Azamara Cruice

6.7.10

Af: Thomas Sørensen Fotograf: Thomas Sørensen
Bogmærk eller del
 

Moholoholo - rehabiliteringscenter for vilde dyr, Sydafrika

Der ligger en leopard med dybe sår i halsen fra en snare af ståltråd, der har fanget den. I sin iver for at slippe løs skærer ståltråden dybe sår i dyret. Men værre er det, at den har sin ene fod i en tung jernsaks, der er klappet sammen om dens pote. Var dyret ikke fanget af snaren ville det højest sandsynligt have bidt sin fod af for at genvinde frihedens uvisse skæbne.

Vores lokale guide i ørneburet

Vores lokale guide i ørneburet


Om at redde vilde dyr

Leoparden er udstoppet og ligger i et glasbur under det store halvtag, hvor rundvisningen starter. Her fås det første indtryk af, hvad dette projekt handler om. Vi er kun ca. 10-12 personer der denne eftermiddag besøger dette enestående projekt.

En ung ranger (dyrepasser) fortæller om projektet, der har flere formål. Dels at behandle mishandlede dyr og sikre sig at de får et anstændigt liv enten her eller kan vende tilbage til vildmarken. Dels at bruge de af dyrene, der ikke kan vende tilbage til naturen til avl og endelig medvirke til at uddanne kommende rangere (naturvejledere).

Og der er hårdt brug for hjælp til dyrene. Det er ufatteligt hvad mennesker bevidst eller ubevidst gør af ondt mod dyrene. Alene forureningen koster mange dyreliv og det fortælles, at en fugl som gribben langsomt er ved at uddø p.g.a. forurening.

I rehabiliteringscentret ved de, at udryddelsen ikke kan undgås - men de kan gøre deres til at udryddelsesprocessen trækkes så langt som muligt.

Vi skal møde mange dyr og høre om deres skæbne. Nogle er tamme, andre vilde. Nogle dyr tror, at de er mennesker! Få kommer tilbage i naturen.

Et sådant initiativ kan selvsagt ikke finansieres alene ved entreindtægter, men er afhængig af forskellige sponsorater og donationer.

En ørn uden den ene vinge

En ørn uden den ene vinge


Ørnen

Det første vi møder er flere store voliere (fuglebure) nogle med ørne, andre med gribbe. Med lidt bange blikke lukkes vi ind til den store sorte ørn. Vi bliver bedt om at tage kasketter og hatte af! Pludselig sætter ørnen af og glider hen i modsatte side af buret.

Da vi alle er kommet ind beder rangeren én af gæsterne om at tage kasketten på og et øjeblik efter sidder ørnen på hans hoved. Men den gør ikke noget. Den er faktisk kælen og det fortælles, at ørnen tror den er et menneske. Men med det næb og ”falkeblikket” i øjet kan jeg holde mig på behørig afstand.

Fuglens skæbne var, at den ramte en højspændingsledning og mistede sin ene vinge.

En karakal - ørkenlos

En karakal - ørkenlos


Kattene

I andre bure ser vi forskellige katte.

Igen lukkes vi ind i et bur til nogle meget smukke afrikanske vildkatte. Kattemoderen er tam, men hendes afkom er det bestemt ikke og hvæser af os, da vi nærmer os den. Moderen er ligeglad. Ungerne skal lukkes ud i vildmarken, så snart de kan klare sig selv. Dvs. kunne jage og selv nedlægge bytte.

For at vænne dyrene til selv at dræbe fodres de med levende dyr.

En anden kat humper rundt på tre ben. Det fjerde blev i fangesaksen, som var lagt ud i vildnisset.

Honninggrævling

Honninggrævling


En tam honninggrævling

Et af de vildeste dyr du kan møde i naturen. Hidsig som bare..

Rangeren kalder på hende og hun kommer luntende på sine hjulbenede fødder. Og hun kan tilsyneladende lide selskab. I hvert fald har hun ikke noget imod at lade sig klappe.

Nysgerrigt snuser hun til mine sko og lunter så lidt væk for at markere sig!

Gribbe og et par marabustorke kaster sig over måltidet

Gribbe og et par marabustorke kaster sig over måltidet


Ådselsæderne

Vi får nu uden yderligere besked ordre på at sætte os op på en jeep. I jeepen ligger en kvart okse begravet under tusinder af fluer. Vi kører ud af området - ud i den tilstødende naturpark - hvor de helt vilde dyr lever. - Se op, skriger chaufføren, og højt oppe på himmelen spotter vi nogle ganske få gribbe.

Inden for fem minutter er himmelen over os dækket med gribbenes kæmpemæssige vingefang. Det er som om der gives et signal milevidt omkring, at det nu er spisetid. Gribbene har et umådeligt godt syn og kan på op til seks km. afstand se, om der er bytte/føde.

Medens vi således kører kommer gribbe og maraboustorke flyvende op på siden af jeepen.

Kødet kastes af og den vildeste kamp om at komme ”til fadet” begynder. Her venter ingen til de første er færdige. Det er alles kamp mod alle. En grib springer direkte ned i hovederne på de, der allerede er godt i gang med at flå kødet fra benene. Der baskes med vingerne og en støvsky rejser sig fra dette festmåltid.

- Det er kun et spørgsmål om tid før gribbene går under for forureningen. Deres æg ude i naturen dur ikke. Der kommer ingen unger. De vi har i fangenskab får vi til at yngle og så tager vi ægget fra dem og ruger det ud i vore rugemaskiner, fortæller rangeren.

Da vi forlader Moholoholo ca. ½ time efter, kører vi forbi det sted, hvor gribbene holdt fest. Der sidder endnu et par enkelte i toppen af et træ, men ellers er her igen øde.

Tilbage ligger de nøgne ribbede ben og venter på at en sulten hyæne kvaser den sidste marv ud af dem.

En vild leopard, der var kommet for tæt på mennesker

En vild leopard, der var kommet for tæt på mennesker


Vild leopard

Vi går videre og drejer omkring hjørnet på et hus. Der er gitter for - altså et bur-– men jeg kan ikke se noget dyr. Jeg går frem til gitteret for at se, om der er noget og får et chok, da en voksen leopard springer lige op i hovedet på mig.

Jo, den er vild og med en snerren vender den tilbage i buret blot for igen at forsøge et angreb.

Hvor er dette rovdyr dog flot - nok den flotteste kat, der findes.

Dyret blev bragt ind, da den var kommet for tæt på tamt kvæg og får, men det er meningen, at den igen skal lukkes ud i vildmarken. (Senere samme uge fik jeg oplyst, at leoparden ikke længere var i buret og var sat fri).

Tandløse og udtjente cirkusløver

Tandløse og udtjente cirkusløver


En sørgelig skæbne for dyrenes konge

Tandløs og ikke i stand til at klarer sig selv. Her ligger to hanner og en enkelt hun lidt længere borte.

Skæbne: Tidligere så flotte i et cirkus, hvor folk har været begejstret for dyretæmmerens mod og løvernes kunnen. Men en løve som har fået trukket tænderne ud, så den ikke bider ...

Cirkuset gik nedenom og hjem, og hvad stiller man så op med løver på 400 kilo? Nu har de fået en plads her til at gennemleve deres otium.

Men tag ikke fejl. Selv om de er halvtamme, opdager vi pludseligt, at der fortsat er kampgejst i de gamle løver.

Hyænen inde ved siden af er urolig, hvilket smitter af på løverne, der på et splitsekund er oppe at slås. Hunnen bliver sat på plads af de to hanner, der med et dybt brøl er over hende. Hun viger og der bliver igen ro i den lille familie.

Rangeren hilser på den gamle, tamme leopard

Rangeren hilser på den gamle, tamme leopard


En fuldfed leopard

Inden vi er helt færdige med rundturen skal vi lige hilse på den tamme leopard. Den er meget kælen og vil meget gerne kløs bag øret.

Men får den motion nok? Nu skal den jo ikke længere kæmpe/jage for at få mad, så den må betegnes som en af de helt store af racen.

Tamarit Parc Resort
Campingferie 650,-
Primo Tours
Torre La Sal
RejseAvisen.dk
Seneste nyt