katedral omkranset af en massiv fæstningsmur


En befæstet kongekirke

Fra P-pladsen spadserer vi gennem byen og langs murene, der er fra anden halvdel af 1700-tallet og omkranser hele katedralen. Her langs kirkemuren står boder med souvenir, kunsthåndværk og hjemmelavet slik, hvor de handlende forsøger at afsætte deres varer til de mange turister som besøger stedet.

Umiddelbart efter kirstendommens indførelse blev her rejst en trækirke, der i 575 blev erstattet af en stor trefløjet basilika. Gennem de følgende århundreder fik kirken adskillige udvidelser og det meste af det vi ser i dag er bygget mellem 1010 og 1029. Katedralen er dog blevet beskadiget af jordskælv i 1200-årene og under senere krige, men er hver gang blevet genopbygget.

Over porten ved indgangen til pladsen foran katedralen ses et par tyrehoveder, hvilket er hedenske symboler på frugtbarhed.

Udvendigt er sandstenskatedralen dekoreret med relieffer med bl.a. træer og påfugl samt forskellige mønstre. Over et af vinduerne ses tillige en afhugget hånd, der holder et vinkeljern. Det siges, at arkitekten fik hugget sin hånd af, så han ikke længere kunne bygge noget så smukt - men der findes flere variationer af denne historie ...

Katedralen er prydet med fresker

Katedralen er prydet med fresker


Katedralen med den sublime udsmykning

Da vi skal ind i kirken - ligesom i alle andre af Georgiens kirker - skal knæ og skuldre være tildækkede, og kvindens hoved være skjult af et hovedtørklæde. Der udleveres nederdele som vi kan låne og svøbe omkring os.

Det er et enormt kirkerum vi træder ind i. Her er adskillige georgiske konger begravet under de høje og flot dekorerede hvælvinger og under kuplen. Også landets patriarker ligger begravet i katedralen.

De fleste eventyrlige og usædvanlige kalkmalerier og fresker kan dateres tilbage til 1600-årene - men mange af dem er slidte og ikke holdt ved lige - og det skal man måske heller ikke, for så forsvinder de originale billeder.

I 1400-årene fik kirken tilføjet en miniaturekopi af Gravkirken i Jerusalem, der ses under en af hvælvingerne.

Kirkerummet med huset hvorunder Jesus kappe siges at have været begravet

Kirkerummet med huset hvorunder Jesus kappe siges at have været begravet


Jesus kappe - et skjult relikvie

Legenden fortæller, at Jesus kappe fra korsfæstelsen blev bragt hertil kort efter hans død af en jøde fra byen med navnet Elias, hvis søster døde med kappen svøbt så stramt omkring sig, at hun måtte begraves med den på.

Op af graven skød et cedertræ som et tegn på at det var her St. Ninos første trækirke skulle bygges. Klædet opbevares under et stentårn i katedralen.

Mtksheta har også en anden kirke Jvari, som står på en bakke 150 meter over byen, men den besøger vi ikke på denne tur. Begge kirker blev optaget på UNESCO's verdens kulturarvsliste i 1994.

Efter besøget fortsætter vi vestpå til den antikke klippeby Uplitsikhe nær byen Gori ...

En model af gravkirken i Jerusalem ses i katedralen

En model af gravkirken i Jerusalem ses i katedralen


Outwell
Primo Tours
Subaru
Campingferie 650,-
RejseAvisen.dk
Seneste nyt