Riis Rejser

13.8.12

Af: Jørn Henrik Jørgensen Fotograf: Udlån fra arkiver
Bogmærk eller del
 

Rusland: Moskva - her stoppede russerne Napoleon

Et af krigshistoriens største slag fandt sted i september for 200 år siden på Borodino-højene ved Moskva. Det er samtidig 100 år siden et gigantisk panorama-museum, der beskriver slaget, blev indviet.

Monumentet, som blev rejst i 1912 i forbindelse med markering af 100-året for Napoleon-slaget, markerer i dag også sejren over Hitlers Tredje Rige under anden verdenskrig

Monumentet, som blev rejst i 1912 i forbindelse med markering af 100-året for Napoleon-slaget, markerer i dag også sejren over Hitlers Tredje Rige under anden verdenskrig


200 års dag for det historiske slag ved Borodino

I dag er krigshistorikerne ikke i tvivl; Napolen vandt en taktisk sejr ved slaget om Moskva på Borodino-højene nogle kilometer vest for Moskva. Til gengæld er historikerne også enige om, at det var russerne, der vandt den strategiske sejr. Det korte af det lange er, at russerne stoppede Napoleons fremrykning over de russiske stepper. Han nåede ganske vist frem til Moskva, men kun for at konstatere, at byen stort set var brændt ned som et led i russernes ”brændt-jord” taktik, og tømt for alt, der kunne tjene til forplejning af den tilbageværende franske armé.

Samtidig var Napoleons forsyningslinier bagud til Frankrig strakt så langt, at det ganske enkelt var umuligt for Napoleon at opretholde felttoget, og resultatet blev som bekendt et tilbagetog, hvor resterne af hæren løb ind i den barske russiske vinter. Napoleon klarede sig hjem til Frankrig sammen med en stort set intakt kejserlig garde, mens fodfolkets tab under tilbagetoget menes at have kostet flere menneskeliv end selve felttoget.

Mange år senere gentog historien sig i det samme område. Feltherren hed her Hitler. Den fremstormende tyske hær blev udsat for præcis den samme taktik, som havde mødt Napoleon; Landsbyer blev brændt ned til grunden sammen med alt, der kunne tjene til forplejning af den tyske hær. Den russiske hærs tilbagetog var rent strategisk, og Hitler mødte en massiv forsvarsmur ikke langt fra de samme høje, som stoppede Napoleon.

For 100 år siden blev der som markering af Napoleon-slaget rejst et gigantisk monument uden for byen Borodino. Efter anden verdenskrig er markeringen af sejren over Hitlers tredje rige hvert år blevet markeret ved det samme monument.

Klik for større billede


Slaget ved Borodino

Napoleon stod selv i spidsen for sin armé under det russiske felttog. Det skønnes, at den franske hær talte omkring 130.000 mand. Over for Napoleon stod russiske Mikhail Kutuzov med en hær på omkring 160.000 mand. Kutuzov var fast besluttet på at stoppe Napoleon inden han nåede nærmere Moskva, og besluttede sig for at udnytte det særlige terræn ved Borodino til opbygning af et egentligt fæstningsværk af jord og tømmerstokke.

Klokken 5 om morgenen den 7. september 1812 beordrede Napoleon en direkte frontalangreb mod fæstningsværkerne. Det blev hurtigt nødvendigt at indsætte russiske reserver for at holde stillingerne. Svaghedstegnene blev opfattet af flere franske generaler, som tryglede og bad Napoleon om at indsætte hans personlige livvagt, Den Kejserlige Garde, i slaget. For en gangs skyld tøvede Napoleon. Han følte sig ikke sikker på udfaldet og ville bevare garden i sin nærhed for at sikre sit eget tilbagetog.

Stillingen mellem parterne forblev derfor længe stort set uafklarede. Efter otte franske stormløb mod de russiske skanser, brød de russiske forsvarslinier delvist sammen. Af de omkring 60.000 franskmænd, som deltog i dette sidste stormløb, skønnes mindst halvdelen at være dræbt. Tabene på russisk side menes at være hen mod 60.000.

Om natten trak de russiske styrker sig tilbage til byen Semolino for at reorganisere. Derved sikrede general Kutuzov sig, at resterne af den russiske hær forblev intakt uden at gå i opløsning.

Slaget sluttede som nævnt uden nogen egentlig sejrherre. Tilbage står, at de store tab på begge sider gør slaget ved Borodino til et af krigshistoriens blodigste. Som nævnt blev resultatet, at Napoleons felttog blev stoppet. Ikke så meget som følge af resultatet på slagsmarken, men mere som følge af russernes konsekvente brug af ”brændt-jord” taktikken. Og – ikke at forglemme – den barske russiske vinter, som satte ind ganske kort tid efter slaget ved Borodino.

Slaget ved Borodino-højene i 1812 kan genopleves i et gigantisk panoramamuseum. Foran museet rytterstatuen af ”vinderen” general Mikhail Kutuzov

Slaget ved Borodino-højene i 1812 kan genopleves i et gigantisk panoramamuseum. Foran museet rytterstatuen af ”vinderen” general Mikhail Kutuzov


Panoramamuseet i Borodino

Russserne har aldrig været i tvivl om, at de vandt slaget ved Borodino, og i august 1912, en måneds tid inden 100 året for slaget, blev der i Borodino indviet et gigantstort panoramamuseum, som i detaljer beskriver slagets enkelte faser. Som et kuriosum skal det nævnes, at kunstneren bag det store panoramamaleri var franskmand. Panoramaet fremtræder som en tredimensional gengivelse af slagets enkelte afsnit, idet der foran maleriet er opbygget et troværdigt landskab med skanser, våben m.v., ligesom betragteren hører kanontorden, geværild, hestes vrinsken og de sårede soldaters skrig og dødsrallen. Alt i alt en ret voldsom oplevelse. Foran museet er – naturligvis – rejst en rytterstatue af slagets ”vinder”, general Mikhail Kutuzov.

Det store krigsmonument, der blev rejst i 1912 på 100-års dagen, blev indviet af zar Nicholas II, der blev ledsaget ved begivenheden af hustruen kejserinde Alexandra Fedorovna og parrets døtre. Begivenheden blev overværet af tusinder af tilrejsende og blandt dem flere hundrede franske militærfolk.

Også 200-året for slaget ventes at tiltrække tusinder af tilskuere. Fra Kreml er ligefrem udsendt en advarsel om ikke at gøre markeringen af 200-året til ”..et tredje slag om Borodino..” og der advares mod illegal indkvartering af gæster. Der henvises til at søge indkvartering gennem de, som det hedder, ”officielle kanaler”.

Oplysninger om det egentlige program i forbindelse med markeringen af 200-året har det kun været muligt at finde på russisk. På Wikipedia kan findes oplysninger på flere sprog, også dansk, om Borodino-slaget og Napoleons felttog.

Den russiske zar, Nicholas II, som ledsages af kejserinde Alexandra Fedorovna og parrets døtre, ankommer her til Borodino i 1912 i forbindelse med 100-år markeringen af Napoleon-slaget

Den russiske zar, Nicholas II, som ledsages af kejserinde Alexandra Fedorovna og parrets døtre, ankommer her til Borodino i 1912 i forbindelse med 100-år markeringen af Napoleon-slaget


Subaru
Campingferie 650,-
Outwell
Torre La Sal
RejseAvisen.dk
Seneste nyt