Dayz Resorts

1.1.16

Af: Thomas Sørensen Fotograf: RejseAvisen.dk
Bogmærk eller del
 

Sådan planlægning du en vandretur eller skitur

Godt forberedt og gennemtænkt planlægning er halvdelen af vandre- eller skituren på fjeldet. God planlægning kan være afgørende for, om du får en herlig oplevelse i naturen og det er jo det, der er meningen.

Det er logisk, at det kræver ekstra god planlægning, hvis du ikke:
kender ferieformen
har prøvet turen før
skal rejse sammen med andre (det kan ikke anbefales at tage på tur i fjeldet alene)
er i form til aktiviteten

De fleste steder kan naturens luner som f.eks. vejret give dig en ubehagelig overraskelse, hvis du ikke er godt forberedt.

Trollheimen, Norge

Trollheimen, Norge


Ferieformen

Mange betragter det at bruge sin krop aktivt i ferien som den eneste rigtige ferieform. At komme ud for udfordringer lidt udover det sædvanlige – at flytte sine grænser – er en oplevelse for mange. Uanset om du er til sommerture eller til vinterture på fjeldet, er planlægning nødvendig for at få en optimal oplevelse.
Om sommeren skal du være forberedt på, at vejret kan svinge meget og at der ingen garanti er for 8 dage med sol. Tværtimod er risikoen for en dag eller to med regn overordentlig stor. Det skal du være indstillet på.
Den fysiske udfordring består både i at finde frem til det sted, du vil overnatte (telt/hytte/fjeldstue/hotel), men også i selv at bære på sin bagage.
Du skal også være indstillet på den stilhed, der er på fjeldet. Nogle føler sig måske helt alene – selv om de er sammen med andre  - og bliver bange for ensomheden.
Nogle bliver hysteriske over myg og knot.
Andre kan ikke undvære det daglige bad eller hårvask og er måske heller ikke indstillet på ikke at kunne skifte undertøj og sokker hver dag!

Os der først har prøvet at opleve fjeldet fra alle sider i sol, regn og sne vender igen og igen tilbage til fjeldet.

Kort og kompas skal altid med

Kort og kompas skal altid med


Turen

Din rejse på fjeldet begynder allerede ved at studere dit vandrekort. Hvilken rute skal vi vælge? Hvilket udgangspunkt vil være optimalt? Skal vi gå opad i starten af turen eller skal vi gå nedad? Hvordan mon udsigten er fra toppen af det fjeld? Skal vi vælge hytte eller tage telt med? Eller kombinere mulighederne? Skal vi vade gennem den elv eller er der mon bro?


Lær så meget af ruten at kende ved at studere kortet inden starten. Det er en fornøjelse at kunne genkende en fjeldside eller et vand, som du kun har set på kortet og skabt et billede af i dit hoved, når du så ser det i naturen. At kende stednavnene er heller ikke så dårligt.

Gruppetur på Korsika

Gruppetur på Korsika


Deltagere

Om du skal gå alene eller i gruppe, måske på en professionel arrangeret tur, er en overvejelse værd.
Arrangerer du selv turen, bør du vælge dine medrejsende med omhu. Er de overhovedet indstillet på denne ferieform? Kender du dem godt nok til at være meget tæt på hinanden i flere dage? Kender du deres formåen og psyke? Hvem bestemmer hvis..? Kan de gennemføre turen?

Planlæg turen sammen og træn eventuelt sammen i god tid før i tager af sted. At dele sine oplevelser med gode venner er guld værd.

Vi anbefaler ikke at du går alene på fjeldet, men at I er et par stykker, der tager af sted sammen.

Transport

Skal du tage offentlige transportmidler eller køre selv?
Ved at tage skib/tog/bus er du mere frit stillet med hensyn til dit valg af rute, idet du ikke behøver at komme tilbage til udgangspunktet for vandreturen. Det skal du jo, hvis du selv kører i bil. Vælger du selv at køre i bil, har du lettere ved at have al din bagage med og mere til (skifte tøj etc.), men til gengæld kræver planlægningen af din vandrerute, at du når udgangspunktet (går i ring). Det er en udfordring i sig selv, at finde en rute hvor du ikke skal gå samme strækning to gange. Men det kan sagtens lade sig gøre.

Tøj

Du skal overveje hvilket tøj, du skal have med. Husk at flere lag varmer bedre end eet tykt.
Ofte slæber man for meget med, så forsøg at begrænse tøjet til det absolut nødvendige. Du skal selv bære det! Støt dig til udstyrslister og gør dig dine egne overvejelser. Lav din egen huskeseddel for hvad du vil have med og hak af, efterhånden som du pakker.
Pak dit tøj i gennemsigtige plastposer (også selv om du har regnovertræk til din rygsæk). Det holder sammen på tingene. Pak f.eks. undertøj og sokker sammen. Skjorter og bukser. Håndklæde for sig selv. Sko for sig selv, etc.
Studér hvorledes du bedst pakker din rygsæk, så den sidder godt på dig.

Provianten planlægges

Provianten planlægges


Mad

Hvad skal vi have med af mad – og andet godt? Kan vi supplere provianten undervejs?
Skal du selv have mad med, anbefales frysetørret protionsanretninger. De vejer mindst og er lette at have med at gøre. Og så er de oftest velsmagende og fuld af god næring, som din krop har behov for. Undgå dåsemad!
Pak eventuel morgenmad (havregryn/musli o.lig.) i plastposer med en portion i hver, så er det lige til at gå til. Emballagen minimeres og du slipper for at bære på tom emballage. Pak eventuelt i plastbeholdere i stedet for glas.
Overvej om der er noget du vil undvære – f.eks. smør på brødet eller sukker i kaffen!
Husk at tage lidt mundgodt med f.eks. rosiner, chokolade, mandler o.lign., som du kan spise undervejs.

Sikkerhed

Hvad skal jeg have med for at øge sikkerheden? Ja, kort og kompas hører ikke til sikkerhedsudstyret – men er obligatorisk. Det samme gælder din førstehjælpspakke.
Af sikkerhedsudstyr kan nævnes:
Fløjte
Nødraket
Ildstål til at lave ild (når tændstikkerne bliver våde)
Snor/ekstra snørebånd
Ekstra rem (hvis rygsækken går i stykker eller andet skal kunne spændes)
Skispids
Snespade
Dolk/lommekniv
Sterinlys
Lygte/pandelampe
Sygrej/nål og tråd
Sikkerhedsnåle i forskellige størrelser.
Lappegrej til telt
Kontaktlim
Kraftig tape
Mobiltelefon/GPS

Fysisk form

Ingen behøver at være topatlet for at få en god tur på fjeldet. Men en grundform er nødvendig, dels af hensyn til sin egen formået, dels af hensynet til de andre i gruppen. Der er ikke noget værre end en, der ikke kan følge med og/eller beklager sig over, at det er for anstrengende…..
I værste fald kan turen blive stoppet/ændret – og så har det måske været spildt ulejlighed at tage på fjeldet.

Almindelig trim og løbetræning, hvor pulsen kommer lidt i vejret er altid godt. Skal du have rygsækken fuld, er det en god ide at lægge ca. 10-15 kilo kartofler i den og gå en tur i skoven med den på nakken og afprøve vandreskoene samtidigt.
Har du mulighed for at træne sammen med dine rejsekammerater er det optimalt. I lærer hinandens svagheder og kan støtte hinanden, så i kommer i form til turen.

Tamarit Parc Resort
Campingferie 650,-
Outwell
Torre La Sal
RejseAvisen.dk
Seneste nyt