Azamara Cruice

1.1.14

Af: Anne-Vibeke Isaksen
Bogmærk eller del
 

Sådan hægter du campingvognen på bilen

Når man kører med campingvogn, skal den hægtes på bilen før afgang.

Sørg for at hægte campingvognen ordentligt på bilen

Sørg for at hægte campingvognen ordentligt på bilen


Sørg for at alle udvendige dele så som fortelt, trappetrin, elkabel og spildevandssæk er afmonteret vognen.

Alle støtteben skal være kørt op, og håndbremsen skal være trukket.

Bak bilen hen til trækket. Det kan være nødvendigt at hæve vognen, så bilens krog kan komme ind under. Hvis man er to, kan den ene guide føreren af bilen. Man kan enten bakke, så man holder lige under trækket, eller slippe håndbremsen på campingvognen, så den kan skubbes det sidste stykke. Det sidste kan kun anbefales, hvis man holder et plant sted, ellers risikerer man, at vognen triller væk eller ind i bilen.

Når bilen holder korrekt, drejes håndtaget på næsehjulet, så trækket sænkes ned på bilens krog. Husk at løfte op i håndtaget, så krogen kan få fat i trækket.

Det grønne felt indikerer, at campingvognen sidder på bilen. Dobbelttjek ved at løfte forsigtigt i trækket og se, om bilen bevæger sig. Er der stabilisator på vognen, kan denne nu strammes. Det gøres på forskellige måder alt efter model.

Husk, at kuglehovedet på krogen skal være helt tør, når man kører med stabilisator. Alt fedt skal tørres af.

Nu kan næsehjulet køres op. Husk at både selve hjulet og hele stangen kan køres op. Stram godt til.

Man kan med fordel lade hjulet sidde 0,5 cm nede, så det kan køre frit. Så drejer det bare rundt, hvis man rammer en forhøjning i vejen. Håndbremsen kan nu lægges ned.

Før afgang monteres sikkerhedswiren i det dertil konstruerede hul og ikke som en løkke rundt omkring trækstangen. Strømkabel 7 eller 13-polet stik monteres mellem bil og campingvogn.

Husk spejle på bilen.

Når strømkablet er sat på skal det sidste lige tjekkes igennem, og du er klar til afgang

Når strømkablet er sat på skal det sidste lige tjekkes igennem, og du er klar til afgang


Tjekliste før kørsel

Vognen er hægtet korrekt på bilen.
Sikkerhedswiren er sat fast.
Strømkabel 7 eller 13-polet stik er monteret.
Næsehjulet er kørt op og spændt fast.
Håndbremsen er sluppet.
Alle lygter virker på campingvognen.
Udvendige luger er lukket og låst.
Døre, vinduer og tagluger er lukket og låst.
Tv-antenne/parabol er kørt ned.
Ting i skabe er pakket i spænd, så de ikke rutscher rundt.
Alt er fjernet fra borde og hylder.
Alle skabe er lukket.
Køleskab og fryser er låst.
Komfur og vask er lukket.
Toiletkassetten er lukket.
Spisebord er slået ned.
Alle støtteben er kørt op.
Strøm er taget af.
Spejle er indstillet korrekt.

Torre La Sal
Subaru
Campingferie 650,-
Tamarit Parc Resort
RejseAvisen.dk
Seneste nyt